Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Common sense

Meget spændendende indlæg om Rusland.


Det er værd at bemærke, at Rusland med undtagelse af en håndfuld år under Jeltsin altid har været et forbenet diktatur - fra zarerne, kommunisterne og nu Putin, der vel mest af alt minder om en zar med imperialistiske aspirationer.

Jeg er enig i, at der næppe venter noget, der ligner et velfungerende demokrati og en retsstat på den anden side af Putin. Omvendt synes jeg også, at krigen i Ukraine er meget "urussisk". Ser man bort fra den i øvrigt temmelig halvhjertede krig i Afghanistan, ligner det ikke russerne at tage så store chancer. Det minder - i meget mindre målestok selvfølgelig - om Hitlers stadig større chancer under 2. verdenskrig.

En spændende sammenligning: Hvordan så man på Tyskland i slutningen af 2. verdenskrig? Var holdningen, at det lå i den tyske natur så at sige at opføre sig på den måde, og hvis det var; hvordan formåede landet at udvikle sig i så diamentralt modsat retning efter 2. verdenskrig?

Mit bud er, at Tyskland er rundet af den vestlige civilisation og - også - har stolte traditioner inden for oplysningsfilosofien, herunder Kant. Der har aldrig været en oplysningstid i Rusland og som nævnt ingen demokratiske traditioner. Der har - i modsætning til samme Tyskland - heller aldrig været et opgør med landets ekstremt voldelige fortid, Ivan den Grusomme, Lenin og Stalin for nu at snuppe de allerværste.

Var nederlaget efter den kolde krig simpelthen bare ikke ødelæggende nok, som det var tilfældet for Tyskland efter 2. verdenskrig? I mine øjne kan Rusland aldrig udvikle et sundt forhold til sin omverden, med mindre der opstår en refleksion over landets gøren og laden med post-2.verdenskrig Tyskland som forbillede. Og hvordan - og om muligt - kunne man nå dertil?
Man kunne også skæve til Japan post wwii... Der blev der også sadlet om og langsomt men sikkert glider man ind i det internationale samfund igen.

Jeg kan ikke se nogen grund til at det ikke skulle kunne ske. Omvendt, så er det muligt at de vælger den serbiske model, som uretfærdigt behandlede og fortsætter fornægtelse og martyriet som paria...

@pinkfloydhomer

Jeg er enig med dig langt hen ad vejen.

[quote][/ Putins Rusland startede netop også med på mange måder at rykke i den rigtige retning, men for 10+ år siden begyndte det at gå den forkerte vej quote]

Undrer mig over, hvad der fik Putin til at kigge indad igen ? Var han ved at miste magten og derfor skulle vise national handlekraft eller ?
Vælger Rusland den sidste model, så må de så også forvente at deres legemuligheder i den europæiske SFO bliver næsten ikke eksisterende
Sidste opdatering, og lidt om ATGM


Med Donetsk, Kramatorsk og ATGM-systemer. Jeg har forsøgt at inkludere interessante sager i denne her opdatering.

I Donetskprovinsen forsøger russiske enheder som nævnt at forstærke deres BTGs ved området syd for Izyum. Tjek eventuelt mit indlæg fra i går aftes 23:15 angående disse forstærkninger og information om de russiske enheder i området.

Russerne er pt. i gang med en operation vest om Kramatorsk. Det var den mest oplagte mulighed for at omringe og indtage Kramatorsk, da de her kan gøre brug af vejnettet og udnytte deres hastighed. Men for at gøre dette, skal de via vejene og igennem flere mindre bebyggelser og byer, herunder Barvinkove der ligger cirka 40 km. nordøst for Kramatorsk. En strategisk særdeles vigtig position, hvor hele ni mere eller mindre farbare veje løber igennem.

Sådanne byer kan have terræn omkring sig der er velegnede til baghold, eller som kan blive det. For eksempel skovområder, skrænter, huse langs vejen, broer og andet, hvor der kan gemmes materiel og planlægges aktioner i god tid inden. Mandskab kan gemme sig lokalt, og hurtigt rykke til stilling når fjenden spottes. Det gør det særdeles svært for fjendens opsec at give de nødvendige informationer til de fremrykkende tropper.

Med moderne våben er den slags taktik ikke længere afhængig af lokale erfarne bombeeksperter der kan konstruere og korrekt placere IEDs og miner, og/eller store mængder mandskab til at udføre bagholdet. Det er muligt for en enkelt soldat hurtigt at skifte stilling med flere håndbårne ATGMs og derfor kan en mindre, men velforberedt, deling gøre stor skade, hurtigt.

Når fjenden primært kører i de køretøjer, disse ATGMs er designet til at eliminere, er det ikke ufarligt for de russiske enheder at lave fremstød dybt inde fjendeland.

Jeg nævnte i går aftes, at de nok ville forsøge at gå vest om, men at det ville være hamrende farligt. Her er dugfriske billeder fra det første russiske fremstød sydvest mod Barvinkove: https://streamable.com/5ukp99

Det gik ikke så godt, men de har mange mand med, og forsøger utvivlsomt at omringe Kramatorsk, og jeg har hovedpine, svedige hænder og nervøse trækninger over udsigten til at byen kommer under direkte angreb og beskydning af russiske kampvogne.

I går så vi nye russiske BTGs rulle ind i Ukraine og Donetskregionen. Angiveligt for at forstærke fremrykningen mod Kramatorsk og Slavjansk. Det er ikke noget jeg ved endnu. Jeg understreger igen, at det er dødsensfarligt at køre i store kolonner, da de chancer en fjende vil tage for at ramme dig, øges signifikant med målets værdi.

Det er også farligt for russiske enheder at etablere TSAs, i områder de ikke kontrollerer. Fordi de ikke kontrollerer begivenhedernes gangs, så modtager de dybe stød til sækken. Trucks med forsyninger er afgørende for din videre indsats, men er skrøbelige mål i en krigszone. Se her, hvordan det ser ud når mere end 10 trucks med forsyninger bliver spottet og udsat for både direkte og indirekte artilleri: https://streamable.com/b5n0qo

Min påstand er stadig, at den russiske hær slet ikke var forberedt på så langvarig og indædt modstand, og at de ikke har mobiliseret tilstrækkeligt af den type enheder og materiel der skal til for at beskytte ens baglinjer og TSAs. Det er kritisk for et frontafsnit at miste 10 trucks med forsyninger. Rusland som land kan sagtens erstatte ti lastbiler, men de kan ikke trylle nye forsyninger frem til fronten med det samme.

Der ligger soldater i en fremskudt stilling, og der er køretøjer der har behov for de ting, der var i de trucks, for at de kan slås i morgen. Sideløbende med de enkelte slag og fremrykninger, findes det overordnede begreb attrition, eller nedslidning på dansk. Indtil denne forbandede krig slutter er det helt centralt at nedslide Ruslands kampevne.

Det var blandt andet derfor man i Middelalderen belejrede byer i månedsvis uden kamp, og det var på grund af nedslidning at de russiske enheder ved Brovary fik kolossale tab.

Hvis du kæmper mod en overlegen fjende, og du ikke kan ramme vedkommende i tindingen, så giv ham et solidt los i skridtet eller nyrerne så snart du har muligheden. Bliv ved med det, og du har en chance for at vinde.

I næste video ser vi et lidt ældre eksempel på en meget stor russisk kolonne der kommer i problemer. Metadata umiddelbart ikke tilgængelige, men den er nogle dage gammel, for der er ikke længere sne på de marker efter et regnvejr i området. Bemærk i øvrigt de talrige og nylige anslag som indikerer, at det ikke er første gang at der har været slagsmål der.

Ukrainske artillerienheder har haft mulighed for at skyde sig ind tidligere. Det er ikke uvæsentligt. Igen ser vi den russiske udfordring; Deres BTGs består af tunge køretøjer. De skal primært køre på vejene. Mange veje er dækket af kill-zones. https://streamable.com/yov0q1

Når insignier er tilgængelige fra de faldne ved Barvinkove, kan deres regimenter dokumenteres. Dermed kan det hjælpe vurderingen af hvor meget den russiske hær dedikerer til Kramatorsk.

Om Ukraines ATGM-systemer

Anti-Tank Grenade Missile [ATGM]. Kommer i mange varianter, og monteres på alt fra fly, patruljebåde, kampvogne, et par brede skuldre etc. Mod en fjende som har kampgrupper som Ruslands ret statiske formationer, er ATGM et helt afgørende del af arsenalet.

Eksempler på nogle af dem de har fået leveret er: amerikanske Javelin, svensk/britiske NLAW, tyske Panzerfaust 3, spanske Alcotán-100 (uden rekyl), og franske MMP. Alle disse er håndbårne systemer, som en nogenlunde kvik soldat kan lære at håndtere på 30 minutter.

Ukraine har længe haft deres eget system, som er dødbringende, men tungt at slæbe på og kræver en forudindstillet position. Det er ikke velegnet til dynamisk krigsførelse, men er særdeles velegnet til baghold og overraskelsesangreb, hvis du ved hvor fjenden kommer fra og hvor de skal hen.

Systemet de bruger hedder Stugna-P, en opgraderet version af den klassiske Skif. Vejer over 100 kilo, bruger store runder og tager tid at sætte op. Det er denne her, jeg mener: https://kortlink.dk/2fdgq

Jeg ville egentligt have ventet med dette her indlæg til om nogle uger. En af det store historier i dag er, at det er lykkedes ukrainske enheder fra 95th Air Assault Brigade at sænke en kamphelikopter af mærket KA-52.

Da det var med en Stugna, er det på sin plads at tage den nu: https://streamable.com/ion5sz

Det er den tiende(!) KA-52 de har mistet indtil videre. Det er ret mange kamphelikoptere af den type, på ret kort tid. Slaget om Donbas kan godt gå hen og blive en rigtig grim omgang for det russiske luftvåben.

Og for de russiske kampvogne. For Stugna har evnen til ramme tårnet, og antænde ammunitionen inde i køretøjet: https://streamable.com/xj4w7a

Stugna kan ikke så mange ting, og har ikke en hit ratio på 98%. Men den gør ondt, når den rammer. Her ser vi en forbier, og en opfølger. Jeg var nok også løbet: https://streamable.com/xs8hls

Stugna benyttes også more mindre pansrede enheder, her ligner det et SAM og en kampvogn: https://streamable.com/vgnnlz

Denne her video, optaget af det ukrainske fjernsyn, har jeg vistnok tidligere vist. Den passer til lejligheden, og bemærk de mange afskudte runder og at de opererer med flere systemer samtidigt: https://streamable.com/a3cvu9

Stugna kan også bruges mod flådeenheder, som her, hvor vi også ser at et af skuddende mangler præcision i det afgørende øjeblik: https://streamable.com/l13oin

For at runde af, en video med det, dens forgænger Skif oprindeligt blev udviklet til: At modstå russiske T-72 tanks. Det kan Stugna også godt: https://streamable.com/9qpvcn


God aften, alle sammen! Må der snart blive fred.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tak for altid spændende opdatering, Pukledyr :-)

Har du nogen idé om, hvor stor forskel de vestlige våben gør - og eventuelt kommer til at gøre - i denne krig? Det er mit indtryk - uden at vide det - at Vesten nu også er villige til at levere tungere angrebsvåben som eksempelvis tanks?

Og i øvrigt var Japan efter 2. verdenskrig i grunden et bedre eksempel end Tyskland - sådan for at springe lidt i temaerne. Det er utroligt, at Japan har været i stand til at udvikle et ekstremt rigt og vestligt liberalt demokrati, som er superstabilt. Og så oven i hatten den mest pacifistiske forfatning, man nærmest kan forestille sig.
Hvis du kæmper mod en overlegen fjende, og du ikke kan ramme vedkommende i tindingen, så giv ham et solidt los i skridtet eller nyrerne så snart du har muligheden. Bliv ved med det, og du har en chance for at vinde.


Okay, nu er jeg også overbevist! Vi har rent faktisk med en overlegen krigsherres hjerne, og altså ikke bare en mand med internet, for meget tid og et solidt behov for anerkendelse, at gøre.
Jeg trækker mine insinuationer tilbage.
Niddets arkivar
Heldigvis har du ikke for meget tid, Kaffe.
Uh, spiddende!
Niddets arkivar
Come on, den var da sjov.
Annonce