Der er netop offentliggjort en ny omfattende rapport om den russiske krigsøkonomi. Den er forfattet af forskere fra Yale-universitetet med bidrag fra britiske, tyske og russiske økonomer og eksperter. De i alt 19 forskere sammenholder den russiske regerings officielle tal med data fra brancheorganisationer og investeringsbanker, statistik for godstransport og havne, forbrugerdata, statistik fra Ruslands handelspartnere og meget andet. Deres konklusion er, at landets officielle økonomiske statistik siden krigsudbruddet i stigende grad er blændværk.
I kølvandet på invasionen af Ukraine er Rusland helt ophørt med at offentliggøre månedlige data for blandt andet udenrigshandel, olie- og gasproduktion og udenlandske investeringer. Som noget nyt frigiver russiske virksomheder heller ikke længere de regnskabsmeddelelser, der førhen var lovpligtige. Samtidig er de store internationale revisionsfirmaer på vej ud af Rusland, hvilket vil gøre billedet af råstofgiganternes økonomi endnu mere uigennemsigtigt. Men det forhindrer ikke de russiske myndigheder i at offentliggøre udvalgte og tilsyneladende opmuntrende tal.
I sidste måned rapporterede det ansete nyhedsbureau Bloomberg på baggrund af russiske tal, at landets olie- og gasindtægter i år ventes at »overgå 2021 med mere end en femtedel«. Et imponerende resultat midt under en angrebskrig. Men konklusionen var en fejlslutning, skriver forskerne i den 118 sider lange gennemgang af Ruslands økonomi. Den byggede på fremskrivninger af tal fra marts, da krigen kun var få uger gammel, og siden har nye data vist den stik modsatte tendens. De viser, at Ruslands indtægter fra olie og gas tværtimod faldt med mere end 50 procent i maj sammenholdt med den foregående måned. Og det er bare en af de – for Kreml – nedslående konklusioner i rapporten.
For det første har vi slet ikke set følgerne af, at over tusind internationale virksomheder nu er i gang med at forlade Rusland. Det gælder alt fra Siemens, Renault, Deutsche Bank og Carlsberg til Mastercard, McDonald´s, H&M, Apple og Adidas. Yale-rapporten slår fast, at virksomhederne og deres underleverandører tilsammen repræsenterer svimlende fem millioner arbejdspladser og op mod 40 procent af den russiske økonomi, der engang var verdens 12. største. Mange vestlige virksomheder har indtil nu betalt løn til de ansatte, selvom deres fabrikker og butikker har været lukket siden marts. Men nu nærmer udløbsdatoen sig hastigt, og så er det slut. Medmindre de højt specialiserede medarbejdere tager imod tilbuddet om en udstationering et andet sted i verden, hvilket forstærker hjerneflugten fra landet.
»Det tilbageruller tre årtiers udenlandske investeringer og forstærker samtidig en kapital- og talentflugt på op mod 500.000 personer,« sammenfatter en af rapportens forfattere, Jeffrey Sonnenfield.
For det andet står Rusland over for en dominoeffekt i den tilbageværende russiske industri i de kommende måneder. Det skyldes vestlige sanktioner. Men det skyldes også, at de asiatiske vækstøkonomier ikke som forventet har udfyldt hullet efter dem. »Ruslands hjemlige produktion er gået i stå uden kapacitet til at erstatte tabt virksomhed, produktion og talent,« lyder det i rapporten.
Den russiske erhvervsavis Kommersant kunne forleden fortælle, at der allerede er mangel på bærbare computere med russisk tastatur. Samtidig fyrer russiske elektronikkæder deres medarbejdere, fordi der »ikke er varer at sælge«, skriver et lokalmedie fra byen Krasnojarsk. Bilsalget er faldet med 75 procent, og samlet står den tilbageværende russiske industri over for enorme udfordringer, fordi de nu er afskåret fra reservedele. Det vil over de kommende måneder ramme næsten alle højteknologiske industrier fra fødevarer til medicinal- og flyselskaber.
»Virksomheder vil blive tvunget til at lukke og fyre ansatte. Efterspørgsel efter varer og tjenester vil falde, fordi befolkningen bliver fattigere, og det vil ramme alle sektorer ned helt ned til den enkelte frisør,« siger den russiske økonom Tatjana Mikhailova fra New Economic School i Moskva til Deutsche Welle.
Få dage efter angrebet på Ukraine gentog Vladimir Putin ellers slagordet om, at Rusland nu vil gennemføre en ´povorot na vokstok´, en drejning mod øst. Men mod forventning er importen fra Kina siden ikke vokset, men faldet med 50 procent fra december til april, viser rapporten.
Kina ligner heller ikke den ønskede redning, når det kommer til Ruslands traditionelle pengemaskine: olie og gas. Langt størstedelen af Ruslands gas – og en stor del af olien – eksporteres i rørledninger, og langt størstedelen af dem fører til Europa. Derfor er Ruslands reduktion af trykket i Nord Stream-rørledningen nok et akut problem for EU-landene, men den smerter i den grad også i russiske lommer.
Mens Europa før krigen fik 46 procent af sin gasimport fra Rusland, så udgør salget til Europa nemlig 83 procent af Ruslands gaseksport.
Heller ikke de russiske investorer har på den baggrund tiltro til krigsøkonomien. Siden krigen er landets råstofkæmper – Gazprom og Rosneft – mere end halveret i værdi på børsen i Moskva. For trods Putins slagord kan Rusland nemlig ikke bare sende gassen et andet sted hen. Kina aftager kun ti procent af den russiske gaseksport og betaler desuden en lavere pris end Europa.
Det samme gør sig gældende for russiske oliekontrakter. Her har Kina benyttet sig af krigen til at presse prisen med op mod 30 procent. »Isolationen fra de vestlige markeder har ødelagt Ruslands forhandlingsposition over for Kina og Indien,« skriver forfatterne til rapporten, hvis bundlinje ikke er opmuntrende læsning for magthaverne i Kreml: »På bare tre måneder har Rusland tilbagerullet tre årtiers økonomisk integration med resten af verden,« lyder det.
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4167193