Snak

Tak, Tom.

Interessant hele vejen igennem. Det er desværre nok den slags interviews hvor Fogh og Mette F tager tre dobbelte G & T i afmagt efter et kvarter og slukker.

Når man kommer lidt ud over den direkte konflikt og begynder at overveje dens vidererækkende konsekvenser så jeg også interviewet forleden i Deadline med vores vicegeneralsektrær i OECD Ulrik Vestergaard Knudsen. Han nævnte også klimaet som taberen og relationen til Kina.

Det er en fortegnet banalitet at krige enten slutter med den enes destruktion eller med forhandling, grænsende til løgn. For det første kan det sidste ske på vidt forskellige vilkår. Den absurde konsekvens synes at være at Ukraine og generelt den svagere part lige så godt kan give op fra starten da Rusland eller generelt den stærkere part i hvert fald ikke destrueres. For det andet har Rusland på intet tidspunkt været interesseret i reelle forhandlinger men i at smadre løs, også under forhandlinger. Det er hverken Zelenskys eller Bidens eller Mette Frederiksens skyld at Putin ikke gider at forhandle.

"Og i mellemtiden er det logisk at Ukraine vil forsvare sig så effektivt som muligt."

Én af de negligerede/ignorerede pointer er bl.a. at det jo ikke er Ukraine, som forsvarer sig selv - det er NATO (primært v. USA), som med våben(teknologi) forsvarer Ukraine, mens sidstnævnte leverer kadavere og territorium til krigens gru. Og det er USA som planerer med langvarig krig, og ikke vil ændre sin erklærede og praktiserede Ukraine-politik (hvilket Chomsky sandsynliggør er en central del af konfliktudviklingen). The American Conservative bragte, som det nævnes i interviewet, i september sidste år en artikel, som fra andet hold beskriver dén problemstilling, som Chomsky bl.a. berører. For de, som reelt interesserer sig for forskellige perspektiver, herunder politikkerne hos verdens suverænt mægtigste magt, og ikke tror på at det hele er Putins skyld, kan artiklen bidrage til forståelse og udsyn: https://www.theamericanconservative.com/articles/making-ukraine-a-nato-member-in-all-but-name/

Steve Highway, jeg så interviewet med Ulrik Vestergaard Knudsen, som jeg synes på visse punkter har fat i noget centralt (skiftet i verdensøkonomiens og geopolitikkens tektoniske plader, overgangen til en multipolær verdensorden/aflysningen af ´the end of history og forceringen af krigspolitikkerne som en proces, bl.a. de vestlige diplomatier har været håbefulde (og nyttige) idioter i). Hans fokus på at klimaomstillingen derouterer i konsekvens af udviklingen er relevant, men han overser fuldstændigt at også ressuorce- og energikriserne vil intensivere i de kommende år og forcere konflikter, krige og flygtningekriser (hvilket den igangværende krigsudvikling i nogen grad også illustrerer). Og helt grundlæggende er det jo kontroversielt at hævde at krigen, som en positiv konsekvens, har samlet og styrket de vestlige værdier - når vi bl.a. har set censur, propagandering, økonomisk krigsførsel som vil øge uligheden, øgede magtdistancer og militarisering fremfor diplomatisk styrke. Eller også er det bare mig, som har taget fejl af de vestlige værdier. Smiley. Men tak for reminderen om interviewet.

"There are some simple facts that aren´t really controversial. There are two ways for a war to end: One way is for one side or the other to be basically destroyed. And the Russians are not going to be destroyed. So that means one way is for Ukraine to be destroyed.

The other way is some negotiated settlement. If there´s a third way, no one´s ever figured it out. So what we should be doing is devoting all the things you mentioned, if properly shaped, but primarily moving towards a possible negotiated settlement that will save Ukrainians from further disaster. That should be the prime focus"

At give Ukraine flere våben er jo en måde at rykke mod en forhandlet, en forhandlet fred i ukrainsk favør.

Der er rigeligt med eksempler på invasioner der har fejlet uden det invaderende lænd bryder sammen, det er nok Rusland ikke føler krigen er det værd mere

MUSSEN, Ukraine kan ikke vinde krigen - men dét kan NATO måske. Og vi står på tærsklen til en eskalation; russerne advarer i disse dage højlydt mod især den amerikanske optrapning af våbenleverencer til Ukraine, herunder våben som skal anvendes til at udvide kampzonen med angreb inde i Rusland.

Det er Ukraine der ønsker at forsvare sig. Det er Ukraine der fortsat ønsker at forsvare sig. Og som sagt har Putin ikke ville forhandle. Du stiller det op som om der kun findes to muligheder:

1) Ukraine kæmper en modvillig proxykrig for NATO
2) Dejlige, opbyggelige forhandlinger, give peace a chance. Noget som NATO med sikkerhed er imod fordi de gerne vil kæmpe og udvide. Og noget som Biden og det våbenindustrielle kompleks med sikkerhed er imod da de gerne vil sælge våben og låne penge til Ukraine som de kan tjene på.

Det er bare et ret fortegnet billede af hvad mulighederne er. Og hvorfor kan kan finde på at vælge som man gør.

Putin vil først forhandle når det går op for ham, at det er eneste vej uden om den totale ydmygelse. Så længe han tror han kan vinde krigen, er alle forhandlinger lige så store skinmanøvrer som løgnene om øvelser før krigen.

Så USA og de andre i NATO skal bare pumpe våben ind i Ukraine og håbe at der bliver ved med at være mandskab til at betjene dem. Det vil forhåbenlig i sidste ende presse Rusland så hårdt, at de vil forhandle seriøst og slutte med en mikroskopisk symbolsk sejr, som Putin så vil præsentere for sit folk som en triumf.

Billeder af det svært ramte Moskva: https://twitter.com/666_mancer/status/1515928041876336640/photo/1

Bemærk at illustrationerne indikerer at skaden opstod ved antiluftskyts-kanonen på bagbordsiden, hvilket bringer mindelser om ødelæggelserne på USS Iowa i 1989 - som skyldtes problemer med en 16 mm gun. Historien om Iowa er nogenlunde skildret i denne wikipedia-artikel (https://en.wikipedia.org/wiki/USS_Iowa_turret_explosion) og demonstrerer hvor svært det kan være for stor- og supermagter at vedgå egne problemer, mens historier om f.eks. infame personager med seksuelt afvigende og suicidale tilbøjeligheder forekommer lettere at blæse ud i offentligheden.

"Så USA og de andre i NATO skal bare pumpe våben ind i Ukraine og håbe at der bliver ved med at være mandskab til at betjene dem."

Håbet ER altså en strategi hér - hvilket minder om Bidens herlige håndtryk ud i intetheden forleden (https://www.youtube.com/watch?v=iEldfd-0lUU), som måske ufrivilligt understreger at USA, lex Kissinger, ikke har nogen permanente fjender eller venner; USA har kun interesser.

Der er ikke noget galt med håb. Eller med at den mindre part ikke bare overgiver sig til den større part instantly. Og almindelighederne om at USA ikke har venner eller fjender, kun interesser, er en gajolpakke værdig. Du kan sige det samme om alle lande, hvis du vil. Jeg er personligt glad for at Danmark er USAs interesse, og det er ikke ligefrem fordi jeg er højreorienteret, USA-jubelglad osv. Jeg hører til langt ude på venstrefløjen, men forsøger at tænke frit og realistisk og undgå de værste venstreorienterede automatreakrioner mod USA.

Det du foreslår som løsning er ikke på bordet som mulighed. Der kan du tale om håb.