Redigerettors 19. maj 2022
Black, McCann anfører, at for så vidt at nogle (han er naturligvis opmærksom på at en flerhed af ligene er lokaliseret i massegrave) af ofrene for drab/henrettelser pludselig blev voldsomt synlige d. 2. april, hvilket der er flere indikatorer på (hverken borgmesteren, indbyggere i Bucha eller tilstedeværende fotografer/journalister i byen havde den 1. april rapporteret om gader med mange lig i), så er Azov/SAFARI eneste mistænkte - og dette er en kraftig insinuation, enig. Men du ignorerer at han flere gange anfører at russerne kan have foretaget massakrer/henrettelser og dermed krigsforbrydelser, i Bucha - og at sagen skal undersøges af uvildige parter. Din fremstilling implicerer uden videre at han fuldstændigt frikender russiske soldaters mulige ansvar for krigsforbrydelser i Bucha, hvilket altså ikke lige er tilfældet - mens du mener at det blot skal accepteres at vestlige elitepolitikere, med krigstilstande som begrundelse, kan annullere principper om en fair og neutral undersøgelse af sådanne anklager, før man farer til konklusioner og reagerer på dem. Jeg er helt kompromisløst overbevist om at vi, især vore politikere, er forpligtet til at fare med lempe og tage ansvar for at ingen dømmes uden fair rettergang, specielt i så alvorlige anliggender.
Du skrev længere tilbage at det da er mærkeligt at beboerne i Bucha ikke rapporterede om evt. Azov-henrettelser - men som McCann dokumenterer blev de opfordret til at opholde sig inden døre mens oprydningsindsatsen, som indebar sweeping for kollaboratører m.m., fandt sted. Man kunne også pragmatisk spørge sig selv om, hvor motiverede evt. vidner til henrettelser foretaget af oprydningstemaet, ville være for at gå offentligt frem, thi det ville næppe være populært at stikke egne styrker, når man just er blevet befriet af dem. Omvendt har der jo, såfremt at russerne i ugevis foretog adskillige offentlige voldtægter af både kvinder og børn, henrettede adskillige ukrainere for øjnene af deres pårørende, oprettede standpladser til gruppehenrettelser osv. - som det er rapporteret fra bl.a. de ukrainske myndigheders side - været rig mulighed for at vidner til disse omfattende forbrydelser har kunnet rapportere om sådanne væsentlige, gruopvækkende hændelser på f.eks. internetportaler, som det er sket i langt de fleste russisk besatte områder i Ukraine, når kritiske hændelser m.m. er indtruffet. Og der har ikke manglet offentligt tilgængelig kommunikation (internetchat, blogindlæg o.a.) fra Bucha-borgere i perioden, hvilket McCaan også hæfter sig ved: "The first anyone anywhere hears about this disgraceful and very public crime is when it hits the papers. In Mariupol, a city entirely surrounded by Russian forces, residents are using Skype to contact news outlets in Greece. Even within the Russian occupied south and east of the country ordinary citizens are filming what the Russians are doing, and what the Ukrainian forces are doing to the Russians. From a few miles north of Kyiv, however, during a horrific and sustained attack on the civilian population, we have nothing but silence until the press breaks the story. This is strange."
"Bemærk her, at Jeggits tankegang rimeligvis er, at hvis ikke journalisterne så det, så var det der sikkert ikke", skriver du også. Men McCann (Jeggit!?) henviser ikke blot til journalisters manglende meldinger; som det direkte fremgår af citatet ovenfor studser han over at heller ingen civile, eller den hjemkomne borgmester med befrielseserklæringen, ytrer noget som helst til offentligheden før nyheden mere end et døgn senere rammer aviserne.
Slutteligt; du undrer dig over hvad ukrainske myndigheder/militærfolk ville opnå med en eksplosiv pyntning og hyping af nogle i forvejen tragiske omstændigheder i Bucha - men McCann skriver direkte om eventuelle motiver herfor i artiklerne.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8