Om ukrainske tab
Jeg har personligt ikke særlig interesse i at beskrive ukrainske tab på frontafsnit der ikke vedrører mig. Jeg har i øvrigt heller ikke tid til det, eller behov for det. Det står Søren Esperen, Milanista, TUW og Steve (sikke et stærkt firkløver, i øvrigt) frit for at dokumentere og beskrive de ukrainske tab.
Jeg bliver skudt i skoene, at jeg lyver. Det er grove beskyldninger, som de ikke kan underbygge. Når man beskylder folk for noget, man ikke kan underbygge, så er man en kujon og/eller vatpik. Jeg ser frem til at de underbygger deres påstande.
Derudover er der nok mange, især den russiske officerstand, som vil se frem til at læse Firkløverets opdateringer om de russiske militære succeser vi ser udfolde sig i så rigt mål over alle linjerne.
Ganske kort, de ukrainske tab er også dokumenterede, men langt sværere at præcisere. Det er blandt andet fordi, at ukrainerne ikke længere filmer og viser baser der er blevet angrebet med for eksempel missiler. De er jo ikke komplette idioter, vel?
Det er også fordi at russiske soldater slet ikke i samme omfang er i stand til at dokumentere deres aktioner. Hint: det handler om have en smartphone, internetforbindelse i en krigszone og om nødvendigheden af at være i live for at kunne opdatere sine sociale medier. Det handler også om, at russerne slås klods op og ned af civile og om at TikTok leverer omfattende metadata.
Der er andre der arbejder overordnet med ukrainske tab. De anslår at Ukraine på nuværende tidspunkt at de ukrainske har mistet 10-12.000 mand i kampene, hvilket skal holdes op imod et konservativt estimat på mindst 60.000 russiske tab.
Denne her liste er opdateret med dokumenterede, ukrainske og russiske tab. Listen indeholder ikke de køretøjer som er sprængt til komplet ukendelighed og hvor tabet ikke kan dokumenteres. Listen indeholder heller ikke alle de enheder, som der pt ikke er materiale tilgængeligt omkring: Ukrainsk back-log er på 8-10 køretøjer. Russisk back-log er knap 200:
https://www.oryxspioenkop.com/2022/02/attack-on-europe-documenting-equipment.htmlJeg forventer dog ikke at Firkløveret gider bruge tid på rent faktisk at søge information. Deres interesse ligger i at miskreditere andre, som viderebringer korrekt information.
Om russiske tabVed den såkaldte Vinterkrig, hvor russiske styrker angreb en materielt og mandskabsmæssigt totalt underlegen finsk hær, havde russerne over 150.000 døde mod finnernes 26.000 døde. Altså en KDR på omkring 1:5 i finnernes favør.
Følgende centrale detaljer kendetegnede den russiske offensiv:- De havde dårlige efterretninger
- De undervurderede deres fjendes evner
- De strakte deres linjer ud i fjendeland
- Enhederne var dårligt forberedt rent logistisk (det var -25 grader)
- Man angreb med udstyr der kræver et godt vejnet
Følgende kendetegnede det finske forsvar:- Konstante, målrettede angreb på russiske forsyninger, herunder særligt deres feltkøkkener. En yderst demoraliserende taktik.
- Partisantaktik, hvor for- og bagenden af kolonner først stoppes, herefter opdeles de via beskydning og derefter nedkæmpes de totalt
- Finnerne forsvarede positioner de havde en chance for at forsvare, og forlod håbløse situationer efter et par nytteløse, indledende nederlag
- Mobile enheder på ski og heste skabte krydsildssituationer, og slog til mod forsyningslinjer
- Finnerne udnyttede geografien til deres fordel
Resultatet blev at russerne vandt mindre landområder, trak sig ud af Finland og blev til grin i militære kredse over hele verden.
Lyder det bekendt?