Søren, den følelsesmæssige berørthed over krigsudviklingen er forståelig, specielt når man tager vore politikeres vinklinger og vore mediers stærkt emotionelle, massive og ensidige dækning af krigsudviklingen og dens baggrund i betragtning.
"Vi kommer til at diskutere vestens rolle i 2014 magtovertagelsen, og konsekvenserne deraf, men ikke nu."
Sagde man mon ikke også sådan da krigen mod Terror backlashede og terror ramte Vesteuropa i 00´erne? Vi må diskutere Vestens rolle senere ... men siden var der tavst. Og ingen blev draget til ansvar, og imens blev vi klargjorte til at æde overfaldene på Libyen, Syrien, Yemen osv. Uden at Vestens rolle og ansvar siden blev diskuteret. Tilmed blev der lavet en abort på den (tandløse) Irak-kommission, som dog kunne have forlenet historieløsheden/revisionismen med et figenblad.
Vi burde have diskuteret Vestens ansvar i 2014, og Ukraines indre forhold, men der blev lagt låg på - til fordel for frihedshymner i kontrast til Ruslands annektering af Krim, mens borgerkrigsudbruddet, neonazistiske mordbrande/overgreb og den provisoriske regerings militære belejring af Donbass-separatiserne, som siden har kostet omkring 15.000 dræbte, røg under radaren. Det samme gjorde den meget veldokumenterede udvikling af militant (og institutionaliseret) højreradikalisme/neonationalisme, som både har givet civil usikkerhed mange steder i Ukraine, forulempet regeringsførelsen og øget spændingerne mellem befolkningsgrupperne.
I stedet kan vi igen i aften se på glatnakkede, selvtilfredse og dårligt informerede danske reportere med pæne hænder, som aldrig har rørt noget tungt, stå og hvine op om dominoteorier og det fantastiske i at hele Europa nu skal militariseres. Det bliver jo ikke mere tragikomisk.