Black spider
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke ved nok om situationen internt i Ukraine. Der er blot nogle ting, der for mig peger i bestemte retninger.
Den første er, at Putin aldrig har været en demokratisk type. Han vil én retning, og den retning presser han igennem, med vold eller manipulation eller korruption. Det tror jeg ikke, der er ret mange, der vil erklære sig uenige i.
Og det er det Rusland, som Yanukovych ville læne sig op ad. Jeg kan ikke forestille mig, at han ikke var klar over prisen, som før eller siden må komme den anden vej. Og jeg kan heller ikke forestille mig, at han ikke igennem mange år havde gode kontakter et pænt stykke opad i det russiske. De kontakter går begge veje.
Jeg er enig med dig i din beskrivelse af Putin og selvfølgelig havde Yanukovych gode forbindelser til Rusland. Det ændrer bare ikke på, at hans parti "regionernes parti" havde parlamentarisk flertal til at lave en pro-russisk regering i 2006 og 2012, ligesom et meget lille flertal i 2010 valgte ham til præsident, efter han havde kørt en pro-russisk kampagne. Alt dette var især en tårn i øjet på alle de Ukrainere der var pro EU. At Putin så pressede Yanukovych på mange måder og også var med til at puste til ilden er jo også en faktor.
Jeg husker ikke om det var dig eller en anden bruger, der skrev at Euromaidan førte til et mere demokratisk Ukraine. Det må siges at være en tilsnigelse. Yanukovych blev ifølge demonstranterne væltet på grund af korruption, men den egentlige årsag skal nok findes i at han (presset af Putin) ville annullere en handelsaftale med EU og i stedet lave en aftale med Rusland. Omkring korruptionen, så var Yanukovych efterfølger, Poroshenko Oligark og så sent som december 2019 blev Poroshenkos hovedkvarter stormet af politiet på ordre fra den nuværende præsident og igen i 2021 blev han anklaget for forræderi. Porochenko blev desuden også nævnt i Panama papers ligesom korruptionen i Ukraine stadig er blandt de højeste i Europa.
Alt dette retfærdiggør selvfølgelig ikke Putins angrebskrig mod Ukraine. Vi er blot nødt til at forholde os til situationen i Ukraine som den var fra 2014 og op til krigen.
Jeg tror forøvrigt at Putin har skudt sig selv i foden. Som jeg skrev tidligere, så var der i tiden op til Euromaidan især i østukraine, et godt forhold til Rusland, fordi mange havde russiske familiemedlemmer. Det forhold har Putin nu smadret godt og grundigt og jeg tror historisk mange Ukrainere nu med rette, ønsker at blive knyttet tæt til EU og NATO. Putin har vist at Rusland er en diktaturstat man ikke kan stole på.