Søren E., Zaporizjzja ser også ud til at ryge med i russernes udvidede territorieran, og ifølge en del analytikere på russisk side skyldes dette at den russiske ledelse som udgangspunkt ville have en aftale med Ukraine om vandforsyningen til Krim, men da russerne ikke længere tror på at Ukraine/Vesten frivilligt afgiver Krim og træffer aftaler om vandforsyningen, vil de have kontrol med de øvre regioner. Mest problematisk er det dog at kommer der ikke nogen forhandlet våbenhvile og/eller fredsløsning, er der høj risiko for at russerne også vil gå efter Odessa og Kharkiv, og derpå måske forulempe Kiev yderligere mhp. at få aftaler på plads med den ukrainske regering, som Vesten dermed også vil være under pres for at anerkende. Men hvem forestiller sig at en ukrainsk regering med Zelinsky i spidsen kan bøje sig for en aftale hvor man skal afgive måske 4-6 regioner til Rusland? Og hvordan skal man nu kunne forestille sig at russerne skal forlade de regioner, de er igang med at konvertere til russisk territorium? Vi er langt inde i en situation hvor kun den ene parts sammenbrud kan aftvinge en løsning; eneste alternativ er, som Kissinger og andre ser det, at Vesten presser Ukraine til at sluge kamelerne og redde mest muligt skind. At Kissinger også, måske primært, motiveres af at redde europæisk økonomi og bevare den vestlige styrke til konfrontationerne med Kina, er naturligvis værd at nævne.
Men som bekendt kan politiske og militære forhold vende over en nat eller to, og som det går på fronten v. Donbas er der fortsat slinger; russerne har mest fremgang, men ukrainerne slår også tilbage få steder. Opløsningen truer imidlertid den ukrainske hær i øst, hvor flere knibtænger og kiler tvinger ukrainerne ud i omkostningstunge retræter, mens overgivelser og deserteringer sporadisk finder sted.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8