Snak

Ah, gode, gamle Clausewitz. Ham havde jeg sgu da helt glemt. *smiley*

MUSSEN og Pukle, tak for info/opdateringerne - jeg ser Tour og fodvold ... men helt enig i at det syner storslemt for russerne ved Kherson. Jeg tror umiddelbart at de bliver nødt til at afgive alt nord for Dniepr - og de bør gøre det snarest, så området, infrastrukturen og befolkningerne dér ikke bliver smadret fuldstændigt. Imod dette taler for russerne en række militære og politiske forhold, herunder at Krims vandforsyning vil blive ramt, hvis russerne opgiver/mister kontrollen med Dniepr - men dette er en langt mindre pris end udsigten til at også Kherson bliver banket til no-promised land de kommende uger/mdr.

Mangel på ammunition virker nærmest som en naturlov i en krig af dette omfang. I fredstid at have ammunitionslagre og produktion klar til det en overlevelseskrig kræver, vil være ekstraordinært dyret.

I WWI, der på nogle punkter nok er den mest sammenlignelige krig, blev man lynhurtigt presset på både ammunitionslagre og kapacitet - da krigen sluttede kunne man på én dag bruge og producere samme mængde ammunition som man i starten havde brugt på 1-2 måneder.

I den forbindelse kan det nok blive problematisk for Ukraine at de er så afhængige af leverancer fra andre lande - Rusland kan i en vis grad omstille til krigsproduktion, mens Ukrainerne næppe kan forvente at deres vestlige støtter vil gøre det samme (Bedste bud er nok USA, hvor de store militærgiganter vil sætte alt ind på at lobby´e for øget støtte og øget produktion.)

Man må sætte sin lid til at Ruslands mangel på kvalitetsstål, chips og komponenter til opbygning af produktion også sætter dem kraftigt tilbage.

En mindre rundtur blandt diverse mappers og iagttageres (samt begge forsvarsministeriers) seneste meldinger kaster bl.a. følgende af sig :
1) Omringningen af +2000 russiske soldater ved Khersonfronten, som blev meldt ud af bl.a. Arestovych, viste sig at være en and; der har heller intet nyt været omkring hændelsen de seneste par døgn, og Arestovych skulle ifølge bl.a. proukrainske kilder have trukket påstanden tilbage.
2) Ukraines offensiv mod Kherson fortsætter, der har det seneste døgns tid fortrinsvist været artilleriangreb på bl.a. kontrolcentre og jernbaner i Kherson, mens der fortsat er heftige kampe flere steder på Kherson-fronten. Russernes artilleriangreb mod de ukrainske enheder er imidlertid fortsat bastante, og fronten bevæger sig ikke synderligt. Der meldes om store tab på begge sider.
5) Mulighederne for at destruere broerne i Kherson med artilleri er begrænsede; broernes bæreevner, evt. støttepiller, skal rammes eftertrykkeligt og formentligt med flere missiler eller tunge luftbombardementer (bl.a. kan det iagttages hvorledes broen nedenfor Odessa, som talrige gange har været ramt af russiske missiler o.a., har været mulig for ukrainerne at reparere).
4) Den ukrainske kommandant for 28. brigade v. Kherson-fronten skulle være blevet slået ihjel igår, og prorussiske kilder bekræfter at russerne (jvf. Morisots reference forleden) har mistet en del højtstående officerer i konsekvens af bl.a. HIMAR-angreb.
5) Ved Donbass-fronten kæmpes der fortsat foran Siversk-Bakhmut linjen, også her er der store tab på begge sider. Mange kontradikterende meldinger gør billedet ekstremt uklart, bl.a. iht. kampene ved Novoluhanske og Vuhlehirsk energicentret (hvor de ukrainske stillinger er svært befæstede og har kostet massive russiske tab).
6) De russiske artilleriangreb over fronterne er p.t. reducerede (nogle kilder taler om op til 80% i intensitet, andre om 30-40%), og HIMARS-angrebene på både logistisk, kontrolposter og ammunitionsdepoter tilskrives hovedparten af årsagen til dette. Prorussiske kilder melder fortsat om at russerne decentraliserer depoter og tager besværet med en mere kompliceret logistik fremfor at få flere nytårsaftener x20 med HIMARS-gæster. Hvis dette holder stik, kan deres fremadrettede artilleriintensitet af også denne årsag forventes reduceret.
7) Iranske droner skulle ifølge prorussiske kilder være i færd med/på vej til at blive integreret i russiske bataljoner; angiveligt skulle dronerne være i stand til at flyve meget langt (+1500 km nævnes) ret længe (op til et døgn nævnes), og dermed kunne bidrage i den russiske jagt på langtrækkende ukrainsk artilleri.
8) Russerne gør ingen mine til at opgive øvre Kherson, trods artilleriangrebenes voldsomme virkninger på broer, kontrolposter, forsyningslinjer, radarsystemer, luftforsvar (der verserer p.t. forlydender om at ukrainerne har ramt nogle S-300 systemer i Kherson) o.a. Det ser ud til at de forventer at broerne ikke kan ødelægges tilstrækkeligt og at truslen fra HIMARS m.m. ikke vil kunne vælte dem i Kherson.

Ovenstående skal naturligvis tages med nogle kilo vejsalt - og hvis nogen har korrektioner eller supplerende info, er det meget velkomment.

Yes - Ukraine har i snit mistet knap 30 soldater om dagen i juli + omtrent 90-120 sårede per dag. Det er ikke store tab.

Det er omkring 250 russiske Spetznas og VDV, samt en lille sammensat artillerienhed, der befinder sig i den lomme i Vysokopillya nord for Kherson. De har en vej ud, men den korridor er kun 5.5 km bred og terrænet er fladt, så de ukrainske styrker har dem inden for rækkevidde.

Arestovych kan man godt fuldstændig afskrive som kilde. Bare luk ørerne hvis det kommer fra ham. Personligt kender jeg ikke nogen der tager ham seriøst. Han soler sig i medieopmærksomheden, og er generelt lige så troværdig som Sergej Lavrov.

Det er ikke nødvendigt at ødelægge eller sågar vælte de tre broer over Dnepr for at afskære russerne, og det er mig bekendt stort set umuligt at smadre store broer med det tilgængelige artilleri. De er bygget til at modstå enorme naturkræfter. Men vejene (især armeringen og stålkablerne i vejene) over broen kan ødelægges tilstrækkeligt til at kampvogne på 50 tons får en udfordring. Og eftersom de er indenfor rækkevidde kan et par pletskud på nogle kampvogne herefter skabe en ubehagelig flaskehals. At russerne er pressede på dette punkt, understreges af at de er i gang med at bygge pontonbroer over floden.

Ukraine ramte i går et helt kontingent af S-300 ved Kherson. Det er fire styks, plus støttemateriel. Det var HIMARS der gjorde arbejdet og det er vigtigt ift. en offensiv. De brænder ret godt, i øvrigt.

Det er svært at vide præcist hvad der er sket/sker omkring omringelsen af russiske styrker ved Kherson, helt klassisk.
NASA wild fire kort tyder på at Ukraine nu har et overtag i arteleri på dette frontafsnit.

Der er en interessant udvikling for i Kazakstan, Rusland lukkede den olieledning som leder 80% af deres olie fra det kaspiske hav til sortehavet så det kan skibes videre ud.

Kazakstan fandt sig på ingen måde i det, og dagen efter trak de sig ud af et valuta samarbejde i Eurasian Economic Union, og truede med at blokerer transport mellem Kina og Rusland gennem Kazakstan.
https://www.youtube.com/watch?v=44XUviQejJA

Det viser to ting:
1) Rusland er oppe at skændes og i konflikt med hvad der burde være en af de tættest allierede, de er et af kun 4 lande udover Rusland der er med i både CSTO og Euroasian Economic Union: Belarus, Kazakstan, Kyrgyzstan og Armenien.

2) Ruslands magt over sit nærområde er bliver mere og mere begrænset. Krigen kan resultere i centralasien mistes for Rusland for good. Også fordi deres militære trussel (og nok våbensalg på sigt) må være meget mindsket efter deres ynkelige præstation i Ukraine.

Gazprom sænker igen leverancer i Nordstream 1 fra 40% til 20%.
Det bliver en hård vinter for EU, selv med gaslagre op på 5 års gennemsnit og 67 % nu. Omvendt kan det blive en fattig vinter for Rusland.

Der er ikke mange muligheder for at vi går gang i gasleverancerne til vinter sådan som det ser ud nu.

!) En fred på krigen, enten russisk eller ukrainsk militær sejr, med den rimelige stillestående front ser det svært ud men man kan håbe ukrainerne har ret og de tvinger russerne tilbage i august.

2) En aftale med Rusland hvor visse sanktioner lempes for at de levere gas, det kunne eksempelvis være at den russiske centralbanks reserver bliver frigivet igen, sikkert mange andre muligheder. Men er bange for EU er nødt til i det mindste at overveje sådanne ideer desværre.

Kom lige til at tænke på de der HIMARS. Dem har vi jo haft på dansk jord :-)
Hvor de blev fløjet ind.
Godt nok kun på prøve, såfremt der kom optrapning med NATO.
Og her i udgave med max rækkevidde, modsat dem i Ukraine.

Ildevarslende artikel i seneste nummer af Weekend avisen af Jon Hustad (kan ikke se/finde den på nettet) om de økonomiske forhold i "jernindustrien". Tyder ikke for godt, mildt sagt.

//hjst

MUSSEN

Det viser to ting:
1) Rusland er oppe at skændes og i konflikt med hvad der burde være en af de tættest allierede, de er et af kun 4 lande udover Rusland der er med i både CSTO og Euroasian Economic Union: Belarus, Kazakstan, Kyrgyzstan og Armenien.

Ja, det kan undre.

Forholdet til Belarus er desuden heller ikke uden gnidninger. Dertil kommer, at der sidder mange hviderussere og ser på krigen i Ukraine med ængstelse, for de frygter også, at blive opslugt af Rusland.

https://www.information.dk/udland/2020/01/hviderusser-lederne-moskva-glemt-blevet-selvstaendige

"Arestovych kan man godt fuldstændig afskrive som kilde. Bare luk ørerne hvis det kommer fra ham. Personligt kender jeg ikke nogen der tager ham seriøst."

Tager Zelinsky ham heller ikke seriøst? Han er trods alt præsidentens toprådgiver, omend jeg er enig i at han har været fedtet ind i en hel del upålideligheder.

"Yes - Ukraine har i snit mistet knap 30 soldater om dagen i juli + omtrent 90-120 sårede per dag. Det er ikke store tab."

Kommer disse tal fra Zelinsky/regeringen? Ukrainska Pravda citerede ham forleden for at sige at tabene er faldet til 30 døde og 250 sårede dagligt.

"Og eftersom de er indenfor rækkevidde kan et par pletskud på nogle kampvogne herefter skabe en ubehagelig flaskehals. At russerne er pressede på dette punkt, understreges af at de er i gang med at bygge pontonbroer over floden."

Enig, og pontonbroerne er på den ene side lette at tage ud, men også relativt lettere at genetablere/erstatte end vejbane på broer (men de kan ikke erstatte jernbane og er langt mere sårbare overfor vejrlig o.a.).