Snak

Mere indhold efter annoncen
Det går tilsyndeladende stærkt omkring Izuym lige pt. - jeg håber ikke, at Ukrainerne bliver for modige og brænder hænderne, men lige pt. vinder de tilsyneladende både landskab og gear i en voldsom fart - således dermed formentligt uden de store tab.
Det lader til at russerne har forladt Izyum i hovedkulds panik for at undgå at blive indesluttet.

Håber ikke de når ud, for kan Ukraine omringe og tilfangetage 10.000 russere, så kan det blive et alvorligt vendepunkt og noget som Putin får svært ved at tysse ned.
Der er en flod lige vest for Kupiansk og helt ned til lidt syd for Izum Ukraine kan stoppe der taktisk super sted og generelt super flot offensiv hvis det lykkes.

10.000 tilfangetagne russer kan ikke gemmes og tvivler på russerne vil have nok til de selv nu forkortet frontlinjer
Der er nu billeddokumentation for at Ukrainerne er nået frem til Izyum. Ukrainerne er nået frem til den nordlige bygrænse.

Optagelserne er fra en tilsyneladende forladt kontrolpost og der er ingen tegn på kamp. Så det er muligt, de russiske tropper allerede har rømmet byen.
Voldsom udvikling på den nordøstlige front.

Det ligner et regulært russisk kollaps. Fremgangen sker tilsyneladende meget hurtigt i disse timer.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ser man på de største officielle russiske medier såsom Tass og Ria Novosti er det altså Komiske Ali.

Ria Novosti skriver f.eks. at russiske tropper fra Balakliya og Izyum over de sidste tre dage har omgrupperet sig til Donetsk-i en planlagt operation for at nå de erklærede mål for den særlige militære operation - at befri Donbass. Under denne operation har man dræbt 1.000 ukrainske soldater og ødelagt over 100 ukrainske køretøjer.

I løbet af i dag har man bl.a. skudt 5 HIMARS missiler ned, ødelagt et ukrainsk hovedkvarter, ødelagt 48 atillerienheder. Herudover dræbt 300 ukrainske soldater og ramt mål i 178 distrikter.

https://twitter.com/uamemesforces/status/1568640078380941313
Jennerdrengen, den russiske offentlighed er klar over at den ukrainske offensiv har fået russerne til at forlade bl.a. Izyum; så vidt jeg har læst Tass d.d. refereres det russiske forsvarsministeriums forsøg på at tale en planlagt troppetransfer op dog uden at kritisere den, hvilket minder om hvad regeringsloyale ukrainske medier gjorde da f.eks. overgivelsen af Mariupol af det ukrainske forsvarsministerium blev beskrevet som en planlagt retræte. Men i øvrigt er det mig bekendt bredt ude blandt civile russere at man får militære og taktiske tæv - og at der er høj risiko for at ukrainerne kan og vil fortsætte offensiven videre ind i bl.a. Luhansk (Lysychansk skulle have været nævnt som et mål). Det forlyder endvidere at ukrainske styrker har krydset Severodonetsk-floden og truer de russiske stillinger ved Lyman, og russerne har formentligt ret vanskeligt ved at finde en forsvarslinje som kan fungere for dem. Det tyder også på at de ukrainske fremrykninger er så vel planlagte, agile og hastige at russerne ikke kan følge dem med artilleri og i bedste fald kan bombe efter dem på skrømt. Hvad der kan følge de kommende døgn er ret svært at forudse, men at russerne må tage flere tæv kan bestemt ikke udelukkes.

Oveni denne militært meget vanskelige situation følger en række andre store problemer/dilemmaer, som den russiske ledelse skal forsøge at håndtere, herunder:
- Troværdigheden blandt pro-russiske ukrainere ... og blandt russerne i al almindelighed.
- Moralen i den russiske hær ... som afgjort har fået tæv af de seneste dages hændelser.
- Den videre krigsførsel ... som skal redefineres, når nye fronter stabiliseres.
- Putins personlige, politiske situation; der falder allerede nu tung kritik over hans langsommelighed, juraliderlighed og forsøg på at skjule krigstilstandens alvor med den specielle militære operations politiske fernis. Han vil komme under tungt pres fra ikke blot en bred opinion, men også russiske høge, de kommende dage/uger.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Det er vild fremrykning.
Ukraine nærmere dig grænsen til Luhansk i området, det vil fuldstændig underminere fortællingen om omrokering til Donbas.

Interessant hvilke konsekvenser dette giver internt i Rusland, fyres Shougi? Ses krigen mindre som succes? Har eliten mistet troen på krigen kan vindes?Kommer Putin under pres for at stoppe den?

Offensiven giver et lille håb om Rusland giver op før eller under vinteren, så Ukraine kan få fred og vi i EU undgå dyr energi. Apropos det gaslagrene er mere end 83% fyldte den 9/9, vi er godt på vej til de er maksfyldte den 1/11 og prisen var i fredags den laveste i en måned.

Alternativt så brænder russerne nok flere af deres valutareserver af de næste 7 måneder, de er den 2/9 faldet til laveste niveau siden invasionen 561,9 mia.
Fald på 81,3 eller 12,6% (23,7% hvis man fratrækker de 300 mia frosset af sanktioner)
Jeg er selvfølgelig med på, at den ukrainske hær var endda voldsomt undervurderet, og at de vestlige verden har sendt våben til Ukraine i et omfang, ingen kunne have forestillet sig i februar.

Men vi skulle altså mere end 4 måneder ind i krigen, før vesten begyndte at sende virkeligt alvorlige våben ind i landet (Himarssystemerne - på et tidspunkt hvor Ukraine var presset af det russiske artilleri i Donbassregionen). Og - mig bekendt da - har Vesten på intet tidspunkt sendt kampvogne eller fly til Ukraine, end ikke gammelt skrammel fra Warszawapagten, jf. de 29 MIG-jagere fra Polen, der på et tidspunkt var på tale.

At den russiske hær tilsvarende var overvurderet, kan jeg også sagtens tilslutte mig - det kommer i øvrigt heller ikke bag på mig, den russiske krigshistorik in mente som ikke er imponerende, ser man bort fra 2. verdenskrig (hvortil der så også knytter sig en række nuancer).

Ikke desto mindre er det mig komplet ubegribeligt, at Ukraine ikke blot har været i stand til - temmelig hurtigt og uden store problemer - at fordrive russerne fra Kiev og Kharkiv, men at de efter mere end et halvt år ligefrem er i stand til flere steder at tilbageerobre land. Iflg. rygterne lige nu sågar i voldsomt tempo.

Altså, SÅ ringe kan den russiske hær sgu da heller ikke være. Her skal man endda påtænke, at forberedelserne til denne krig har pågået i årevis.

Det er fuldkommen surrealistisk at tænke sig, at Putin for mindre end 7 måneder siden blev anset for at være en stor og kølig strateg, og at den russiske hær tilsvarende blev anset for at være verdens næststærkeste. Vi er i færd med at se optrevlingen af det måske største bluffnummer i hele verdenshistorien her.

Putin minder mest af alt om den virkelighedsfjerne Hitler i bunkeren under Berlin i april 1945. Og hvor stærk er en mand i grunden, der har gemt sig i sin bunker i flere år - fordi han er bange for Corona! Sammenlign lige med Zelinsky her....

Og Rusland har sine a-våben (forudsat de overhovedet fungerer...) og selvfølgelig olie og gas. Selv om Rusland er forskruet i et omfang, der efterhånden savner beskrivelse og i hvert fald ikke har set sin lige siden Nazi-Tyskland - og vis omfang det for alvor først er gået op for Vesten siden februar - kan jeg dog ikke forestille mig, at a-våben kunne komme på tale i Ukraine; jeg vil vove den påstand, at det først ville ske, hvis vestlige tropper gik ind på russisk område. Putins tordentale om voldsomme konsekvenser, hvis Vesten blandede sig, viste sig jo hurtigt at være tom snak; da Vesten rent faktisk blandede sig!

Hvad angår energipolitikken, har Rusland utvivlsomt et stærkt kort at spille, altså takket være den nærmest forbryderiske energipolitik i Vesten i almindelighed og Tyskland i særdeleshed. Jeg vil vove den påstand, at Vestens energipolitik kan karakteriseres som 10 % naivitet, 20 % idealisme - "så bliver de nok alle sammen som os, hvis vi bare væver dem ind verdensøkonomien" osv. - og 70 % grådighed! De førnævnte floskler er der jo ingen, der rigtigt har troet på i årevis alligevel.
Og lige et hastigt indspark i en sen nattestund en lørdag i september: Det er selvsagt tydeligt, at russerne har voldsomme rekrutteringsproblemer. Almindelig værnepligtige blev jo anvendt allerede i krigens første dage - hvad selv russerne var tvunget til at indrømme. Og derpå kom så alle de bizarre historier, der mest af alt afslører, hvor desperate og venneløse, russerne er; syriske lejesoldater (!), fængselsindsatte, congolesiske lejesoldater. Så kom nogle droner fra Iran! Der gik også rygter om nordkoreanske soldater. Hvad er der blevet af alle disse syriske lejesvende, iranske våben og nordkoreanske et eller andet?

Og hvorfor er Hviderusland - der jo ellers beredvilligt har lagt og stadig lægger territorium til de russiske tropper, hvad der burde havde gjort opgaven langt lettere for russerne - aldrig gået ind i krigen? Man kan jo ikke ligefrem påstå, at det kører i olie for Rusland.

Min teori er, at det altovervejende flertal af hviderussiske soldater enten ville kæmpe for Ukraine eller blot desertere. Når man beskriver Rusland og Hviderusland som allierede, er dette en sandhed med meget alvorlige modifikationer. Der er rettelig tale om to diktatorer, der er allierede - og ikke det russiske og hviderussiske folk, Det er et af problemer med udemokratiske lande; at magthavere ikke nødvendigvis afspejler folket. Tilsvarende findes der jo også bunkevis af syrere, der ikke kan udstå Rusland. Det er Bashar Al-Assad, der er Ruslands allierede. Ikke Syrien som sådan.
Annonce