Snak

Mere indhold efter annoncen
Et andet punkt, som alt for sjældent berøres i de offentlige debatter og nyhedsformidlingen i Danmark, er den vestlige informationskrig, som bl.a. omfatter markedsføringen af Zelinsky og de Rusland-antagonistiske narrativer som anbringes i specielt Vestens offentlige debatter. Dan Cohen begik for nogle dage siden en artikel, som går i dybden med propaganderingen:
https://www.mintpressnews.com/ukraine-propaganda-war-international-pr-firms-dc-lobbyists-cia-cutouts/280012/

Dan Cohen er amerikansk journalist og filmproducent, har tilmed arbejdet for RT, og er utallige gange blevet udsat for defameringskampagner, så for kill the messenger-tilhængere vil der givetvis kunne findes mange påstande og mistænkeliggørelser, som kan fremstille ham i et nærmest Putinsk lys.

Naturligvis er kritikken af vestlig propaganda ikke en underkendelse af at den russiske propaganda er massiv - og sidstnævnte skal afgjort iagttages og kritiseres, men for os vesterlændinge har det altså høj værdi at forstå hvilke strukturer og kræfter som ligger bag en hel del af de fortællinger, som løber rundt i vore toneangivende mediers hamsterhjul.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Det er ingen uenig i, tror jeg.
@wanks, nu skriver dem som der svarer dig at de forholder sig kritisk og ved at de Vestlige medier har mest lyst til at fortælle gode historier fra Ukraine. Problemet er at de russiske medier ikke engang "ved" at det er invasion, hvilket gør det svært at tage så meget fra den kant rigtigt seriøst - det er kun i dit hovede at andre blindt vælger at tro på DR og TV2 - hvilket siger en del om din egen kritiske sans
Biomand, jeg kan bare konstatere at i de offentlige debatter og på DR finder der stort set ingen kritik af den danske nyhedsformidling sted - og selv grove fejl negligeres. Kan du i øvrigt finde passagen i Krigens døgn, hvor man ´analyserer´ det falske videomateriale og på dén baggrund konstaterer at russerne virkelig er på røven? Jeg kan ikke, gad vide om den er bortredigeret (det kunne udsendelsens påfaldende kortere varighed end de øvrige i rækkens muligvis indikere). Jeg må lige, for god ordens skyld, tilføje at Morisot i indeværende debat tog brøleren op og beskrev den som pinlig.

DR løser heller den væsentlige opgave, det er at foretage genuine analyser af hvor man får sine informationer fra - man kolporterer bare. Husk Snake Island, som (måske i parring med Ghost of Kyiv) var det første eklatante eksempel herpå.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
@wanks, det kan være den er bortredigeret fordi de kunne se det var forkert? Hvis det var bevidst propaganda havde de sgu nok ladet det ligge.

Man kan prøve at analysere på hvad forskellige nationer får ud af krigen, jeg tror USA klapper i deres hænder, da denne kæmpe fejltagelse af Putin får folk til at glemme/overse en del lort de har lavet. Deres olie og gas bliver mere værd og de er godt i gang med at skabe et nyt markedet for flydende naturgas. Samtidig får de støtte til at rive en tidligere stormagt over med økonomiske sanktioner.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Et andet punkt, som alt for sjældent berøres i de offentlige debatter og nyhedsformidlingen i Danmark, er den vestlige informationskrig, som bl.a. omfatter markedsføringen af Zelinsky og de Rusland-antagonistiske narrativer

Rusland-antagonistiske narrativer, ligefrem? Er der nogle tilnærmelsesvist virkelighedsbaserede narrativer, der ikke er Rusland-antagonistiske?

Men det er da sigende, at du leder efter dem hos tidligere RT folk. For de har jo skide meget troværdighed. Det er jo ikke som om RT alle dage har været propaganda-TV for en diktatorisk slyngelstat eller noget.

Bemærk i øvrigt Cohen´s sprogbrug. "Since the Russian offensive inside Ukraine commenced", eksempelvis. Den russiske offensiv? Lige fra begyndelsen med sprog der nedtoner hvad Rusland gør. Og bemærk hvordan han staver til Kyiv. Hver gang er det Kiev, på russisk. Tilfældigt? Næppe.

Men det er du jo allerede klar over. Jeg har ret svært ved at forestille mig, at manden skulle være andet end 100% pro-russer. Og han skubber vel også ret åbent til det der forvrøvlede narrativ fra Rusland om at Ukraine er nazistisk mens Rusland ikke er.

Manden vil Putins propaganda. Alt i hans indlæg pejer på, at han accepterer den russiske vinkel og bare gerne vil angribe alt der kommer ud af Ukraine. Og det tror jeg egentlig godt, du er klar over. Du forsøger endda at komme det i forkøbet. Og lige præcis det synes jeg er ret sløjt. Manden er ikke en neutral observatør og hans pladder kan ikke læses i det lys.

Manden leder ret desperat efter enhver lille bitte ting, han kan bygge op til at være et kæmpestort eksempel på "nynazistisk propaganda". Og på intet tidspunkt sætter han det i perspektiv. Samme ting du i øvrigt har et gigantisk problem med, fristes jeg til at tilføje. Hvis hans pladder skal være informativt, så er man nødt til at tolke ham som en russer. Ellers ender man med hovedet oppe i røven. Ethvert komma er nødt til at blive eftertjekket. Intet kan tages for pålydende.

Og det er så den type artikel, du synes er informativ. Som du synes, man skal læse, for at være godt informeret. Sigende.

Men vi er vel tilbage ved hvor vi var for et par hundrede sider siden, hvor du helt intentionelt skriver håbløse ting fordi du føler, vi andre har brug for det. Hvor du fokuserer på ukrainsk nynazisme og ignorerer hvad ideologien er hos de andre aktører. Er der russiske nynazister med i den russiske "offensiv" for at afnazificere Ukraine? Hvordan står det til hos rebellerne? Er rebellerne i øvrigt rent faktisk ukrainere fra Donbass eller er det russisk militær i civil? Er de selvstændige eller under Rusland?
Biomand, enig - man bør altid vurdere hvem der profiterer politisk, økonomisk og stategisk, når store politikker rulles ud. Og i indeværende tilfælde skal det med at den amerikanske frackingindustri længe har lagt pres på den politiske ledelse i USA for at det europæiske marked skal gøres tilgængeligt. Det skal også med at amerikanske militærkontraktører direkte har udtalt at krigen i Ukraine vil være en god forretning for dem. Og så skal det med at en tidligere Ratheon-leder idag er forsvarsminister i USA.

Tilsvarende skal vi se på de russiske forhold, hvor våbenindustrien også har kronede dage p.t. - og hvor den russiske ledelse bl.a. er plastret til med folk som har affilieringer til oligarker, våbenproducenter og genopbygningsselskaber.

Jeg tror i øvrigt ikke at DR bevidst laver propaganda, men at stationen politisk set indgår i en konsensus om hvem man ´holder med´ og dermed også helt automatisk kan negligere de normale krav til kritisk journalistik. At Kim Bildsøe Lassen ikke reagerede med andet end snak om at han da håber at vi alligevel får et retvisende billede, efter at de to militæranalytikere direkte havde fortalt ham at dette ikke er tilfældet, burde altså give seriøst stof til eftertanke.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
"Men det er du jo allerede klar over. Jeg har ret svært ved at forestille mig, at manden skulle være andet end 100% pro-russer. Og han skubber vel også ret åbent til det der forvrøvlede narrativ fra Rusland om at Ukraine er nazistisk mens Rusland ikke er."


100 % pro-russer, baseret på forestillinger - og et enkelt pluk fra retorikken (det har i øvrigt været udbredt at skrive Kiev i Vesten, men enig i at der (som Cohen også beskæftiger sig med i artiklen) i Vesten er sket et abrupt skifte til Kyiv siden krigen brød ud). Jeg har i flere debatter i Danmark overværet at kritikere af oprustningen, som skrev Kiev på den hidtidigt accepterede måde, blev kaldt Putin-apologeter alene af denne grund.

Rusland er i øvrigt et land med stor kulturel rigdom, herunder især hvad angår klassisk musik. Rusland har masser af byde på, ligesom USA har - selvom man også med rette kan kritisere det politiske system (og fraværet af genuint demokrati) i USA voldsomt.

"Hvor du fokuserer på ukrainsk nynazisme og ignorerer hvad ideologien er hos de andre aktører. Er der russiske nynazister med i den russiske "offensiv" for at afnazificere Ukraine? Hvordan står det til hos rebellerne? Er rebellerne i øvrigt rent faktisk ukrainere fra Donbass eller er det russisk militær i civil? Er de selvstændige eller under Rusland?"

Enig i disse spørgsmåls relevans, og ja - der er iblandt oprørerne i Donbass givetvis russiske militærfolk; det er ihvertfald med sikkerhed slået fast at der er russisk materiel og russiske rådgivere til stede - og vi ved også at russerne har foretaget angreb på bl.a. Mariupol med tjetjenske tropper i 2014.

Jeg har i øvrigt flere gange både påpeget og anerkendt at den politiske ledelse i Rusland bestemt ikke fører progressive politikker, men repræsenterer en nationalkonservativ og autoritær magtbase, som Rusland skal af med. Og det vil helt sikkert tilføre både indeværende debat, og de offentlige ditto i Danmark, værdi at solid journalistik iht. dine spørgsmål udøves. Personligt er jeg ikke så optaget af dette, fordi jeg ved nok om Ruslands magtudøvelser til at konstatere at de ofte rummer perfide bagtanker og propaganderes, og at mål jævnligt helliger midlet - og desuden er vores adgang til den russiske presseformidling og propaganda blevet væsentligt forringet. Jeg bor i Vesten, jeg holder af mange vestlige værdisætninger, og for mig er det vigtigste at vores demokratiske og oplysningsmæssige standarder er høje (hvilket de ikke er).

"Du forsøger endda at komme det i forkøbet. Og lige præcis det synes jeg er ret sløjt. Manden er ikke en neutral observatør og hans pladder kan ikke læses i det lys."

Neutrale observatører findes ikke. Hvad er det for en illusion at operere med? Jeg anfører hvad Cohens baggrund er, og opfordrer til en læsning af artiklen. Jeg forventer at folk læser den med kritisk sans, ellers er den ligegyldig læsning.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Wanks: Du har egentlig ret i den med Kiev, det har jeg ikke selv lagt mærke til, men nu du siger det er det påfaldende. Traditionelt har man stavet det Kiev, men nu er næsten alle danske medier begyndt at stave det Kyiv. Et meget godt lille symbol på at et medie har valgt side i krigen.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
TUW, sådan kan det unægteligt tolkes. Facebook og andre er gået endnu videre; man har ophævet forbudet mod neonazistisk propagandering fra bl.a. Azov-bataljonen, mens man har udelukket RT og en lang række andre medier og opinionsdannere, som kritiserer de vestlige narrativer. At privatejede medier kan gøre som de vil, må accepteres, men at offentligt ejede medier, som f.eks. DR, driver en partisk journalistik hvor man ikke blinker, selvom éns informanter direkte vedgår selektiv bias, eller hiver opponerende synspunkter ind, er under al kritik. Ganske enkelt.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Annonce