Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, hvis man tror på raceteorier.


Det har absolut intet med raceteori at gøre. Det er noget gedigent vrøvl

Samtlige leksika har denne definition - formuleret på forskellig vis

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.[3] Ordet kan også betegne dem, der har jødedommen som religion, uanset deres etniske oprindelse.

Måske du skulle læse lidt op på dit ophav. For christ sake - du kan jo ikke undgå at finde definitionen ethnoreligious group - hvis du Googler.

https://www.youtube.com/watch?v=LMWUxJu3EFc

Leksikon.org:

Jøde, betegnelse for mennesker som enten 1) bekender sig til den jødiske religion (jødedom) eller 2) er en del af den etniske gruppe «jøder».*

https://www.crigenetics.com/blog/is-jewish-an-ethnicity
Så er der godnatlæsning, i dag med Knibtangsmanøvre Nord 26/3 - 2022

Russerne har erklæret at de vil gå efter at skabe en kedel i Donbas, og via en knibtangsmanøvre omringe store mængder ukrainske styrker, herunder styrker fra den ukrainske 81.luftbårne, den 58. motoriserede og den 92. mekaniserede brigade, samt lokale militser og hjemmeværnsfolk. Russerne har fra start prioriteret store mængder tropper her, og luftvåbnet har modsat store dele af Ukraine SAM-radardækning over dette område.

De ukrainske enheder er blandt andet støttet af artilleri fra 43. og 127. artilleribrigade. Disse to enheders materiel har udelukkende været under beskydning fra luften, og er dagligt operative.

Den nordlige del af knibtangen begyndte at lukke omkring lørdag aften. Russere rykker som beskrevet tidligere syd over fra Izyum, i området syd for Kharkiv. Her benytter de faktisk de pontonbroer jeg tidligere har været inde på: https://imgur.com/a/OafN30f

Efter at denne russiske offensiv var påbegyndt sydover, iværksatte ukrainske tropper angreb på de besatte byer Husarivka sydøst for Kharkiv, og Trostyanets nord for Kharkiv. I løbet af i dag er de lykkedes med at overløbe de russiske enheder i begge byer. Her er geolokaliserede billeder fra kampene i regionen. At dømme efter mængden af materiel, har russerne mistet minimum 300 mand her, men det er pt. uklart hvor mange der nåede væk.

Her er et mindre udpluk fra kampene i nævnte områder.
Den første uden arme og ben der ligger og flyder: https://imgur.com/a/BtQedrK

Advarsel! Det er der til gengæld i de to næste:
https://imgur.com/a/FnCH5HS
https://imgur.com/a/9sWTCYv

Mens dette skrives, er ukrainerne i operation mod de to besatte byer Krasnapolis og Slavhorod, begge nord for Kharkiv. Det er nærliggende at forvente, at russiske enheder som er blevet skubbet tilbage fra positioner ved linjer i udkanten af det nordlige Kharkiv, og enheder som er flygtet fra angrebet på Trostyanets har stationeret sig her. Uanset hvad, så er der kampe i de to byer.

De tropper der slås her, på begge sider, har mere eller mindre været i aktioner siden dag 1 på en låst frontlinje ved Kharkiv. På nuværende tidspunkt er attrition en meget afgørende faktor i de slag. Hvem har noget at skyde med, og hvem har hele enheder, som kan lave koordinerede, kombinerede angreb og ikke ’kun’ slås som besatte?

Hvis russerne kan konsolidere deres positioner i Krasnapolis og Slavhorod, kan de måske stoppe blødningen på den nordlige del af Kharkiv og ved Sumy, og dermed blødningen på den nordlige del af deres knibtang. Det vil være lettere at få materiel frem til en linje, hvis du holder gode positioner på linjen. Bemærk afstanden fra de nævnte byer til den russiske grænse. Efter så lang tids kampe, er de linjemæssigt snart tilbage ved udgangspunktet i det område: https://imgur.com/a/DwjlUB3

Uanset hvad der sker her nord for Kharkiv og ved Sumy, er det tydeligt, at russerne ikke pt. er i stand til at opretholde det pres på Kharkiv som de har lagt siden dag 1. Deres linjer både nordvest (Trostvanest/Sumy) og mod sydøst (Husarivka) er enten under angreb eller er kollapsede. Jeg henviser igen til de 25-35% tab en offensiv enhed skal miste for at være ukampdygtig i forhold til at gennemføre koordinere, taktiske operationer.

Lige vest for Kharkiv er der ikke længere omfattende russisk tilstedeværelse, men området kan ikke betrædes synligt af ukrainske soldater på grund af russisk artilleri og luftstøtte. De friske russiske tropper som har forstærket Izyum, er som vist på vej sydover for at omringe Donbaskedlen.

Det ligner, at de har droppet at indtage Kharkiv, en millionby 30 km. fra grænsen. Det ligner også, at Kharkiv ikke bliver en del af deres kedel, men at de i stedet forsøger en mere direkte rute sydvest over fra Izyum. De to videoer her, er begge fra nylige angreb på russiske kolonner i det område. Som jeg tidligere har beskrevet, er det særdeles farligt for en fjende at køre rundt sådan her, uden diverse støtte fra andre enheder. De dokumenterede russiske kolonnetab er helt enorme. Jeg tør ikke tænke på alle dem, der ikke er dokumenteret endnu.

Det er i øvrigt tydeligt, at det ikke udelukkende er erfarne, ukrainske tropper der er med her. Bemærk i videoen, hvordan han affyrer sit lette håndvåben. Der er stor afstand, og det er helt usandsynligt at ramme. I sådan en situation, er det kontraproduktivt at afgive skud. Du viser din position uden at få noget fra det.

Med mindre at de russiske soldater ligefrem er hoppet af det første køretøj og står stille ved siden af det, skal han tættere på. Ukrainerne har et tungt mg med, hvilket også kan høres tænde op. Lad det gevær ordne dem, der løber. Det er slående, at ’amatører’ kan nappe så store bidder af en af verdens på papiret største hære:

https://streamable.com/sc9zfm
https://streamable.com/vud0gk


Kig på et kort over det østlige Ukraine, og tegn en linje fra Kharkiv syd til Mariupol. Baseret på kampene i går og i dag, vurderer jeg stadig ikke, at det vil lykkedes for russerne at lave de nødvendige angreb nordfra for at udføre deres knibtangsmanøvre.

De skal både indtage området, og holde en linje rundt om det. Samtidigt skal de modstå ukrainske modangreb på de områder de allerede har indtaget. Og det er stadigvæk med tropper der har logistiske udfordringer og som jeg vurderer har ringe moral. Se blot de billeder, af områder der er blevet overløbet. Det er meget udstyr, de efterlader.

Det er min personlige opfattelse, at der er et kæmpe misforhold mellem de russiske politikere, generalstaben og gutterne nede på jorden, i forhold til, hvad de tror der kan lade sig gøre og hvad der er menneskeligt muligt at opnå med de tilgængelige ressourcer og mandskab. RIP unge gutter.

Sun Tzu udtrykte; Du skal aldrig stoppe din fjende, hvis han er i gang med at lave en fejl. Apropos at de der pontonbroer har fået lov til at overleve, russerne kan rykke sydpå, af de store veje, på ukrainsk territorie…


Bonusvideo, nu vi er i området:
Her ser vi endnu et baghold på en russisk enhed. Bemærk de høj-eksplosive skud der affyres. Dem behøver man ikke ramme plet med: https://streamable.com/lqusa4

https://imgur.com/a/rcsg4I6
Tak for endnu en indgående briefing, Pukkel - det giver temmeligt god mening at tro på en mere snæver knibtangsmanøvre end dén omfattende Kharkiv - og da Mariupol må forventes at falde/blive rømmet af den ukrainske hær indenfor kort tid, virker det realistisk at indtænke dén streg du placerer. Hold det kommende.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Tak for godnatlæsningen!

Og så godnat :)
@Wanks

Jeg er ikke færdig. Uagtet hvad man mener er op og ned hvad gælder brug af kemiske våben i Syrien, er det ikke videre overførbart.
Din påstand er ganske enkelt, at et par dedikerede neo-nazier med et feltkøkken, kan smide lidt klor og nogle lig, og så hopper den modvillige part i USA/NATO på limpinden, og den vinkel burde vesten dække.

Diskussion gik på brug af kemiske våben, og nu er vi så der, hvor Azok tømmer det varme baseng i den lokale svømmehal ud i den lokale brønd. Fuck da om de har den slags våben og der er tale om et faktisk angreb på levende mennesker.

Hvad er den journalistiske vinkel du savner fra de "vestlige" medier? Det virker mildest talt som trukket ud af røven, så ingen med bare lidt redaktionel integritet ville nogensinde røre det med et tre meter langt kosteskaft.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det militære aspekt ved det efterladte udstyr.

Jeg har tidligere påpeget at russerne ikke bruger lastesystemer eller kraner til deres udstyr og ammunition, og vil derfor undgå at dokumentere det her igen. Men der er en militær pointe i, hvorfor de taber så meget udstyr. Det er hårdt for hvilken som helst hær for et land som ikke er totalt mobiliseret at miste så meget udstyr som de gør.

Når den offensive part indtager store mængder land som russerne gjorde på dag 1-5, så giver det udover nogle gevinster også en række udfordringer. Kort sagt, så har russerne selvfølgelig oprettet hundredevis af mindre stillinger rundt omkring langs fronten. De angreb trods alt med mere end 100.000 mand, så der skal en del mindre, fremskudte stillinger til for at opretholde sådan en styrke over så lang tid.

Disse stillinger kan være sårbare, da forsvareren kender området og kan vælge de stillinger hvor den offensive part er svagest, og undgå at angribe hans stærkeste stillinger. Overflyvning med simple, kommercielle droner afslører hans svage punkter.

Når du angriber bredt, med deraf mange stillinger, vil der også være mange muligheder for fjenden for at slå på dig for du har ikke haft lang tid til at bygge forsvarsværn op om for eksempel dine stillinger: https://streamable.com/vautxt

Når russiske stillinger bliver løbet over ende, så er det stort set umuligt for dem at tage deres udstyr med, for du kan ikke manuelt laste flere tons mens du er under beskydning. Det er den logistiske årsag til deres efterladte udstyr.

En anden helt central detalje ved de mange billeder af for eksempel tonsvis af efterladt ammunition viser os, at rigtig mange russiske enheder stikker af. Og det er for mig tydeligt, at de ikke gider slås, for de synes formentligt ikke, at ukrainerne er deres fjende. Hvis du hader din fjende, så sørger du for Scorched Earth når du forlader din stilling. Du efterlader ikke enorme mængder krudt. Se godt på dette her billede: https://imgur.com/a/RVwHzcL

Udover en russisk artilleriposition der er overløbet af halvrunde hjemmeværnsfolk, hvad ser du så? Tonsvis af kugler. Ikke en træpalle i sigte. Alle de der runder er løftet og stablet manuelt, en efter en. Og så er de efterladt til fjenden. Og nu får de det tilbage igen. En runde ad gangen.

Enhver der har arbejdet ude på Brugsens lager omkring 1995 for 37.5 krone i timen ved, at det er meget nemmere at loote ting uden at blive nuppet, hvis tingene ikke er på paller eller i faste systemer som for eksempel 3x3. Du kan ikke lige nappe en kasse fra hjørnet af den der 12*12 med optiske sigter eller starbajere uden at det er tydeligt. Men hvis du ikke bruger pallesystemer, men enkeltsystemer, så er der open season for flaskedrengene for det er umuligt at holde styr på.

Der er en årsag til det meste, og her ser vi simpelthen dønninger fra det russiske kleptokrati.

Samlet viser den store mængde efterladte udstyr, for mig et tydeligt tegn på meget lav kampmoral blandt visse russiske enheder, formentlig dem med mange menige i.

Den russiske hær proklamerede i fredags nye mål og aktioner. Lad os se, om de overhovedet kan mønstre store, offensive aktioner på dette tidspunkt, eller om de simpelthen skal berede sig på at få benene på nakken.
Har midtlivskrisen simpelthen drevet dig til Ukraine, Pukle?
Niddets arkivar
Biomand

Er der nogen der kan fortælle mig hvad russerne skal med en "landbro" til Krim? Hvorfor er det ikke nok med den bro de allerede har fra Rusland til Krim i forvejen?


Hvis ingen har svaret.

En vej via land igennem Donbas og ned til Krim sikrer området bedre, da det lukker Azov Havet af, men de får også direkte adgang til de vigtige havne der ligger i byerne langs landbroen/kysten. Rent logistisk giver det god mening, men også kontrolmæssigt set, da det vil skubbe Ukrainerne længere væk fra de områder de gerne vil stjæle og beholde. Donbas med Mariupol osv., samt Krim. Det vil også gøre det umådeligt lettere for dem at angribe og nappe flere bider af Ukraine i fremtiden.
Jeg synes svaret gav lidt sig selv, X.

Men jeg tror ikke det har så meget med Ukraine at gøre. Ukraine ligger bare i vejen for den logistisk nødvendige løsning for forsyningen til og driften af russernes flåde.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
@Xenophon, det giver meget god mening. Hvis man var Ukraine og havde tænkt sig at beholde Krim, ville det nok også være let at tage broen ud hvis man havde en af de havnebyer. Det ville igen skabe kaos for russerne. Det er bare tit jeg har hørt det i forbindelse med at sikre forsyninger til Krim, det var mest i den kontekst det ikke gav så meget mening for mig. I øvrigt tak fordi du svarede, jeg ved generelt ikke så meget om militær strategier, så jeg prøver at lære så godt jeg kan på dette område
Annonce