"Det kan jo kun blive et gæt. Har USA i et el. andet omfang haft adgang til den russiske militærstruktur og personer tæt på Putin el. ej? Washington Post mener ja. Jeg er ikke kvalificeret til at vurdere det."
WP kan man skælde ud for meget, og med rette - og de er sjældent alt for troværdige i deres vinklinger, som ofte følger den politiske konsensus. Så når det hævdes at WP-artiklen præsenterer
viden, skal det tages med nogle kilo salt; uundgåeligt må der til værket knytte sig antagelser, estimater, vurderinger og andet, som også hviler på politiske syns- og udgangspunkter. Husk på at vi også fik en lang række analyser og beskrivelser af hvad der foregik i bl.a. Afghanistan, mens The Afghanistan Papers o.a. sidenhen demonstrerede at meget var udeladt, en del fordrejet og visse ting opfundet (WP førte en tre år lang aktindsigtssag, som alt for sent afdækkede misérerne). Og så skal man i øvrigt også huske på at krigens tåger er tykke, f.eks. diskuterer militærhistorikere fortsat hvad der skete under dele af 1. verdenskrig, og 2. verdenskrig byder måske på endnu flere uenigheder blandt såkaldt lærde.
Denne passage fra Jennerdrengens kommentar;
"de amerikanske efterretningstjenester havde infiltreret det russiske politiske lederskab, militær og spionvæsen, hele vejen fra toppen til frontlinjen«. Amerikanerne gættede altså ikke. De vidste, hvad russerne var i færd med."; indikerer at russerne (i en vis grad) har været ventet, målt og vejet via datadelinger mellem USA og Ukraine, og hvis dette er korrekt, så giver det endnu bedre mening at ukrainerne havde så stor succés i krigens indledende fase - selvom der er solid dokumentation for at russernes egne brølere og fejlvurderinger gjorde en del af jobbet.
Oveni; hvis amerikanske efterretningstjenester, fra top til frontlinje, vitterligt har infiltreret Ruslands politiske ledelse, militær og efterretningstjenester, så forstår man vel godt at russerne er lidt paranoide ... blot en smule? Russiagates melodramaer om Putins internetbots og hustling af Trump m.m. er jo
vand ved siden af denne mulige afsløring.
I øvrigt anvender WP indimellem nogle fagligt virkelig dygtige journalister som ikke er alt for vestligt biased, og derfor også har gode forbindelser østpå - hvilket hjælper lidt på organets dækning af f.eks. krigen.