Nu er jeg selv dansker med serbisk/bosnisk baggrund, og en tilbagevendende følelse blandt mange fra Ex-Jugoslavien er, at "alt var bedre under Tito". På trods af Tito var det, man vil kalde en diktator. Men en diktator, der var god til at holde national og religiøs fanatisme nede, og dermed forsøge at skabe en enhed i et konfliktfyldt område. Er det nødvendigvis en dårlig ting? Tito var kroat, men både serbere, bosnijakker, slovenere og andre anerkende ham som fair, forstået på den både, at han ikke var pro-kroatisk, eller gjorde tingene nemmere/bedre for kroatere kontra andre folkefærd i Jugoslavien. Er det nødvendigvis en dårlig ting at være "diktator", hvis du er fair?
Du trænger vist til at læse en masse om Tito og besøge folk som reelt set levede under hans regime.
Han favoriserede enkelt folkeslag over andre. Spørg bare albanerne. Endvidere kørte han en ekstrem hård kurs overfor sine rivaler, hvor selv intellektuelle forfattere til tider blev anset som værende i denne kategori.
Han nød godt af den massive økonomiske støtte fra amerikanerne, som holdte hånden under hans ineffektive regime.
Men drøm du bare videre om en tid som du ikke selv oplevede.
En forbavsende stor del af befolkningen i det gamle Østtyskland ser også tilbage på en kommunist tid med glade øjne, da overgangen til et samlet Tyskland ikke er gået lige problemfrit for alle.
Bevares, Tito var ikke ekstrem som Stalin. Kaoset efter hans død og krigen har dog gjort at en del ser sentimentalt tilbage på en tid, som nu ikke var så fryd og gammen.
