Gigante: med hensyn til hvad vi gør med Kina i fremtiden, så ved jeg det ikke. Når alt kommer til alt er der ingen garantier i livet og det er farligt at leve. Som jeg har skrevet tidligere, så er de grundlæggende problemer ulighed mellem mennesker og mellem lande og så manglende demokrati, altså ægte demokrati hvor det skulle være umuligt at gøre noget mod det folkelige mandat (og gerne langt mere direkte end det anakronistiske repræsentative demokrati som de magtliderlige i demokratierne holder fast i, det er en teknologisk anakronisme at spørge befolkningen om noget hvert fjerde år, det kunne man forstå i USA i 1776, hvor man ikke nemt kunne spørge borgerne, det kan vi i dag). De fleste mennesker vil som sagt bare have tryghed og velstand til dem selv og deres børn og nærmeste. Det gælder også kinesere, så hvis kineserne har det de har brug for og lever gode, trygge liv, så vil deres befolkning i hvert fald ikke have nogen grund til at ønske os ondt, men vil indgå i samhandel og videnskabelig og kulturel udveksling osv.
Men det kræver desværre ikke at hele befolkningen er imod os, det er nok at nogle få ledere er. Det samme gælder frygten for atomvåben.
I den ideelle verden kunne lande ikke starte angrebskrige eller sende atombomber af sted uden folkeligt mandat. I vores verden har jeg svært ved at se hvilken magi der skulle håndhæve dette, desværre. Om 30 års tid vil den kinesiske økonomi være større end den amerikanske. Og endnu flere lande vil have atomvåben. Nordkorea har allerede atomvåben og verdens fjerde største hær. Lad os håbe at de holder sig på måtten.