Snak

Steve, du burde fandme skamme dig. Russerne har invaderet et kæmpe land og bomber civile over hele Ukraine, og du sidder rødvinsfuld og trygt gemt bort, og skriver sådan gedigent lort.

Ufatteligt at du får lov til det, uden konsekvenser. Du er simpelthen en vatpik af rang.

Hvad er det i Steves indlæg som får dig til at fare så meget i flint? Jeg er enig i at det er klodset skrevet, men din reaktion bidrager ikke positivt.

@ Tom

100 % pro-russer, baseret på forestillinger

Jeg skrev, at jeg har svært ved at forestille mig andet, end at han er 100% pro-russer. Det er ikke helt det, du vælger at tolke på, er det? Var det et uheld eller intentionelt?

baseret på forestillinger - og et enkelt pluk fra retorikken

Jeg læste skam igennem hans artikel. Og mønstret ændrer sig jo ikke. Det er konstant et totalt ensidigt billede. Alt fra Ukraine skal lige have en nazi-omtale på, Azov er involveret i nærmest alt, russiske historier tages mere eller mindre for pålydende, politisk ekstremisme i Ukraine er i fokus uden det sættes i relation til omgivelserne, og der er bare ikke super mange kildehenvisninger.

Jeg har ikke umiddelbart lyst til at skulle gennemgå alt han lister og save det over bid for bid. Det ville tage noget tid og arbejde. Men jeg kan se alt for mange ting i den artikel, der giver mig en dårlig fornemmelse, til at jeg ville turde stole på indholdet. Og det er uden at vide en pind om hvem forfatteren faktisk er. Du virker som en type, der har læst en del. Kan du ikke lige prøve at redegøre for, hvad du ser i artiklen, der får dig til at stole på manden? Er det kun beskeden i sig selv?

Jeg har i flere debatter i Danmark overværet at kritikere af oprustningen, som skrev Kiev på den hidtidigt accepterede måde, blev kaldt Putin-apologeter alene af denne grund.

Det er ikke en stor ting, men der er jo ikke tvivl om, hvem der angriber hvem, og hvem der forsøger at udrydde hvem. Og når det er en Ukrainsk by, som de lokale insisterer på faktisk hedder Kyiv, så er det vel en meget lille indsats at skrive det rigtigt, synes du ikke? Specielt hvis man forsøger at være detalje-orienteret?

Men ja, det er sådan en lille detalje, som bare ikke har været super interessant hidtil. En af de der småting, som ikke har nogen reel betydning i vores del af verden. Lidt ligesom Burma-Myanmar eller Madras-Chennai eller Chittagong-Chattogram. Personligt kalder jeg dem også stadigvæk for Makedonien, selv om de officielt hedder Nordmakedonien, men hvis det nogensinde blev relevant, så ville jeg da forsøge at bruge deres navn rigtigt.

Men det er klart, at hvis man forsøger den vinkel, at alt Ukraine faktisk er nazistisk, så vil man selvfølgelig ikke bruge nazi-stavningen, vil man? Og så giver det jo pludselig super god mening, hvis man konsekvent staver Kyiv på russisk. Men det kommer altså til at virke lidt som hvis man fx konsekvent skrev Godthåb i stedet for Nuuk i en beskrivelse af Grønland. Det virker lidt ensidigt, synes du ikke? Specielt hvis man også hele tiden vil smide referencer til nazi-eskimoer ind i teksten.

Enig i disse spørgsmåls relevans, og ja - der er iblandt oprørerne i Donbass givetvis russiske militærfolk; det er ihvertfald med sikkerhed slået fast at der er russisk materiel og russiske rådgivere til stede - og vi ved også at russerne har foretaget angreb på bl.a. Mariupol med tjetjenske tropper i 2014.

Det første at tage i betragtning er vel, at oprørerne i bedste fald er sammenlignelige med fx ETA. Dem plejer vi at kalde terrorister eller militante separatister. Der er ikke tale om folk, der har søgt en politisk proces, hvor en løsrivelse kan ske på fredelige vilkår, men derimod om militante typer, der reelt har erklæret væbnet oprør mod deres land. Og det er den bedste og flinkeste og mest venlige mulige tolkning af oprørerne i Donbass.

Hele Ruslands PR bullshit er centreret omkring de her militante gruppers heroiske kamp for frihed fra Ukrainske nazisters undertrykkelse. Dette helt uagtet, at Rusland jævnede Grozny med jorden, dengang tjetjenerne gjorde noget tilsvarende.

Dertil er det jo en åben hemmelighed, at Rusland er drivkraften bag de her oprør. Deres forsyningskæde kommer igennem Rusland, deres økonomi kommer gennem Rusland, deres udstyr kommer fra Rusland, og jeg tror ikke engang russerne selv gider påstå, at der ikke er "tidligere" russiske militærfolk i oprørsstyrkerne. Ikke kun som "rådgivere", men som aktive deltagere.

Så oprøret er reelt en åben russisk proxy-krig mod Ukraine. Er de lokales tilhørsforhold til Rusland eller Ukraine overhovedet en relevant faktor i det? Er deres ideologi overhovedet vigtigt? Det er ikke åbenlyst. Ukraines modsvar, er det et spørgsmål om ideologisk undertrykkelse? Eller er det reelt et spørgsmål om national overlevelse i en proxy-krig mod gigantiske Rusland?

Når vi tænker detaljerne ind i en større kontekst, hvor Ukraine godt ved, at giganten nordpå har erklæret uofficiel åben krig, ændrer det så ikke måske perspektivet på detaljerne lige en anelse? Og holder vi det op imod russernes svar på løsrivelse, demonstreret i Tjetjenien, ændrer det så ikke også perspektivet lidt?

Det er den slags ting, man er nødt til at have med, hvis man vil diskutere ukrainsk højre-ekstremisme i såvel Donbass området som generelt. Ellers er det i bedste fald bare en omgang varm luft. Hvor ser du den nuancering i Cohen´s artikel? Har han nogensinde beskæftiget sig med den? Du har også brugt ganske meget krudt på at snakke om ukrainske nynazister. Har du brugt tid på den nuancering?

Jeg har i øvrigt flere gange både påpeget og anerkendt at den politiske ledelse i Rusland bestemt ikke fører progressive politikker, men repræsenterer en nationalkonservativ og autoritær magtbase, som Rusland skal af med.

Den politiske ledelse er en del af problemet, men den er jo ikke retvisende for de kulturelle og ideologiske strømninger på tværs af det tidligere Soviet. Medmindre din kritik af ukrainsk nynazisme er begrænset udelukkende til nuværende ukrainske ledelse, så giver det ikke meget mening, at du kun vil kritisere ledelsen i Rusland og Donbass.

Dertil er det svært ikke at bemærke, at ukraine har et problem med "nynazister", men Rusland ´fører ikke progressive politikker´ og ´repræsenterer en nationalkonservativ magtbase´. Uden at anklage dig for noget, så er det en underlig varians i sprogbruget. Det kan du vel også godt selv se?

Er der i øvrigt efterhånden noget tilbage, der faktisk adskiller moderne Rusland fra klassisk fascisme? Ekstrem nationalisme, aggressiv undertrykkelse af opposition, aggressiv kontrol med medier, militarisme, totalt fravær af borgeres rettigheder, nationalisering af økonomien... Er det relevant at overveje "Ny Rusland" konceptet, som "folkerepublikkerne" i Donetsk og Luhansk erklærede sig som en del af fra dag 1?

Personligt er jeg ikke så optaget af dette, fordi jeg ved nok om Ruslands magtudøvelser til at konstatere at de ofte rummer perfide bagtanker og propaganderes, og at mål jævnligt helliger midlet

Men er det ikke også ret beskrivende for dine kommentarer her i tråden? At bagtanker propaganderes og at mål helliger midlet? Du skriver nogle aggressive ting for at "skabe balance" og fordi vi "har brug for det", mindes jeg. Og du smider gladeligt ting ind, som du jo tydeligvis godt er klar over, nok ikke forsøger at være synderligt balancerede. Men du bidrager ikke til at sætte dem i perspektiv.

Og det er den mangel på perspektiv, der irriterer mig grænseløst. Jeg er ikke som sådan uenig i de overordnede pointer hvad angår journalisme og vinklinger og hvor svært det er at vurdere hvad "sandheden" er. Jeg har ikke noget synderligt imod din ideologiske tilgang, hvor vi skal snakke rabies-ramte rovdyr til ro, frem for at slå dem ned. Jeg tror ikke rigtigt på det, men jeg kan sympatisere med tanken.

Men du nægter kategorisk at sætte dine kommentarer i perspektiv. Og det er en rimeligt stor mangel.

Neutrale observatører findes ikke. Hvad er det for en illusion at operere med? Jeg anfører hvad Cohens baggrund er, og opfordrer til en læsning af artiklen. Jeg forventer at folk læser den med kritisk sans, ellers er den ligegyldig læsning.

Det der er en stråmand og du ved det. Ingen mennesker er 100% neutrale, så derfor er ingen 100% neutrale, så derfor er ethvert forsøg på neutralitet fuldstændigt ligegyldigt. Kan du se problemet med den vinkel? Pludselig er Goebbels og Tucker Carlson bare misforståede nyhedsformidlere.

Du anfører hvad Cohens baggrund er, påpeger at det kun er relevant hvis man skyder budbringere, og opfordrer derefter til læsning af hvad du vist godt er klar over er et ensidigt og kraftigt vinklet skriveri fra en gut, der ser ukrainske nazister overalt. Hvordan informerer det nogen om noget som helst?

Man bliver jo kun vred hvis man er ramt :-)

Må indrømme at jeg ikke har stor tillid til beretningerne om at russerne skulle hindre evakuering af Mariupol. Deres interesse er jo kun at byen tømmes så de kan komme ind. Det er nok snarere spin.

Det russiske nyhedsbureau Ria Novosti bringer et indlæg fra Lars Løkke Rasmussen. Jeg har oversat det gennem Google Translate og modificeret de værste fejl. Ifølge artiklen er den forfattet af Lars Løkke Rasmussen - hvilket eddermaneme forekommer mærkeligt. https://ria.ru/20220325/skhvatka-1779931923.html Billedet til artiklen er godt nok ikke af Løkke.

Rusland er gået ind i en kamp med Vesten om verdens fremtid

Operationen for at afnazificere og demilitarisere Ukraine er blevet et træk, der opdeler historien i før og efter. Og den 24. februar vågnede du og jeg op i en ny verden, hvor vi har levet i en måned.
Lad os huske, hvad vi siger farvel til.
Det første tegn på for tidlige konklusioner om "historiens afslutning", som så nidkært blev replikeret af vestlige politiske forskere, var bombningen af Jugoslavien. De viste sig at være den sidste operation hvor NATO alliancen formåede at nå sine mål, uanset hvor kannibalistiske de måtte være.

Så kom Afghanistan hvor Washington ville knuse "Taliban". Det varede i 20 år, hvorefter USA flygtede i skændsel, og Taliban genvandt magten.

Derefter var der en operation for at søge efter masseødelæggelsesvåben i Irak. De blev selvfølgelig ikke fundet, men lagde den frugtbare grund til dannelsen af ISIS.
I begyndelsen af tierne blev det "arabiske forår", som USA og Europa aktivt støttede, forvandlet til blodige borgerkrige i Libyen og Syrien. I sidstnævnte blev de militante til "Islamisk Stat".

Denne verden er ved at gå under nu. Og en ny er ved at blive bygget. Hvor du ikke kan skyde ustraffet. Hvor det er umuligt, under dække af at opbygge demokrati, at arrangere en massakre i islamisternes hænder. Hvor man ikke kan brænde folk i Fagforeningernes Hus i Odessa. I kan ikke ignorere den krig, som en del af jeres folk har ført i otte år. Sidstnævnte gælder for resten for både russere og ukrainere.

Og hvad er der i det? Hvad bliver det? Hvad venter os? Det er ligegyldigt, hvilket land vi bor i.

I dag er fremtiden for den nye verden i hænderne på russiske soldater – de kæmper for den. Grundlæggende forskelle i handlinger mellem Rusland og USA i lignende situationer er indlysende selv for Kremls mest ivrige modstandere. Ruslands fly tæppebomber ikke byer, som amerikanerne gjorde i Jugoslavien, Afghanistan og Irak. Samtidig har vores hær mulighed for at ødelægge ethvert objekt i Ukraine - de seneste angreb med Iskander har vist dette meget tydeligt. Men Rusland handler anderledes og søger at minimere civile tab. Og på grund af dette er vores tropper tvunget til at komme ind i byerne og kæmpe, hvor en snigskytte kan gemme sig bag ethvert vindue. Derfor gjorde hver soldat, der gav sit liv der, det blandt andet for at redde fredelige ukrainers liv. Derfor vil operationen tage nøjagtigt så lang tid, som det tager at udføre opgaverne. Der er bestemt ikke noget hastværk her.

Når det er overstået, vil diplomater tale. De bliver nødt til at bestemme sikkerhedsarkitekturen i den nye verden for at udvikle mekanismer, der vil være mere perfekte end dem, der fungerede før. Nogle af dem skal gentænkes, nogle – f.eks. traktaten om mellemdistancemissiler og kortdistancemissiler – skal genoplives. En yderst vigtig diskussion vil udfolde sig omkring udvidelsen af START-3. Et særskilt diskussionsemne vil være hypersoniske våben, hvor Rusland er betydeligt foran andre stater. Men nu vil analogerne af disse aftaler ikke være bilaterale dokumenter til Moskva og Washington. De vil blive omhyggeligt korrekturlæst i Beijing, Delhi, Berlin, Paris, Teheran, Riyadh og hovedstæder i ethvert land, der kan tage ansvar for en fremtid, hvor der ikke er plads til en unipolær verdens fejltagelser. Og nu holder Kreml og Smolensk-pladsen nøje øje med, hvordan de, som vi betragtede som allierede, og dem, som vi betragtede som vasaller i Washington, manifesterer sig.

Og hvis nøglerollen i ovenstående aspekter blev spillet af Ruslands beslutsomhed, så har Vesten allerede revet to harmonikaer ved begravelsen af den tidligere økonomiske orden. USA og dets allierede har nedbrudt et centralt princip i kapitalismen: privatejendommens ukrænkelighed. Ja, nu er det lidt bekymrende for almindelige russere, som mildt sagt er forvirrede, når de læser om, hvordan russiske milliardærer lider på grund af arrestationen af lystbåde og vanskeligheder med at betale for rengøringsassistenternes arbejde. Men dette overvåges nøje i de hovedstæder, der er nævnt i ovenstående afsnit - en væsentlig del af pengene fra deres rigeste beboere ligger også i vestlige banker. Og de kan tydeligvis ikke lide den måde, Washington handler på nu i London og Bruxelles.

Allerede for halvanden uge siden skrev de amerikanske medier, at Saudi-Arabien og Kina diskutere muligheden for at betale for oliekontrakter i yuan. Og i forgårs meddelte Rusland, at nu vil europæiske lande købe gas til rubler. Dedollariseringen af verdensøkonomien tilbage i februar syntes at være en vag udsigt, men i dag står den over for ganske håndgribelige konturer.

Af særlig interesse er fremtiden for vores vestlige naboer på kontinentet. Vil Europa blive virkelig uafhængigt, eller vil det fortsætte med blindt at følge instruktionerne i "hagl på bakken"? Er almindelige tyskere og franskmænd klar over, at det er på deres bekostning, at kampen for bevarelsen af de ukrainske nazbater nu føres? USA har trods alt åbent tørret sine fødder på de proklamerede idealer om afvisning af kollektivt ansvar. Okay, det er ikke længere nyt for russerne, men nu betaler almindelige europæere for sanktionerne – deres inflation har påvirket ikke mindre end os.

En veteran fra USA fortalte, hvordan NATO-instruktører trænede det ukrainske militær
Samtidig er det indlysende, at den europæiske del af NATO på ingen måde er enstemmig i at støtte Ukraine. Selvfølgelig er der nogle hotheads, men mange blev afkølet af udsigten til at konfrontere Rusland, som er klar til ikke kun at erklære sine interesser, men også til virkelig at forsvare dem. Desværre forstod Vesten ikke godt, hvad konsekvenserne af at ignorere de argumenter, der Vladimir Putin udtalte sig for 15 år siden i München.

Rusland selv venter også på kolossale ændringer: Det er indlysende, at løsningen af langvarige økonomiske problemer ikke længere tolererer forsinkelse. Men hvilke måder vil vi finde ud af denne situation?

Svarene på disse og mange andre spørgsmål er endnu ikke lært, men de vil helt sikkert blive en del af menneskets historie. Og hvad det bliver, afhænger af hver enkelt af os. Den nye verden handler jo om ansvar. For dig selv, for dine kære, for landet og for hele verden. Fordi "der er ingen mand, der er som en ø."

https://ria.ru/20220325/skhvatka-1779931923.html

Så z

Ukraine vil gøre sig klogt i at holde sig neutralt for fremtiden.. men andre lande/organisationer ønsker tydeligvis det modsatte.

Steve: Den har jeg også studset over. En anden mulighed er at Azov bataljonen og lignende grupper holder civile som menneskelige skjold. Det er desværre set før når en strategisk vigtig by er under belejring.

Lidt mindre ubestridt er det at Rusland, tilsyneladende i form af FSB, bortfører ukrainere, der "støjer" for meget (fx på sociale medier), i de besatte områder. Fed forsmag på at bo i Storrusland.

Nu må man ikke længere bruge bogstavet Z i Tyskland, da det bliver anset som støtte for Rusland. Godt at vi er så frie og går imod censur her i Vesten:

https://www.sueddeutsche.de/politik/konflikte-hannover-strafrechtliche-konsequenzen-fuer-z-symbol-im-land-moeglich-dpa.urn-newsml-dpa-com-20090101-220325-99-674065