Rusland og Ukraines forhold har jo været mere eller mindre uforandret de sidste otte år og på randen af krig. I det østlige Ukraine har der jo været decierdere kamphandlinger og krigsførsel.
Der er jo sket en kæmpe optrapning fra russisk side, så den køber jeg ikke helt.
I mit stille sind undrer jeg mig snarere over, at Putin vælger at rasle med sablerne nu. Under Trump kunne han reelt set have valset direkte ind i Ukraine, uden USA havde blandet sig - men han ved jo godt, at Biden ikke vil acceptere det.
Derfor har jeg også stadigvæk en idé om, at det Putin laver er at skabe postyr om sig selv og vise han er stærk. Hans popularitet og tilliden til ham - både som person og som leder - fik et enormt knæk i midten af 2018, hvilket han endnu ikke har fået rettet op. Han har altså brug for at være den stærke leder igen, som gjorde ham uhyre populær i perioden 2015-16. Samtidigt vil et stort postyr ved grænsen til Ukraine også fjerne fokus fra Ruslands noget fejlslagne Corona-håndtering og skrantende økonomi (for den almindelige borger).
Det er også en kærkommen mulighed for Biden at fjerne fokus fra
sine problemer, samt genoprette noget international tro og generhverve diplomatisk valuta.
Postulerer jeg, at der ikke bliver krig? Nej, selvfølgelig ikke. Det er situationen trods alt for alvorlig til og ligesom i Berlin i 1961 skal der ikke mere end én tosse eller én nervøs befalingsmand til, før det går galt. Men jeg tror ikke, hverken Putin eller Biden er særligt interesserede i krig med hinanden - og da især ikke om Ukraine.