Snak

Mere indhold efter annoncen
Tja, 2 millioner mand! Det lyder ekstremt voldsomt; sådanne mængder har verden ikke set siden 2. verdenskrig!

Men når man i øvrigt påtænker russernes logistiske vanskeligheder og stadig større økonomiske problemer, har jeg også svært ved at se det her for mig. Hvor lang tid vil det tage russerne at mobilisere så mange mand? Og hvis krigen kommer til at forløbe som hidtil, så vil russerne miste soldater i et omfang, hvis lige ej heller er set siden 2. verdenskrig. Så taler vi hundredetusinder af mænd.

Det afhænger selvsagt også af Vestens vilje til fortsat at levere våbenstøtte til Ukraine; og den kan jo også skrues endda meget voldsomt op for i forhold til det nuværende niveau. Det har været pænt vildt at se, hvor meget 100 Himarssystemer fuldstændigt har kunnet sætte det russiske artilleri skak. Til sammenligning har Finland omkring 1000 af disse systemer!

Mon ikke tiden er moden til for alvor at begynde at forsyne ukrainerne med moderne kampvogne og kampfly?
Hvor lang tid vil det tage russerne at mobilisere så mange mand?


Jeg ved ikke med 2 millioner mænd - men de mest optimistiske estimater fra pro-russiske bloggere og kommentarer gik på, at det vil tage mindst 10 måneder at mobilisere bare 200.000 mænd, heraf er 4 måneder basal træning af reservisterne.

Det enorm stor logistisk opgave og koster enormt mange ressourcer og materiel (som de måske ikke engang har tilstrækkeligt af) - hvis de vitterligt vil mobilisere mange flere end et par hundrede tusind.

Lad os se, hvad der sker. Mange rygter p.t.

En mobilisering vil under alle omstændigheder være en dårlig nyhed for alle involverede parter inkl. verdenssamfundet, da det bare vil trække krigen yderligere ud og fryse situation fast med alle de deraffølgende negative konsekvenser, vi allerede har oplevet.

Men Putin vil åbenbart gå ind i sit ´Fall Blau´ med åbne øjne.


https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/putins-jerndukke-burde-have-bombet-dronningens-begravelse/9436529

Er der noget ironi og/eller galgenhumor i de udtalelser ? Nogle russiskkyndige der kan svare mig på det ?
Eller menes det bogstaveligt med de her udtalelser ?

Så er det jo sindsygt !
Og bilder de sig virkeligt ind at hvis det her havde sket, at de ikke ville blive udslettet selv ?

Man kan kritiserer vores medier for at være lidt farvede og måske hykleriske ofte. Men det her er jo sindsygt :-(
Typisk bombastisk russisk tale. De kan godt lide at tale om store ting de kunne have gjort, for så ofte at hævde at andre skal være glade for at de var så godhjertede ikke at gøre det. Sådan vil de gerne selv se sig, i hvert fald. Så er det i øvrigt ligegyldigt hvor realistisk/troværdigt det er.
Tvivler på der er nogen som tager det seriøst, for det gør de jo sådan set heller ikke selv. Og ja, Putin var jo heller ikke inviteret til denne ret store begivenhed, så et eller andet med bravada skal man jo ud og sige.

Vedr. det med mobilisering osv. så ligger det i fin tråd med bombastiske udtalelser der skal sende et signal bl.a. til de lande som er begyndt at røre på sig mod syd, samtidig med at der bliver åbnet op for snakken. Så, skulle Putin vælge at gøre noget der ligner, så kan det forklares væk med mere end ét formål, skulle noget vise sig at gå skidt/være urealistisk. Har svært ved at se de ting der er foregået mod syd ikke er en fordel for Putin, hvis ikke Putin endda selv har sat det i værk...
Kun skidt hvis hans hær virkelig er helt udtømt og det vitterligt er det de reagerer på dernede.
Delvis mobilisering (ved ikke lige hvor mange mand vi snakker) "folkeafstemninger" i de erobrede områder og så kraftige trusler omkring brug af atomvåben for at forsvare det nye Rusland.

Manden er splitterravende vanvittig.

Men er helt sikker på at Putinisterne mener at Vesten har tvunget Putin til det.

PUTIN TRUER MED ATOMVÅBEN: IKKE BLUFF
I talen understreger Vladimir Putin, at han er klar til at bruge atomvåben for at forsvare russisk territorium om nødvendigt.

- Det er ikke bluff, lyder det fra Putin.

Der er planer om at gennemføre folkeafstemninger i besatte områder af Ukraine for at få dem indlemmet i Rusland. Sker det, vil områderne - herunder Donbas - i russisk optik være en del af Den Russiske Føderation.

Putin anklager samtidig Vesten for at have ´krydset alle linjer´ og afpresset Rusland med atomvåben-trusler.


Mere indhold efter annoncen
Annonce
Den delvise mobilisering af den russiske hær vil betyde, at 300.000 reservestyrker vil blive mobiliseret.

Det oplyser den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu, som gik på nationalt russisk tv umiddelbart efter Putins tale. Det skriver Reuters.

Han siger desuden, at 5937 russiske soldater er blevet dræbt i Ukraine.

De 300.000 kan velsagtens tages fra dem der blev hjemsendt i foråret og forsommeren. De vil formentlig ikke behøve lang tids træning. Spørgsmålet et så hvilket materiel man kan udstyre dem med. Derudover er der logistikken med at fragte dem til Ukraine. Tilsyneladende er rigtig mange af de eksisterende enheder langt fra fyldt op med de krævede soldater og nogle skulle være helt nede på 20-30%. Man kan gætte på, at en del af de mobiliserede umiddelbart kan smides ind i de eksisterende enheder. Desuden er der den nye 3. armé som velsagtens også kan bruge yderligere soldater.

Mit gæt er således, at de første 50.000 - som altså var soldater frem til apri/juni velsagtens kan smides direkte ind i de eksisterende stående styrker i Ukraine når de har fået en uniform og dermed - med forbehold for mangel på materiel (som der dog skulle være rigeligt af i den 3. armé) - rimelig hurtigt kunne bringe de russiske styrker op på en nogenlunde slagkraftig styrke igen.

At der kun skulle være blevet dræbt 5.937 russiske soldater er i direkte modstrid med alle andre vurderinger.

Brugen af atomvåben er formentlig bluff - medmindre Ukraine angriber russisk territorie.

Mit eget - fuldstændig lægmandsagtige bud - på en fredsløsning havde ellers heddet, at Rusland beholdt de nuværende erobrede områder af Donbass og fik en garanteret vandforsyning fra Kherson samt en internationalt overvåget folkeafstemning i hele Donbass og Krim - a la folkeafstemningen i Sønderjylland. Dette samtidig med, at der blev garanteret fri passage for de personer der ville rykke fra den ene el. den anden side. Det ville selvfølgelig skulle presses igennem af Vesten overfor Ukraine.

Med russisk gennemførte afstemninger i Kherson regionen ser denikke ud til at kunne gennemføres.. Jeg skal understrege at det er mit fuldstændig personlige og udokumenterede bud på hvordan en fredsløsning kunne se ud og der formentlig er dele af den der er helt urimelige, men hvad jeg troede kunne gennemføres.
Brugen af atomvåben er formentlig bluff - medmindre Ukraine angriber russisk territorie


Med de nye grænsetrækninger, kommer det til at ske i næste uge.

Og russerne kommer til at skulle grave alvorligt dybt i deres depoter for at skulle bevæbne så mange mænd. Det kan reelt ikke lade sig gøre, med mindre de skal plyndre WW2 museer for grej.

Kan samtidigt læse at der er gået en stor exodus i gang, hvor en lavine af mænd prøver at flygte ud af Rusland. Så meget for kampiver.
Nogen der kan forklare det her:

"Det russiske forsvarsministerium har efterfølgende frigivet detaljer om planerne.

Ministeriet forudser, at 300.000 soldater fra reserven vil blive indkaldt, og vil modtage militærtræning, før de bliver sendt til Ukraine, fortæller forsvarsminister Sergej Sjojgu.

- Folk, der har tjent som værnepligtige, eller folk, som nu er studerende, vil ikke blive indkaldt, understreger han."

Reserven er det ikke tidligere værnepligtige som dermed vil kunne resikere at blive sendt til Ukraine? Skal det forstås som nuværende værnepligtige ikke bliver tvunget i krig men tidligere gør? Og sidste er man automatisk i reserven eller er det noget man har meldt sig frivilligt til?
Den afstemning du havde tænkt dig, Jennerdrengen, ville det gælde alle der havde bopæl i regionen indtil 24. feb i år for Donbas og 2014 for Krim? Dertil, hvis tilfældet, så skal der vel gives noget tid, for dem fra EU o lign. kan nok godt nå frem på forholdsvis kort tid, men dem der er blevet deporteret til øst Rusland et sted og dem der er sendt i gulag, dem skal vi nok vente lidt på. Er der nogle regler i forhold til hvordan du vil lave valgstatus på dem der er slået ihjel, på den ene eller anden måde. Og så er der jo de mennesker Putin har sendt/sender ind i regionerne, mener du de skal tælle?

Og næste gang, er det så bare samme fremgangsmåde, så kan vi ligesom køre den på rutinen?

Så kan Putin gentage det indtil det lykkedes, medmindre du har et argument for at Putin skulle acceptere nogen form for valg, hvor han på forhånd ikke ved om han vinder landområdet?
Han er jo ret ligeglad med folkene der bor der, om de har lidt russer i sig eller ej kunne han da ikke være mere ligeglad med, det er jorden han vil have, ikke folkene...

Hvem skulle i øvrigt presse det igennem overfor Putin? Nu hvor din tanke er at vesten skal presse Ukraine.

Og hvorfor er det lige vesten skal presse Ukraine? Den forklaring så jeg ikke

Jeg spørger af ren interesse, hvis det var man skulle tænke din tanke til ende.
Ham Putin er helt brændt?? Der er jo ingen der har truet med atomvåben - der er jo ikke nogen der er så retarderet på vores side af jerntæppet
Annonce