Mine kommentarer til jeres diskussion her. Lidt lang beklager. Men tilgengæld skriver jeg nok ikke igen :-)
1) 3rd verdenskrig og atomkrig – skal vi være bange
NEJ – vi er stadigvæk ”27 dårlige beslutninger” eller deromkring væk fra, at det er noget, som vi bør bekymre os om. Det er kun, hvis vi fra Vesten laver nogle dumme beslutninger (som militært at intervenere), at vi behøver at frygte dette. Det er ulogisk for Rusland at bruge atomvåben mod Ukraine eller Vesten, og kun noget man kunne finde på, hvis man virkelig var presset – fx hvis Ukraine (eller Vesten) var på vej militær mod Moskva (ikke noget realistisk scenarie pt, vel?) . Ken Follet har lige udgivet bogen Aldrig, om et scenarie for hvordan 3rd verdenskrig kunne ”opstå” – selv hans forsøg på at gøre det realistisk, virker ret urealistisk, efter min mening. At overføre den situation på Ukraine understøtter bare opfattelsen af, at vi – fortsat – er meget langt væk fra en atomkrig.
2) Nato bør aktivt støtte Ukraine
Ud over på de måder, som vi allerede gør, så er det – affødt af ovenstående argumenter – naturligvis ikke realistisk. Vi kan (og skal) ikke deltage aktivt med no-fly zoner, baser i Vesten eller direkte militært. Ja det kunne – potentielt – stoppe krigen, men det kunne også lede til atomkrig. Og derfor alene er det urealistisk. Ukraine er alene i den direkte krig med russerne – desværre. Men forhåbentlig vil en masse frivillige og isenkram fra Vesten gøre det så surt for Rusland, så de stopper, før dette bliver en ”rigtig” ond krig med hundrede tusinder af døde (det kan – desværre – blive langt værre end det er nu).
3) Vesten har presset Rusland til at invadere Ukraine
Bullshit. Selvfølgelig føler Putin sig presset af Vesten og Ukraine. Når man gerne vil have et ”fredeligt” diktatur, så er det da skideirriterende, at ens borgere kan se, at græsset er meget grønnere på den anden side. Ja, der har været en anden verdensorden engang med den kolde krig – og før den var det Tyskland, Frankrig, Østrig-Ungarn, Romerriget, som styrede Europa. Ja selv svenskerne og vikingerne kan komme med sådanne claims. Hvor langt skal man gå tilbage? Vil russerne afstå land til Finland og Polen fordi nuværende russiske landområder tidligere var en del af de lande? Næppe. Selv som sønderjyde kan Danmark til Ejderen eller til Dannevirke ikke fungere som anden end en dårlig fredags fuldemands joke. Verden er en anden i dag, og det ved Putin udmærket godt. Ja, der er russiske mindretal rundt omkring, som ikke behandles, som de burde, men de lider ikke den samme overlast, som tilsvarende mindretal – eller den russiske befolkning i al almindelighed – bliver udsat for i Rusland, så det klinger unægtelig hult, når en despot som Putin, prøver at bilde sin egen befolkning (og resten af verden) ind, at han invaderer Ukraine for at redde russere og ukrainske brødre fra et jødisk styret nazi-regime (tilmed en jøde, som har familie med holocaust oplevelser). Så hvem er egentlig nazisten …
Putin ved også udmærket, at Ukraine aldrig var blevet en del af Nato, såvel som man er klog nok til at vide, at det kan Vesten aldrig sige højt (samme situation som der tidligere var med Tyrkiet og EU). På samme måde som en del eksperter i meget lang tid mente, at Putin ikke ville gå ind i Ukraine, for det var bare bragesnak for at please den hjemlige opinion. Det gjorde han så – og derfor kan man selvfølgelig anskueliggøre, at der nu er en tyv-tror-hver-mand-stjæler tankegang i spil (lidt lige som hos flere debattører her i tråden…), men så irrationel er international politik ikke – medmindre man tror, at manden er blevet gal og i øvrigt har så meget magt, at han kan agere helt uafhængig, som Stalin kunne.
4) Hvorfor invaderede Putin så Ukraine?
Er han blevet skør? Skulle man næste tro, da der ikke synes at være logiske forklaringer på at gå ind i Ukraine, efter hans egentlig ret smarte stunt med at rasle med sablen og så erklære udbryder republikkerne for selvstændige. Han var nok slubbet afsted med dette, men måske troede han, at han hurtig kunne få vendt Ukraine over på sin side og kun skulle lide med et par ekstra fordømmelser og sanktioner. Det virker i så fald som en overraskende fejlbedømmelse – ikke videre logisk, for selv om russerne nok vinder krigen, så kan de næppe vinde freden (tænk Irak og Afghanistan). En forsker (Ole Wæver?) fremsatte en teori om, at Putin ønsker at fremtvinge et jerntæppe, da det var nødvendigt for at fastholde magten i Rusland, fordi befolkningen ikke kunne kontrolleres i en verden med den nuværende mængde af interaktion. I så fald en ret kynisk betragtning af en politiker, men næsten mere logisk end at tro, at et besat Ukraine ville agere som nogen reel buffer til Nato (et par minutters længere flyverejse for et atomvåben giver vel ikke nogen større sikkerhed?). Ser frem til at høre andre eksperters analyser i fremtiden – var det kalkuleret eller en klar fejlbedømmelse af situationen. Men skør – det tror jeg ikke han er blevet – måske fyldt af storhedsvanvid.
5) Hvor ender vi?
Rusland overtager Ukraine og indsætter en ny regering, eller de stopper på halvvejen og gennemtvinger en utilfredsstillende fred for begge parter, som blot flytter udbrydergrænserne i syd og øst. Man kan naturligvis håbe på russisk opløsning, og at Ukraine med massiv våbenhjælp, indædt kamp i byerne og masser af frivillige får vendt krigslykken og langsomt tilbage-vinder det tabte – men det er nok for urealistisk og vil forventelig også kræve en langvarig og meget blodig krig.
Men vi får et nyt jerntæppe. Uanset udfald i krigen, så bliver Rusland en paria stat i mange år fremover – mindst så længe Ukraine ikke får frihed og forventelig så længe Putin er ved magten, og måske 20-30 eller 50 år længere, som under USSR, indtil russerne igen befrier sig fra deres herskeres åg. Det bliver Nordkorea 2, uden samhandel med Vesten og med benhårde sanktioner. Forhåbentlig med et forarmet Rusland, så resten af verden i årtier fremover kan se, hvorfor man ikke skal gå op imod verdenssamfundet (Kina og Taiwan – mon ikke nogen her følger situationen nøje?). Det interessante er jo ikke de forventelige statslige sanktioner, men virksomheders og befolkningers ageren. Kan man forestille sig vestlige turister de næste mange år i Rusland? Hvem vil turde investere der? Hvem vil importere produkter fra Rusland? Hvornår ser vi igen Rusland til EM, VM eller OL? Russisk kultur? Jeg synes, det har været en overraskende hurtig og hård reaktion, som civilsamfundet har vist. Bevares, staternes ageren er naturligvis det vigtigste, og mon ikke delvis lukning af SWIFT, Nord Stream 2, indefrosset midler, klapjagt på oligarkers formue m.v. har været voldsommere end Rusland havde forventet (men forventelig overvejelser i deres worst case scenarier forud for beslutningen), men tror ikke man i disse scenarier havde kalkuleret med udelukkelse fra al sport, virksomhedernes nedlukning og stop for al samhandel, og ikke mindst reaktionen fra verdens borgere (ikke kun vestlige) mod Rusland og med støtte til Ukraine. Måske er jeg naiv her og overfortolker, men jeg tror, at den hurtige og hårde reaktion herfra ikke blot vil få Rusland til hurtigere at vende tilbage til ”normalen”, men også sikrer en reel fred i vores del af verden i mange årtier fremover, såvel som andre steder i verden (læs igen Kina). Desværre er det den menige ukrainer og især deres soldater, som kommer til at bære de største omkostninger (og næsten alene) med at sikre en ny ”kold fred”. Det er ikke retfærdigt, men alternativet er en udvidelse af krigen, som bringer langt større død og ødelæggelser med sig. Og hvem har interesse i det? Vel end ikke Kina?