For det andet er den amerikanske respons fuldkommen rationel og i tråd med alt der har været amerikansk politik siden 1945.
Det er decideret forkert. Før Sovjetunionens sammenbrud agerede USA realistisk i sin udenrigspolitik. Marshall hjælpen gav man så man kunne undgå fascismen eller kommunismen fik sit tag i Europa. Man oprettede NATO som et modsvar til Warszawapagten, det er helt rationelt ud fra et magtbalance perspektiv. Efter Sovjetunionens sammenbrud begynder USA at agere idealistisk i sin udenrigspolitik, og det går frygteligt galt.
Det første spørgsmål man kan stille er giver NATO overhovedet mening nu hvor Warszawapagten ikke længere er der? Ud fra et magtbalance perspektiv er svaret nej. Det næste man så kan spørge er hvis man alligevel holder fast i NATO, f.eks. fordi man frygter at Rusland kan udvikle sig til ekspansiv stormagt, bør man så udvide NATO? Her er svaret entydigt nej. For det første er Warszawapagten der ikke længere, ej heller Sovjetunionen, for det andet vil der ikke være noget sikkerhedspolitisk at vinde på det. Tværtimod. Realister har advaret imod NATO-udvidelser fra starten, og Rusland har gjort det samme. Så hvad forklarer så at man alligevel på trods af de realpolitiske forhold har valgt at udvide NATO?
Det gør idealisme, og den demokratiske fredstese. Den demokratiske fredstese tilsiger at demokratier ikke vil gå i krig med demokratier. Selv om jeg er realist vil jeg godt delvist anerkende denne teori. Det er i hvert fald mindre sandsynligt at demokratier bekæmper hinanden. Hvis et krav for at blive medlem af NATO er at man er et demokratisk land, så kan NATO bruges til at sprede demokrati.
Problemet er når man begynder at føre international politik på den baggrund. Hvis vi starter med at kigge på Mellemøsten og USA´s forsøg på at indføre demokrati der. Det har været en helt og aldeles fiasko. USA har brugt flere penge på Irak end Marshall-hjælpen (!) Og hvor er Irak i dag? Det er i hvert fald ikke et liberalt demokrati. Men hvad så med Afghanistan? Samme svar. Libyen? Samme svar. Syrien? Samme svar. Egypten? Samme svar.
Mht. NATO-udvidelserne kan man jo så argumentere for at de har været en succes al den stund at man nu har så stor en alliance af demokratier. Her glemmer man så bare at NATO er en militær alliance, og at ikke-demokratiske lande føler sig truet af NATO. Og man må sige med god grund, hvis NATO for det første er en militær alliance, og for det andet bruges til at sprede demokrati er det så i Ruslands interesse at have NATO-soldater i deres baghave? Svaret er igen entydigt nej. Rusland opfatter med god grund NATO som en trussel. Og husk på USA har allerede vist i Mellemøsten at de er villige til at bruge enorme summer på at føre krig for at lave regimeskifter, og med vold og magt indføre demokrati.