Snak

Så har jeg misforstået dig.

Da den amerikanske kongres undersøgte om det var et problem, så fandt de at det ville være værst for kineserne selv.

Lad os lege USA går bankerot. Hvem mister så hele deres dollar reserve, hvem må nedskrive værdien af deres gæld til 0

Og hvis de bare stopper samhandel, hvem vil opleve størst social uro pga stigende arbejdsløshed, lavkonjunktur mm.

Det underbygger vel, hvad jeg skrev om valutamanipulation

Hvordan?

Grunden til at Kina har fået den lidet flatterende titel af kursmanipulator, er at de kunstigt har holdt kursen på egen valuta nede. Det er en protektionistisk øvelse, som gør kinesiske varer "billige" og omvendt gør det "dyrt" at importere varer til Kina. Det gør dig til en helvedes dårlig legekammerat i international handel, men det er altså ikke et dommedagsvåben, som kan tvinge nogen i knæ.

Deres kursmanipulation har i øvrigt ikke en kæft at gøre med hvad de måtte holde af amerikanske aktiver. Selv hvis vi leger, at de pludselig fra dag til dag, skulle kræve gæld indbetalt, er det eneste de får ud af det en devaluering af reserver de holder i dollar, et ryk i nødbremsen når det gælder investering fra udlandet og et brat fald i eksport. Som man så post finanskrisen, er Kina jo ikke det eneste land med en seddelpresse i kælderen, som kan støves af ved behov.

Alternativet er så at de prøver at dumpe flydende amerikanske aktiver, men der ville resulatet være nogenlunde det samme.

Det er det spøjse ved gensidig afhængighed, forstår du nok. Det bliver lidt som Newtons 3. lov.

50.000 tons fødevarer, der skulle brødføde store dele af Ukraine, fik russerne ødelagt i går i en koordineret bombetogt på en forstad til Kiev - der havde lagerbygningerne med mad.

Russerne er nu gå over til fase, hvor de vil føre en så beskidt krigsførsel som muligt - og prøve at kvæle Kiev på forskellig vis.

Jeg troede EU stod for en større del af den økonomiske handel med Kina end nogen andre? Er det også bare investeringer? Mente det var handel. Er EU ikke ovre at tale med Kina i disse dage? Beklager at jeg roder EU ind i samtalen, men når nu der er nogen som ved lidt om det :)

Jeg tror ikke, det er uvæsentligt at bringe EU ind i samtalen. EU er mig bekendt verdens største økonomi (ved ikke om det har ændret sig efter Brexit?), og der er vel næppe nogen tvivl om, hvilken side EU vil stille sig på i en konflikt mellem USA og Kina, både hvad angår handel, investeringer og eventuelle sanktioner mv.

EU har før spillet en central rolle i konflikter mellem USA og andre stater. F.eks. ville sanktionerne mod Iran have haft begrænset effekt, hvis ikke EU var med, da EU er en langt vigtigere handelspartner for Iran end USA.

Kort af langt står det vel geoøkonomisk sådan at til ingen af de store magter på kloden principielt kan tåle at smadre (for mange) af de andre helt. Ihvertfald ikke hvis der skal sikres en vis stabilitet i egen økonomi (hvilket er nødvendigt for at bevare den civile og politiske stabilitet i egen baghave). Fukyama har været bragt på banen, og omkring ham og hans fortælling om historiens ende(ligt) er det væsentligt at huske på indvarslingen af den unipolære verdensorden (USA som eneste supermagt og det liberale markedsdemokrati som civilisationens uundgåelige optimum), ved starten af halvfemserne. Denne unipolære verdensorden forudså Fukyama ville bestå, og gå sin sejrsgang globalt ... hvilket var med til at kreere dét vi forstår som neokonservatismen. Fukyamas pointe blev af mange i den neokonservative bølge misforstået; herunder af de magthavere som kom til i USA i 00´erne og som med økonomisk, politisk og militær magtudøvelse besluttede at gennemtrumfe markedsdemokratiske tilstande i bl.a. de lande, som blev angrebet i kølvandet på 9/11. Fukyama advarede mod dette, betonede at han havde talt om en meget langstrakt udvikling over årtier - og protesterede mod bl.a. krigen i Irak. Siden steppede han (ihvertfald ifølge en del iagttagere og fortolkere) ud af den neokonservative betragtning om en unipolær verdensorden og historisk linearitet, til fordel for et noget mere (dialektisk? og) cirkulært perspektiv, hvor et differentieret sæt af magter i verden agerer i en interconnected tilstand og med interconnectede, globale problemer/udfordringer og behov.

Mens Fukyama i 90´erne var the shit og kælent catwalk´ede på den vestlige, politologiske scene, rodede den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman med sit antikommunitaristiske halløj - og introducerede med værkerne ´Globalization. The Human Consequences´ og ´Work, Consumerism and the New Poor´ en noget apokalytisk og i specielt Vesten politisk ukorrekt tidsdiagnose. Meget af denne kan kritiseres og diskuteres længe, men Bauman forsynede sociologien (og dermed også politologien) med nogle begrebsdannelser, som kan være produktive for en vis dynamisk forståelse af den udvikling, globaliseringen i vor samtid forcerer. Blandt disse kan glokalisering fremhæves; begrebet hviler på en (stereotypisk) sondring mellem turister og vagabonder - som har meget forskelige vilkår under globaliseringen. Turisterne udgøres af ressourcestærke og kompetente borgere, som kan honorere kravene og profiterer af globaliseringens vækst- og mobilitetsforcering ... og kosmopolitiseres, hvormed deres identitet udvides og transformerer fra et mere snævert nationalt tilhørsforhold - mens vagabonderne udgøres af borgere som ikke magter/vil dette ... og oplever sig udgrænset som billig arbejdskraft og instrumentaliseres, mens de i afmagt og protest ser deres vilkår indskrænkes og forringes. Dette forcerer bl.a. vagabondernes snævre nationale tilhørsforhold, som for turisternes vedkommende er under ophævelse. Baumans tese er (bl.a.) at globaliseringen i betydelig grad internationaliserer identitære modsætninger, klasseforskelle og (umiddelbare) interesseforskelle, som hidtil overvejende havde national/regional karakter, i en global skala som kan afstedkomme bl.a. anomiske tilstande (Dürkheim et al) og bringe ubalancer som kan blive en globalt fælles (hoved)udfordring over tid. Det kan vel idag også være vanskeligt helt at afvise at Bauman, som ligger i graven, med bl.a. disse synspunkter havde en vis profetisk sans.

Det lyder flot. Men grundlæggende er det vel bare sådan, at dem, der profeterer om globaliseringens glæder og fordele, fører en sag, de kan underbygge med viden og data, mens dem, der profeterer om globaliseringens ulykker og ulemper, fører en sag, der også er mulig at underbygge med viden og data. Begge parter får over tid nok ret i et eller andet omfang. Det har altid gået op og ned, og globalisering er ikke noget nyt fænomen.

Globalisering i det tempo og omfang vi har set sidste håndfuld årtier er vel trods alt nyt. Men ja, der er masser af sjove ord og teoriapparater til at beskrive samfundsmæssige og geopolitiske udviklinger, jeg har ikke nogen fornemmelse af hvor nyttige de er i praksis. Som naturvidenskabeligt og ingeniørmæssigt anlagt bliver jeg altid skeptisk når beskrivelser bliver uldne. Dunkelt talt er dunkelt tænkt. Men omvendt må vi med moderne metoder i data science kunne kvantificere samfundsøkonomiske og geopolitiske udviklinger langt mere præcist end nogensinde før. De sidste tyve år er der sket en revolution i dataindsamling og også i brugen af metoder til at behandle data, selv om metoderne og algoritmerne i vid udstrækning baserer sig på datalogi og matematik der er fra 1970erne eller årtier eller århundreder før. De er begyndt at få impact på alle mulige områder, hvorfor ikke på samfundsvidenskaberne også.

https://www.reuters.com/world/europe/russia-drafts-134500-conscripts-says-they-wont-go-ukraine-2022-03-31/

President Vladimir Putin on Thursday signed a decree ordering 134,500 new conscripts into the army as part of Russia´s annual spring draft, but the defence ministry said the call-up had nothing to do with the war in Ukraine.

The order came five weeks into Russia´s invasion, which has run into fierce Ukrainian resistance. Russian Defence Minister Sergei Shoigu said on Tuesday that none of those called up would be sent to any "hot spots".

De skulle ifølge udmeldingen ikke blive sent til hot spots, men det afholder vel ikke Putin fra at sende dem ind i krigen i Ukraine, eftersom han jo mener der slet ikke er en krig i Ukraine.

Tempoet og omfanget er uden tvivl et helt andet end for bare få årtier siden, og det implicerer selvfølgelig en masse nye og hyperkomplekse dynamikker i det globale samspil og netværk. Det kan være sjovt og interessant at reflektere over konsekvenser og udtænke scenarier for, hvor udviklingen vil føre os hen. Jeg holder mig dog til den gamle talemåde om, at det er svært at spå - især om fremtiden.