"Jeg tror, der er primært to grunde til at man er afventende med at mobilisere.
For det første, det vil være politisk upopulært.
For det andet, vil det tage forholdsvist lang tid at mobilisere i Rusland. I høj grad fordi man som reservist ikke er tilknyttet en enhed med reserveret udstyr, som man løbende træner med. Meget få reservister modtager løbende træning. Nye Kampenheder skal stort set opbygges helt fra bunden. Der er stor forskel på at bruge reserver til at udfylde huller og skabe helt nye enheder og større samlet kampkapacitet.
Derfor har det egentligt aldrig været relevant at mobilisere, så længe man har troet på en forholdsvis kort krig. Skulle man beslutte sig for at mobilisere nu, er det nok yderst tvivlsomt, om det er tropper man kan bruge i år."
1) Det er politisk risikabelt og upopulært; man skal huske på det historiske og etniske slægtskab, som har været gældende for russere ift. ukrainere. Og så er der naturligvis problemerne med at tvinge borgere ud på slagmarkerne og få lig retur ... foruden alle de krav som en mobilisering kan stille til russisk erhvervsliv, industri og befolkning som et hele.
2) Alliancerne med/accepten fra bl.a. Kina og Indien vil udfordres af en krigserklæring og fuld mobilisering, fordi Rusland dermed demonstrerer svaghed og manglende kontrol med situationen ... og fordi disse parter i styrket omfang ville stille sig i konfrontation med Vesten/Ukraine, såfremt de fastholder deres samarbejde med russerne/negation af vestlige sanktioner og politisk/økonomisk krigsførsel. Det er tydeligt at både inderne og kineserne gerne vil fastholde et samarbejde med Vesten, hvilket Rusland ligeså ønsker - men troen på at dette kan ske svinder ind med tiden.
3) Fuld mobilisering kan ikke løse akutte problemer, som f.eks. tabet af Moskva, eliminering af luftvåbenstyrker på Krim eller den ukrainske modoffensiv i Kharkov udgør - men i og med at Rusland forventer at krigen kan fortsætte længe, givet at NATO utvetydigt er aktiv part i den, er der ikke som sådan problemer i at mobilisere mhp. begyndende realisering af styrkerne ultimo 2022/primo 2023. Men som tidligere nævnt forventer russerne også at NATO(parter) vil involveres mere og mere - og derfor holder de bedst muligt hus med krigsressourcerne. En fuld mobilisering vil notorisk stå bedst både indenrigs- og udenrigspolitisk, hvis den sker i konsekvens af at Rusland åbenlyst (og dén tid nærmer sig) er oppe mod/nede med NATO/Vesten som sådan, fordi hovedparten af russerne og mange andre større stater/magtfaktorer globalt er helt på det rene med at Vesten er mere end en verdensdel med tradition for oplysning, demokrati og velfærd, men også udgør en aggressiv militær entitet, som ønsker at fastholde sit globale hegemoni.