"Hvorfor skal USA partout berige sig på krige på klammeste vis?"
Det er en sandhed med betydelige modifikationer at USA bliver rigt på klamme angrebskrige, infiltrationer, statskup og andre illegitime aktiviteter verden over, for typisk er det de store forretningskonglomerater i/fra USA, som beriger sig. Den amerikanske stat får bl.a. øget økonomisk aktivitet, og dermed øget kraft bag dollaren, af krigspolitikkerne, men det er blandt de største økonomiske aktører og kapitalhavere/investorer at der sker en egentlig kapitalophobning. Den almene, brede amerikanske befolkning oplever ikke nogen økonomisk gevinst af disse aktiviteter - bortset fra at krigsøkonomien (som reelt blev initieret (og siden konsolideret) med militariseringen af Vesteuropa samt engagementerne i Syd-/Mellemamerika og Sydøstasien i kølvandet på Anden Verdenskrig), inklusive dens destruktive bivirkninger, kan holde røven oppe på en status quo, som imidlertid har fast kurs mod øgede magtdistancer, øget ulighed, segregering og splittelse (hvilket Trumpismen bl.a. var/er en konsekvens af og symptom på).
Krig er eliternes værk(tøj); big business - og myten om at sandheden er krigens første offer står de facto i et misforhold til vor historiske viden om at løgne notorisk er nødvendige for at kunne starte krige. En lang perlerække af historiske krigsudviklinger, og her taler vi bestemt ikke kun om amerikanske, demonstrerer at politiske og økonomiske magthavere har markedsført frygten, hadet og dehumaniseringer af udpegede fjender, som befolkningerne siden er blevet overbeviste om nødvendigvis må og skal have høvl. Man får dem endda så langt ud at de går foran og fordrer øget brutalisering og vold som fredsløsninger; i indeværende debatsammenhæng udmærket illustreret ved bl.a. Pukkels tilbagevendende ønske om fred, mens han gnider sig lystigt og savlende op af våben- og krigsbeskrivelser; kalder dem lækkerbiskener og lefler for et militant fokus på vore katastrofefremmende udfordringer/problemer, som mest af alt har brug for politisk og diplomatisk overskud, langsigtet tænkning og involvering af kræfter som arbejder for nedrustning og demokratisering af stater/de globale samarbejder. Virkelig en omgang nyttig idioti, som Pukkel naturligvis blot står for et mikroeksempel på.
NB: Står Rusland og Kina for noget lignende, som er lige så antidemokratisk og destruktivt? Ja, men i en helt anden og mindre skala, og med andre økonomisk-strukturelle fortegn (hovedsageligt fordi Kina og Rusland er
statskapitalistiske samfund, mens Vesten, især USA og UK, er
markedskapitalistiske samfund. Vi er på alle måder ned med/oppe mod gangstervælder, iklædt forskellige gevandter, som vi gerne skal holde med eller mod. Brød og skuespil til folket, med andre ord. Såe...
eat along, while watching and blaiming.