Den gang så jeg Putin som en Hitler-type, og jeg så krigen i Ukraine som en uprovokeret angrebskrig. Jeg har siden måtte revidere min opfattelse ret så kraftigt.
Jeg er ikke sikker på at det er til det bedre. Forskellen i din anskuelse er jo blot at du nu anerkender en præmis der hedder at det er Ruslands ret, ved militær magt om nødvendigt, at diktere fremtiden for de lande de anser som interessante eller problematiske.
Hvis du blot lader dit nye syn løbe videre, hvad mener du så når det næste gang ikke er Ukraine men Georgien? Er det også Ruslands ret at indtage dem, hvis Putin føler for det? Og hvad med bagefter, hvis turen kommer til Finland eller Sverige, skal vi så også bare acceptere at Putin anser dem som en trussel der skal nedkæmpes?
Det er ikke Putins ret at bestemme hvilken sikkerhedspolitik andre suveræne stater vælger at anliggende. Han har et sikkerhedshensyn man må respektere og håndtere diplomatisk, men Ukraine udgøre ikke en trussel mod Rusland. Det gør NATO heller ikke.
Hvis Tyskland i morgen anså Danmark som problematisk er det så også i deres ret at indtage os?
Præmissen er ikke ændret uanset argumenterne. Det er ikke Putins ret at invadere stater der handler uhensigtsmæssigt i hans øjne.
