Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Det er pudsigt at præcis de emner blev meget grundigt behandlet, da Pukle var så flink at tilbyde brugerne på bold.dk fantastiske og gigantiske vaniljestænger. Især isotoper snakkede vi enormt meget om tilbage i 2013 eller hvornår det var. Isotoper og creme brulé. Det var tider.


Dette er en signatur.
@biomand

Jeg tvivler på at der er nogle Forsyningsselskaber i de "uvenlige" lande, der hopper på den vogn. Et mere sandsynligt scenarie er st gazprom, som har eneretten på russisk gaseksport, bliver rippet for de dollars og euro de får ind, når betalingen falder.

Betalingen er i øvrigt først d. 20. I måneden, og som jeg har forstået det, vil det være for april og fremad, så der er vi helt henne i maj, før vi ved om der er nogen der ender med at betale i rubler. Der kan selvfølgelig komme diverse hensigtserklæringer osv. inden.
Så bliver der lukket for gassen i morgen. Det kommer til at få alvorlige økonomiske konsekvenser for hele verden. Den galoperende inflation bliver meget værre, og stagflation er nu et sandsynligt scenarie. Den russiske befolkning rykker sammen om deres leder som nu har en støtte på 80%, lidt det modsatte billede af hvad man ellers har fået af danske medier som har interviewet russere som oftest var imod Putin. Det er til gengæld ikke overraskende når man ser hvad krig og kriser generelt gør ved støtten til en leder.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Har du en kilde på det TUW?
At gassen lukkes?
Mikmik
Nej det har han ikke, udover Putins udmeldninger. Indtil videre er der ikke nogen i markedet der tror på det, og der er da også booket kapacitet på de russiske interconnectorer til i morgen.
Hvorfor booke kapacitet, hvis man ikke vil flowe gassen?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dagens opdatering 31-03-2022.

Om Kyiv, Slaget om Donbas, og Mariupol.

Nylige rapporter indikerer, at russerne har forladt Hostomellufthavnen nord for Kyiv, efter at de i nat blev løbet over ende ved Vorzel. Det er stadig ubekræftet, og udenlandske enheder er lige nu i kamp i Bucha, så der er stadig russisk tilstedeværelse.

Hvis russerne bliver nødt til at haste ud af Hostomel, kan jeg ikke forestille mig andet, end at de må have efterladt store mængder materiel og ammunition, for friske billeder indikerer russiske opmagasineringer.

Og det hvis det er sandt at de er skredet, betyder det at ukrainske styrker kan presse vest om floden Dnepr, op mod Belarus. Uanset hvad, har der været hårde kampe i området i dag. Russiske specialenheder har været involveret, hvilket vi kan se på de her stegte våben: https://imgur.com/a/hbNG167

Køretøjet er (eller i dette tilfælde, var) en BTR-82A, en APV som blev sat i produktion for omkring 10 år siden. Det er noget af det nyeste grej russerne har, og et forsigtigt bud er at de har maks. 20-25 i dette teater. Vi er lige nord for Kyiv her.

Den lange riffel er helt bestemt en Dragunov 7,62 × 54 mmR semiautomatisk finskytteriffel, som er særligt beregnet til bykamp qua det relative korte løb og afskydningshastighed. Jeg kan ikke se hvilke to rpg-styr der ligger der, men de to mindre rifler er AS-val, en KGB-classic. Send den hjem til Putin. https://en.wikipedia.org/wiki/AS_Val
https://www.army-technology.com/projects/btr-82a-armoured-personnel-carrier/
https://en.wikipedia.org/wiki/Dragunov_sniper_rifle

Jeg skal passe på med at lave formodninger, så tag dette her fra en optimist; men det der kunne godt være en GRU enhed, som vi nu er sluppet for.

I Zavorychi, blot 1½ times kørsel direkte nord-øst for Kyiv, blev russerne smidt på porten. Byen har været under russisk kontrol siden de første dage. Nu kan de ikke længere bruges deres konventionelle artilleri fra denne vigtige position. Russerne blev også her løbet over ende, og måtte efterlade kærkomment materiel.

Her er det en BTS-4, som benyttes til at hjemskaffe ødelagte køretøjer til reparation. Et specialkøretøj, som det er fjollet at efterlade, når fjenden mangler dem. Nogle vil selvfølgelig mene at Ukraine har rigeligt traktorer, men denne her er trods alt armeret:
https://imgur.com/a/ylxhM2c

Øst for Kyiv er russerne stort set presset væk. For få timer siden stoppede skydningen i Svitylnia og Hrebelky. Det betyder, at ukrainske styrker nu kan presse øst om floden Dnepr, og forhåbentligt komme den største nordlige by, Chernihiv til undsætning.

Her er det en russisk kolonne øst for Kyiv, som egentlig skulle have nået et tog i Belarus. Vi kan alle blive løbe tør på en stresset dag, og benzinpriserne er jo slemme for tiden, ik? Det er ikke for at være skadefro. Men det her er professionelle soldater der er gået med til at overfalde et andet land, og bemander artilleristillinger der beskyder civile (p.s. de ved godt, at de beskyder civile). De fortjener ikke at nå et tog i Belarus

Bemærk igen detaljen med de flyvende kanontårne: https://imgur.com/a/MHcaR4l

Det er auto-loaderen, de russiske tanks store akilleshæl. Jeg har tidligere beskrevet hvorfor dette sker, og hvorfor auto-loaderen er et skrapt design. Hæren har prioriteret hurtig ild over mandskabets sikkerhed.

NATO har designet ATGM-systemerne til at ramme den. Resultatet er en detonation af ammunitionen, som får tanken til at eksplodere og tårnet til at flyve. Hvis tårnet ikke flyver, så koger tanken i stedet af. Se her, hvordan det så i ud syd for Izyum i forgårs. Og her skal jeg advare om skrappe billeder: https://streamable.com/87crc1
Nordvest og nordøst for Kyiv, har Russerne har stadig lang vej ud af kødgyden.

De skal til Belarus, for at slippe væk, og undervejs kan de passende vinke til dem fra den 60 km. lange kolonne, som aldrig kommer videre. Der må stå lidt i vejkanten på E95. Bemærk at dette område omkring motorvejen nordøst op mod Belarus har været under russisk besættelse, men ikke kontrol.

Der er efter sigende mindst 1500 ukrainske soldater og hjemmeværnsfolk mellem Chernihiv, og de tilbagetrækkende russiske kolonner. Der er sådan lidt først den vej, så den anden vej, over den operation russerne foretager sig. Hvis ukrainske styrker kan bryde ud syd fra Chernihiv, kan de afskære russiske enheder flugten fra deres 3-dages operation ved Kyiv.

Det er nu tydeligt, at russerne laver en stor omgruppering af tropper til Donbasfronten, regionerne Luhansk og Donetsk. Det bliver her, at de afgørende kampe skal udkæmpes. Hvor lang tid det vil tage russerne at omgruppere til nye, store offensive aktioner er uklart.

Kharkiv ligger ikke i de to regioner, men er stadig en strategisk vigtig by da den dels er tæt på Luhansk og dels er 30 km. fra den russiske grænse. Derudover er Kharkiv en enorm stor by. Motorvejen ud af Kharkiv mod vest kom natten til torsdag under ukrainsk kontrol, og der kan køres forsyninger og forstærkninger ind, og civile ud. Hvis man tør.

Syd for Kharkiv forsøger russerne stadig at presse videre syd, men vinder kun minimale områder. De er lykkedes med et påføre en ukrainsk mekanisk enhed omfattende tab i direkte kampe. De er endnu ikke nået frem til Kramatorsk. For kl. 23:08 ukrainsk tid, rapporteres det at store mængder russiske tropper er på vej ind i Luhansk fra Rusland.

I Donbas er der mange der sympatiserer med russerne, og flere steder er området infiltreret. Det er ikke altid nemt, når fjenden har dedikeret en stor del af deres kræfter på at sidde med billige droner og joysticks for at finde dig: https://streamable.com/o3li75

Vi ser en russisk infanterienhed komme under beskydning af et mortércrew. Personligt ville jeg have lagt que Benny Hill på.

Selvom Slaget om Donbas bliver en afgørende fase, så er der stadig Melitopol, Kherson, Berdjansk, og en lang række andre sydlige ukrainske byer, som er under russisk besættelse. Jeg kan ikke forestille mig, at Ukraine vil acceptere at miste dem. Men kan de tage dem tilbage?

Nord for Melitopol er russerne stoppet ved Zaporiska, lige syd for storbyen Dnipro. En by, som de lidt ældre fodboldelskere nok har hørt om. Hele dagen i dag, er der rapporteret om bombardementer i de to byer. Dnipro er ellers gået nogenlunde fri for krigen indtil videre, men nu rykker den nærmere.

Sammen med fremrykningen i Luhansk, tegner der sig nu et ret tydeligt billede. Russerne vil gå nordøst om Zaporiska (den by med Europas største atomkraftværk), og derefter fortsætte øst om Dnipro. Fra syd om Kharkiv skal deres andre enheder ramme Kramatorsk, og derefter dreje vest og linke op med tropperne fra sektoren ved Zaporiska/Dnipro.

Jeg vurderer ikke, at de vil forsøge at indtage hverken Zaporiska eller Dnipro på nuværende tidspunkt. De har rigeligt at se til med de mindre byer Kramatosk og Zaporiska, og Dnipro var før krigen Ukraines fjerdestørste by mens Zap er den sjettestørste.

Til sammenligning er Mariupol cirka halvt så stor som Dnipro, og der har russerne kæmpet i fem uger nu. Bykamp er grimt, men Ukraine har brug for mortérgranater som ikke bremses af træer: https://streamable.com/6b3t1u

Dem har de rigeligt af i Dnipro.

Stakkels Mariupol. Jeg kan ikke overskue at skrive om det. Men prøv lige at se hvor syg i roen du skal være, for selv at sende dette ud, fra en by du mener tilhører dig: https://streamable.com/2o09qp

Det er russisk propaganda, det her! Hvad sker der? Hvordan kan man være stolt af det?
Bemærk affyringsteknikken. Folk der siger; jAmEN nAtO! Ja, NATO slår civile ihjel når de mener, at de skal invadere et land. Men dette her...? Det er en brutal, skånselsløs taktik fra et fascistisk regime. Jeg har været i den by, og det der, det er bare hjerteskærende at se.

Ukraine har haft krigslykken med sig. De har søgt de muligheder de havde, og udnyttet mange af dem. Det kan kun forsætte, hvis vesten bliver ved med at sende våben direkte til fronterne. Den ukrainske hær er så fyldt af mandskab, at de stadig afviser unge reservister der melder sig til kamp.

De afviste reservister og rekrutter henvises i stedet til hjemmeværnet, som i flere tilfælde har fået deres hænder på trods alt fornuftige håndvåben: https://imgur.com/a/nbROWcy

Bemærk ekstraudstyret på den. Dødens købmænd er aktive. Det er en anden historie, til en anden gang.

De har ingen problemer med at fylde rækkerne med folk der vil give russerne hævn, for eksempel for det, jeg har lige har vist jer. Eller, som russisk stats-tv har vist jer. Og er stolte af. Der er ingen tvivl om, at regime som er stolte af den slags krigsførelse, som er stolte af at jævne en by med jorden, det er et regime som er farlige for friheden. Ukraine kæmper vores kamp.

Det næste skulle have været et indlæg for sig selv, men Ukraine har efter sigende fået hasteleveret den nyeste version at bayraktardronen, nemlig Akinci-B som er en væsentligt tungere udgave end Tyrkiets seneste eksportsucces, Bayraktar TB-2.

Jeg skal ikke kloge mig på droneteknologi, men denne her er interessant rent militært fordi TB-2 har bevist sit værd, og Akinci-B er på mange måder en storebror. Den kan ramme mål op til 240 km (ja, 240 km) væk med sine cruisemissiler. Den har otte forsøg med, mod TB-2 som har … 2. Akinci-2 kan angiveligt opholde sig i luften i over 48 timer.

Et vigtigt aspekt er at dronen er udviklet i samarbejde med Ukraine og benytter ukrainsk teknologi i motoren. Jeg håber at dette er sandt, for den er en game-changer. Konstruktionen er ny, men missilteknologien er langt fra ny. Bare spørg Armenien.

Nu vi er ved avancerede våbensystemer, så er britiske Starstreak, sammen med trænede ukrainske enheder nu operative inde i Ukraine. Starstreak er denne her: https://imgur.com/a/4lVuzA0

Et skulderbåret anti-luftluftskyts fra øverste hylde. Det var det der, med luftherredømmet vi kom fra.
Tak Sandersen

Kudos, Pukle - fedt at blive orienteret på det detaljeringsniveau! Ignorer de brugere der forsøger at puste til gamle gløder.

Jeg er ret spændt på udviklingen den kommende tid. Dels hvor store de russiske tab bliver omkring Kiev (hvis man forstået sådan en lille en), om de faktisk trækker sig, men også om hvordan den russiske strategi bliver i syd. Er det ren destruktion så man kan sikre sig landtangen eller kan de komme i tilsvarende problemer som omkring Kiev.

Man skulle tro den russiske hærledelse havde lært lektien nu og ikke fortsatte kampene som om man kæmpede med en underlegen modstander ala Isis i Syrien.
@pukledyret
Jeg har ind imellem kigget ind i denne tråd, men har mest oplevet interne diskussioner. Tak for et fedt indlæg, jeg er fan. Af nysgerrighed, hvad er din baggrund?
"Maradona good; Pelé better; George Best."
Det lader til Russerne er gået godt i gang med bombardementer, især i og omkring Donbas? Har set CNN og andre rapportere om det den seneste dags tid. Tyder på de skruer op for det hele dernede. Så må vi se hvor længe de kan holde tempoet oppe, hvis det er rigtigt. Er også spændt på hvilke tropper de fylder op med, nu hvor de har indkaldt 134.000.
"Det er russisk propaganda, det her! Hvad sker der? Hvordan kan man være stolt af det? Bemærk affyringsteknikken. Folk der siger; jAmEN nAtO!"

Krigsførelse er sygt, som du flere gange med rette har været inde på - og jeg ser ikke så mange forsøge at forsvare disse beskydninger af civile boligområder med at NATO gør noget lignende (omend der i Falludja, Raqqa og og andre steder har været demonstreret en lignende skånselsløshed mod byområder), men med at forsvaret af Mariupol finder sted i boligområder. Filmklip, fotos og vidneberetninger indikerer at flere ukrainske militser/hærenheder, specielt i Mariupol, fører en klassisk guerilla-bykrig, som indbefatter at man laver baser i tæt bebyggede områder, laver artilleriild fra dem og fjerner våbnene igen. Kan dette spille en rolle i dét vi ser hér fra RT? Der må følge en begrundelse (som der kan være mere eller mindre om, naturligvis) når RT sender dén slags klip.

Tak for endnu et detaljerigt livtag på slagmarkens uoverskueligheder.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Annonce