Jeg kan kun bakke Pukkel op i at han (generelt) ikke lyver; jeg har personligt krydstjekket en del af hans info - og konstateret fejl, men han tager typisk forbehold. Har Pukkel taget fejl, eller misrepræsenteret forlydender? Ja. Har han ryddet op efter sig? Så vidt jeg har kunnet se; ja. Har Pukkel vedgået sin bias? Ja. Har han jævnligt afvejet og beskrevet styrkeforhold som han ærgrer sig over? Ja. Så vidt jeg har set. Men naturligvis er det fint og væsentligt at hans info mødes af andre kilder, så tak for dette til bl.a. Espersen (som jeg ikke kan lade være med at se lidt som Ole - men dét er en reminiscens).
"Jeg er helt enig. DRs dækning er mere saglig end TV2 også angående Ukraine krigen, men DR er altså også faldet i denne gang. De glemmer som resten af den danske presse at behandle stoffet kritisk. Det hele er BREAKING NEWS og viderebringes lynhurtigt uden at stille de relevante spørgsmål. Der kommer helt sikkert en tid for selvransagelse efter denne krig - også i den danske presse."
Kommer denne selvransagelsesproces - eller vil nye akutte begivenheder (af politiske årsager) tage udsynet? Risikoen er høj; kendetegnende for de seneste årtier er en tilstand af nødvendighed, af akutberedskab og nødhandlinger - som danner klangbund for politisk magtfuldkommenhed, mere eller mindre formelle undtagelsestilstande, tilbagerulning af borgerrettigheder og informations- og pressefriheder. Tæl selv efter; før denne krig havde vi Corona. Før da havde vi Trumpismen, og begge disse fænomener medførte bl.a. deplatformingbølger og voldsomt skingre medier. Og før da flygtningekriser og finanskrise med flere kritiske konsekvenser. Og før da terrorkrigen, med udrulning af et overvågningsapparat som på mange leder og kanter er stærkt problematisk for demokratiet og den personlige frihed etc. OG, jeg skriver
ikke at disse kriser var konstruerede konspirationsprodukter, men hæfter mig ved at
den politiske håndtering af dem over en bred kam har kaldt på centralisering af beslutningskompetencer, etablering af overproportionerede fjendebilleder/trusler og konflikter i civilsamfundet/de offentlige samtaler ... hvor vi reelt har haft brug for det modsatte, hvis vi skal kvalificere en udvikling mod demokratiudvikling, global stabilitet, omstilling fra fossil energiforbrug (samt en kraftig reduktion i vort generelle/det globale energi- og ressourceforbrug m.m.).
Af bl.a. ovenstående årsager er det vigtigt også at diskutere de realpolitiske udviklinger som sker i konsekvens af den igangværende krig. Hvem vil hvad, og hvem opnår hvad? Hensigt og konsekvens. Og imens vi i de danske medier har en stærkt kritisk, og lidt for ofte temmeligt selektiv/fordrejende, belysning af den russiske dagsorden og politisk/økonomiske/militære tilstand, så får vi meget lidt at vide om tilstandene i/hos den anden part i konflikten, USA. Og uden at gå nærmere ind i dette for nuværende (selvom det er oplagt at pege på bl.a. det vundne slag i energikrigen, den vestlige oprustningsfeber, ikoniseringen af det russiske fjendebillede og ´nødvendige´ transformationer af internationale relationer m.m.), så er det altså værd at notere sig at den fungerende amerikanske præsident nu flere gange er blevet undsagt af egen administration iht. intentionerne overfor Rusland. Efter mine begreber er det blevet en trussel i sig selv at man i USA har en præsident, som formentligt har kognitive udfordringer qua alderdom - og gribes af emotionelle tilstande som farer ud af hans mund. Sidstnævnte har han tilmed vedgået offentligt.