"Det var da godt nok en håbløs video. Han taler og taler, men siger jo ingenting."
Greenwald gør opmærksom på den inkonsistente kommunikation fra de amerikanske myndigheder, herunder at Nulands svar i Senatet ikke afviser at Ukraine har biologisk/kemiske våben, men henviser til at man er ved at hindre at forskningsmateriale falder i russiske hænder. Han gør også opmærksom på hvor sælsomt Marco Rubios opfølgende spørgsmål (som ikke borer i det besynderlige svar fra Nuland) er - men at det falder ind i den gennemgående påstand om Ruslands propagandateknikker (som til forveksling ligner alle andres).
Greenwald henleder derpå opmærksomheden på de amerikanske myndigheders tidligere afvisninger og undvigelser overfor påstande/spørgsmål om forskning i biologiske våben - herunder iht. Anthrax-angrebet i 2001 og Covid-19 forskningen i Wuhan, og han beskriver de juridisk/pragmatiske argumenter som kan hjemle legitimitet for forskning i biologiske våben (som både kan misbruges eller ved uheld kan lække fra laboratorier).
At Xeno og andre, der af forskellige årsager ikke er specielt bekymrede for om vi kan regne med vores allieredes offentlige informationsgivning - og straks med wikipediahenvisninger mener at kunne afvise påstande, som Greenwald ikke fremkommer med - kalder indslaget for håbløs, tom tale, er slet ikke overraskende, men for mennesker som interesserer sig for informationskrigen og gerne vil have udsyn til hvad der er op og ned i dennes hjørner, er indslaget både informerende, sagligt og værd at have i baghovedet (fuldstændigt som tilfældet var da Anthrax-angrebet blev hæftet op på hhv. Hussein og en uskyldig amerikaner og da den amerikansk fundede forskning i Wuhan blev benægtet). Fuldstændigt som det f.eks. er værd at have i baghovedet at russerne ikke (mig bekendt) leverer beviser for påstandene om at faciliteterne i Ukraine har udviklet biologiske våben (hvilket ikke indgår i de kinesiske opfordringer til amerikansk deklaration af de aktuelle aktiviteter i faciliteterne), og at de russiske myndigheder tidligere har beskyldt amerikanerne for en anvendelse af depleted uranium i Syrien, som der kun var delvis dækning for .
Mest af alt påviser Greenwald vel at man skal være ualmindeligt forsigtig med at have tillid til nogen af parterne i den verserende informationskrig, men nøgternt og grundigt må samle de forskellige brikker i puslespillet og huske på at sandheden, som altid kun kan være summen af den bedst tilgængelige viden (hvilket man så også kan slås om kriterierne for), først kommer for en dag med historieskrivningen.