Snak

De 3 dage Rusland lukkede Nord Stream er lagrene steget fra 80 til mere end 81%
Så vi får rigelig gas stadigvæk.

Pris på naturgas faldt 39% sidste uge fra 346 til 212 euro per 1000 MWH.
Interessant hvordan markedet reagerer i morgen.

Uklogt og forkert jvf. det der skrives om Lavrov og Co´s adgang til deltagelse i FN-generalforsamling. Putin skal ikke have den mindste propagandamulighed serveret.

//hjst

Wanks

"“Beginning the diplomatic resolution would be distasteful, and perhaps seen as defeatist, but as there is little chance of climbing out of the current morass, it may be better to negotiate now than later,” the retired general said.

Ukraine and Russia haven’t convened at the negotiating table since talks in Istanbul in late March as Moscow, which had initially been optimistic about the possibilities in the peace process, accused Kiev of retreating on all the progress and said it had lost trust in the Ukrainian negotiators. Russian officials warned that Moscow’s demands would be more extensive if talks were to resume.

The initiative now lies with Kiev, but so far Ukraine´s leadership has made it obvious that it is hesitant to begin the process, according to Russian Foreign Minister Sergey Lavrov, who indicated on Sunday that Moscow is prepared to resume full-scale negotiations with Kiev."
https://english.almayadeen.net/news/politics/former-us-gen-on-ukraine-war:-better-to-negotiate-now-than-l

Men hvad er der reelt at forhandle om?
Jeg har ikke set nogle tal, der viser at der nogle steder i Ukraine, skulle være flertal for at befolkningen ikke ønsker at tilhøre Ukraine.

Jeg medgiver, at det måske er tilfældet på Krim, men det er svært at vide. Da man havde valget i 1991, ønskede over 80% af befolkningen i Donbass at tilhøre Ukraine, mens andelen på Krim var 56% Jeg har svært ved at tro, at det skulle have ændret sig markant.

Lige meget hvad, så tilhører områderne Ukraine, så hvad er der at forhandle om?
Ukraine lider og Rusland lider og kan ikke tabe ansigt. Det er svært at se hvordan de skulle kunne forhandle fred.

Der var heller ikke flertal i (hele) Jugoslavien for at Kosovo skulle løsrive sig.

Jeg medgiver, at det måske er tilfældet på Krim, men det er svært at vide. Da man havde valget i 1991, ønskede over 80% af befolkningen i Donbass at tilhøre Ukraine, mens andelen på Krim var 56% Jeg har svært ved at tro, at det skulle have ændret sig markant.

Det var også før man var begyndt at fjerne Gogol og Katarina d Store fra vejskiltene.

Womble,

"Jeg har svært ved at tro, at det skulle have ændret sig markant".

Hvad med den uværdige værdighedsrevolution og derefter a crazy little thing called war gennem 8 år. Mon det kunne ændre dit fortidsfrosne billede af virkeligheden?

"Ukraine lider og Rusland lider og kan ikke tabe ansigt."

Begge parter har mere end ansigtstab på spil, og lidelsen rammer også globalt - bl.a. fordi krigen er udvidet til at være total på alle fronter, bortset fra at Ukraine leverer hovedparten af Vestens menneskelige og materielle tab. Rusland har med et nederlag udsigt til at miste sin status som stormagt, hvilket vil få omfattende konsekvenser for landet - og Ukraine har med et nederlag udsigt til at blive en gevaldigt skrumpet stat på størrelse med Polen eller Rumænien. I begge tilfælde vil nederlag koste den politiske ledelse en deroute.

"Det er svært at se hvordan de skulle kunne forhandle fred."

Det er også svært at se hvordan de skal kunne blive ved med at føre krig uden at smadre hinanden og Ukraine til ukendelighed.

"Lige meget hvad, så tilhører områderne Ukraine, så hvad er der at forhandle om?"

Fred + ophør/undgåelse af 1) drab på soldater og civile, 2) ødelæggelse af fauna og miljø og infrastruktur m.m. i Ukraine, 3) ødelæggelsen af landets og russernes økonomi, 4) destabilisering af den globale energi- og finanssektor, 5) eskalation til global krigsførsel mellem Vesten og Kina/Rusland og/eller kernevåbenkrig.

For mig er alene 2-3 af ovenstående punkter Ukraines afgivelse af Krim og (delvist?) Donbass samt en neutralitetserklæring værd. Var Rusland i en tilsvarende situation overfor USA, ville jeg også argumentere for at Rusland gik på kompromis. Vi har både aktuelt og historisk en række eksempler på at lande har måttet opgive militære forsøg på at opretholde eget territorium, for sikkerhedens og en vis stabilitets skyld. Et hav af eksempler på dette findes i Afrika og Syd-/Mellemamerika - og i Syrien er Golan-højderne et godt eksempel. Vi har konflikten med palæstinenserne, hvor politisk/territoriale kompromisser er eneste udvej - og vi har bl.a. Kosova/Jugoslaviens kludetæppe af stater i Europa. I Georgien og andre steder har vi bl.a. russiske mindretal hvor der er tålt fred, og i Asien har vi noget lignende. Vi har sågar også tvungen cubansk accept af amerikansk territorialbesiddelse i Cuba - og tilsvarende i Irak, hvor amerikanerne nægter at forlade landet. USA besætter også dele af Syrien, som man mener tilkommer de amerikanske, jeg mener - de syriske kurdere. Skulle nogen af dén grund militært kæmpe med disse besættelsesmagter om deres ulovligheder? Ikke i mine øjne. I stedet bør vi bruge ressourcer og politisk kraft på at skabe holdbare løsninger i sådanne områder, og dette kræver diplomati, tæft, udsyn til ´de andre´, offervilje og fremsyn, som sjældent gør alle glade men dog danner en midte, de folkelige flertal kan leve med (og så må de politiske eliter indrette sig derefter, ideelt set opløses).

Mht. den ukrainske situation, så er jeg helt enig i at en nærmere dialog og kortlægning af den folkelige opinion i specielt Donbass, men også Krim, havde været ideel, og Minsk-aftalen fra 2015 indebar et forsøg i dén retning. Men i og med at tiden for implementering af denne aftale blev forpasset, og at bl.a. kuppet i 2014 polariserede store dele af den ukrainske befolkning, har vi idag en helt anden situation. Og denne anden situation er krigen, som i øst og vest er blevet forudset gennem flere årtier - og som nu danner rambuk for specielt det angloamerikanske parnas´ totale krigserklæring mod Rusland, som trods alt ikke indledte en krig mod Vesten i Ukraine.

Steve Highway

Hvad med den uværdige værdighedsrevolution og derefter a crazy little thing called war gennem 8 år. Mon det kunne ændre dit fortidsfrosne billede af virkeligheden?

Det er jo dit syn på tingene og ikke nødvendigvis sandt. Jeg ser det som et mindretal i Donbass har forsøgt at løsrive regionen med hjælp fra russiske indblanding siden 2014. I hvert fald kan du ikke tillade dig at afvise mit syn og kalde det et "fortidsfrosne billede af virkeligheden"

The conversation har bragt en undersøgelse, som jeg tror der også er skrevet om før, her på siden. Den giver et billede af, at flertallet af befolkningen i Donbas stadig ønsker at tilhøre Ukraine.

https://theconversation.com/most-people-in-separatist-held-areas-of-donbas-prefer-reintegration-with-ukraine-new-survey-124849#amp_tf=Fra%20%251%24s&aoh=16623501362086&referrer=https%3A%2F%2Fwww.google.com&share=https%3A%2F%2Ftheconversation.com%2Fmost-people-in-separatist-held-areas-of-donbas-prefer-reintegration-with-ukraine-new-survey-124849

Wanks

For mig er alene 2-3 af ovenstående punkter Ukraines afgivelse af Krim og (delvist?) Donbass samt en neutralitetserklæring værd.

I mine øjne er det jo et totalt urealistisk scenarie. Det ville Ukraine naturligvis ikke kunne acceptere i den nuværende situation. Til gengæld ville det sikkert kunne udråbes som en flot sejr i Rusland.