Snak

I det mindste ser det ud til at den russiske økonomi allerede nu er langt hårdere ramt end i 2014.

Det er selvsagt trist for den almene russer, men dog en indikation på, at de økonomiske sanktioner har en vis effekt.

Skriver med to veninder i Kiev lige nu... de er skrækslagne, da de siger, at der er eksplosioner overalt :-(

En lidt anden vinkel på tingene, som vi vel også skal tage med i ligningen ?


NATO versus Rusland.

Lånt tekst af Jens Thoft:

"Ukraine-sagen er rendyrket dobbeltmoral!!
Kombinationen af ahistoriske og fakta-resistente vestlige politikere er livsfarlig.

Lytter man til den danske regering, er der absolut ingen forståelse for at Rusland ikke vil have Nato nærmere sine grænser, end det allerede er sket. NATO er rykket massivt mod øst og har nu indlemmet: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro.

Jeg har deltaget i den sikkerhedspolitiske debat i 60 år. Indtil den første kolde krigs ophør sagde militærfolk og regeringsbærende politikere: ”Den dag Warszawa-pagten er væk, ophører NATO. Men indtil da, er vi nød til at opretholde et stærkt forsvar”.

Så forsvandt Warszawa-pagten, men i stedet for at nedruste og lukke NATO, gik de vestlige politikere og militærfolk i gang med at udvide NATO mod øst.

Den 9. februar 1990 forsikrede den amerikanske udenrigsminister James Baker overfor Gorbatjov, at hvis NATO fik DDR indlemmet i Vesttyskland – en kæmpe indrømmelse fra Gorbatjov – ville NATO ikke udvide en tomme øst for Tyskland. Næste dag afgav den vesttyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher det samme løfte til sin sovjetiske kollega, Eduard Shevardnadze. Ligesom Genscher i en offentlig tale dem 31. januar 1990, offentligt erklærede, at det ikke ville ske. Han sagde: "Der vil ikke ske en udvidelse af NATOs territorium mod øst, med andre ord tættere på Sovjetunionens grænser".

Det kræver Putin, at vi overholder. Hvor svært kan det være?

Syv år senere, da USA allerede havde brudt disse løfter, afgav Clinton et andet løfte til Rusland. Efter at have udvidet NATO langt øst for Tyskland, ville de i det mindste ikke permanent stationere betydelige kampstyrker i de nye NATO-lande. Det var det løfte, som USA underskrev i NATO-Ruslands samarbejdsaftale om gensidige relationer. Også her er russerne blevet snydt.

Det forland, som hjalp Rusland, da det blev angrebet vestfra i tre Napoleonskrige og to Verdenskrige er væk. Nu stiller russerne så krav om at Georgien og Ukraine ikke også indlemmes i NATO. Jeg synes kravet er forståeligt og rimeligt, og fatter ikke at vores politikere, benægter fakta, og er helt uden forståelse for Ruslands behov for sikkerhed.

Da Sovjetunionen anbragte raketter på Cuba, hørte jeg ingen danske politikere fra regeringsbærende partier sige, at det må være cubanernes afgørelse om de ville samarbejde med Sovjet. Dengang var der forståelse for, at supermagten USA havde krav på sikkerhed. Meget modvilligt erkendte Sovjetunions leder sandheden heri, og trak våbnene retur.

Min konklusion er, at regeringsbærende danske politikere ikke står tilbage for noget som helst. Manglen på historisk forståelse, dobbeltmoral, manglen på anerkendelse af fakta og vægt på militær tænkning, er en særdeles farlig cocktail! Jeg håber vi undgår krigen, selvom jeg synes, vore politikere gør, hvad de kan, for at krigen kommer... "

Lånt tekst af Jens Thoft:

Nu er Jens Thoft jo nok en af de mindst objektive personer når det kommer til krig og herunder NATO.

Den vinkel excellerer med sit totale fravær på hensyn til de folk det handler om. NATO´s udvidelse mod øst er sket med de enkelte landes accept. Russerne har et behov for at dominere selvstændige republikker rundt om dem. Det bør ikke være et behov man anser for legitimt.

Og så er det noget ekstra til den vinkel. Vi lagde væres æg i samme kurv som USA, og det har overordnet været en blændende succes. For det første er det svært ikke at forstå gels ukraineres lyst til at gøre det samme.
For det andet kan det engang imellem betyde vi kommer i konflikt med nogen det valgte en anden kurv. Det er en rimelig pris for den fred og udvikling vi har haft.


Og jeg ved ikke hvad løsningen er, atomkrig er ikke løsningen, at lade Rusland slippe nemt er ikke løsningen men jeg synes heller ikke løsningen bør være at vi skider på ukrainerne og lader dem kæmpe en surrogatkrig for os.

Der er netop stor uenighed i fortolkningen af, hvad der blev lovet til russerne i 1990´erme om NATO.

Derudover har Rusland helt konkret underskrevet Budapest Memorandum i 1994, hvor Ukraine afgav sine A-våben mod sikring af de daværende grænser og suverænitet.

Endeligt er Putin næppe bange for NATO, men bange for at velfungerede demokrati i Ukraine, da det er en trussel mod egen regimestabilitet.


Jens Thoft bringer intet nyt eller begavet og kan stikke sin "analyse" op hvor solen aldrig skinner,

NATO er en forsvarspagt og Rusland har været inviteret med i klubben som samarbejdspartner da Fogh han var der. Putin valgte anderledes.

Skulle vesten så bare ha sagt "bare gør hvad du vil i Ukraine" - helt sikkert ikke, men man har valgt ikke at møde Putin og prøve at få lavet en ordning der havde sikret om ikke andet så en del af Ukraine

Hvad kunne man have givet Putin, der ville have stoppet det her, som ikke reelt var "gør hvad du vil i Ukraine"?

En traktat der siger at Ukraine ikke bliver en del af NATO og Ukraine anerkender at de to områder fik selvstændighed mod at Rusland/Putin offenligt gik frem og anerkendte det resterende Ukraine´s grænser - havde nok været det mindst værste udfald

Hvad er en traktat med et svin som Putin værd? Chamberlain gjorde det samme med Hitler i sin tid. Hvad kan det bruges til? Putin er sgu da hamrende ligeglad med om han overtræder traktater, så længer der ikke er nogen mekanik, der straffer ham for det.

Dertil har jeg lidt svært ved at se, hvordan vi kan åbne døren for, at det land som Nato skal beskytte os imod skal bestemme hvordan Nato agerer. Så er hele alliancen jo blevet værdiløs.

Og i min optik virker det som noget ævl, når der snakkes om hvordan Rusland jo bare reagerer på Nato-udvidelse. Der er nul trussel overhovedet om et first strike fra Nato. Kapaciteten eksisterer simpelthen ikke. Til gengæld er den kolde krig jo mere eller mindre lige blevet genstartet, og det må da være en betydeligt større trussel mod Rusland, end en næsten kollapset gammel alliance, som halvdelen af USA ikke går ret meget op i, og som det meste af EU tager for givet.

Ah, ja. Den berømte "not one inch" tale. En af de største myter i international sikkerhedspolitik.
Her læner jeg mig op af Mary Sarotte, som har skrevet en god bog om netop det:

Her fra Weekendavisen:

"Men blev russerne også snydt og bedraget, som Putin påstår? Blev de lovet en NATO-grænse, som straks blev overskredet?

For at besvare det spørgsmål måtte Mary Sarotte have fingre i de oprindelige notater fra det omstridte møde mellem Baker og Gorbatjov, hvor løftet om "ikke en tomme" skulle være givet.

Bakers notater var deponeret hos Princeton University, men det krævede hans personlige tilladelse at se dem, og den sad ikke løst. Da hun endelig fik den, kunne Sarotte sammenligne med både Gorbatjovs egne notater og med dokumenter fra et senere møde mellem Baker og den tyske kansler Helmut Kohl, hvor den amerikanske udenrigsminister gentager ordene.

Som allerede varslet er konklusionen ikke sort-hvid. For vel sagde James Baker "ikke en tomme" til Gorbatjov. Men det var ikke et løfte, men en del af en åben, hypotetisk diskussion om, hvad russerne - foruden en masse penge fra Vesttyskland - skulle have for at trække sig ud af Østtyskland.

"Gorbatjov svarede noget i retning af, at ´det lyder godt, lad os tale videre om det, og NATO bør bestemt ikke bevæge sig længere østpå´," forklarer Sarotte. "Men da Baker kom hjem til Washington, blev han irettesat af Bush, som mente, at NATO selvfølgelig skulle længere østpå. Bagefter skrev Baker til sine allierede i Europa og bad dem glemme formuleringen om ´ikke en tomme´, men der gik noget tid, før russerne hørte om det."

Faktisk nægtede Gorbatjov senere, at NATO-udvidelsen nogensinde blev diskuteret på møderne med Baker. Men det er et forsøg på at vaske sit eget eftermæle, mener Sarotte, for både hans egne notater og dusinvis af andre dokumenter viser det modsatte.

Sikkert er det, at den endelige aftale om Tysklands genforening, som Gorbatjov underskrev i september 1990, ikke nævner nogen grænse for NATOs udvidelse. Det er det vigtigste dokument, men det hører man aldrig Putin tale om, bemærker Sarotte:

"Der er ofte stor forskel på, hvad der bliver sagt under forhandlingerne, og hvad der ender med at stå i de juridisk bindende dokumenter.

Så der kommer den her spænding mellem, hvad der bliver diskuteret, og hvad der bliver skrevet ned. Den endelige aftale er ikke interessant for Rusland i dag, men til gengæld kan udtrykket ´ikke en tomme´ bruges til at vække nogle stærke følelser om det her påståede forræderi, som russerne har været udsat for."

Poor Scouser Tommy

Ukrainerne er nogle seje overlevere....

Du har ret.
Det er bare en virkelighed, der er meget svær at sætte sig ind i, når man (jeg) gennem sine 28 år er vokset op i noget, der minder om bobleplast. Jeg sætter så meget pris på den sikkerhed og tryghed, som findes her i Danmark, men det har også gjort det meget svært at sætte sig ind i de uhyrligheder som sker andre steder i verdenen - og nu er det ved at komme tæt på.