@ Tom
Ja, jeg beklager i forhold til Minskprotokollen, men jeg er ikke herinde hver dag, og mange indlæg og svar kan drukne i mængden, hvis man ikke har været i tråden i f.eks. 3-4 dage.
Og ja, nu blev det et noget spraglet indlæg, der pegede i øst og i vest; i grunden kræver russisk/ukrainsk historie jo et par bind af 1000 sider for at blive behandlet fyldestgørende. Og det antal kunne mangedobles, hvis man samtidig inddrager russernes forhold til Vesten og oven i hatten forsøger at give et bud på russisk identitet og særkende.
Min pointe med indlægget var - vistnok - denne: Jeg anser Putins Rusland som sygt i knogle, marv og sjæl, og omfanget af denne sygdom gik først helt op for mig, da jeg hørte Putins halvanden time lange "begrundelse" for den "særlige militæroperation"; en blanding af det argeste nationalistiske, imperialistiske, revanchistiske, paranoide, usammenhængende og sindsforvirrede nonsens, hvis lige vi i vores del af verden - om vi regner Rusland med dertil - ikke har hørt siden Nazi-Tyskland.
Som Hitler og Nazi-Tyskland var uden for pædagogisk og det rationelle arguments rækkevidde; ligeså er Putins Rusland. Putin fører den samme type dødskamp på Ruslands vegne, som Hitler førte på Tysklands under 2. verdenskrig. Han har passeret sit eget "point of no return".
Jeg forstår udmærket et behov for nuancering, når vi taler Rusland i historisk og kulturel kontekst. Goethe, Schiller, Mann, Bach, Beethoven, Kant, Einstein, Schrödinger blev jo ikke mindre væsentlige for litteratur, filosofi, musik og naturvidenskab, fordi deres fædreland en periode var forvandlet til en galeanstalt. Nøjagtig det samme gælder de uomtvistelige russisk/ukrainske bidrag til den vestlige civilisation. I mine øjne skal vi i Vesten ikke have mindre Rusland, tværtimod: altså når det gælder russisk litteratur, musik og kunst!
Jeg forstår imidlertid ikke dit behov for denne konstante relativering i forhold til Putins Rusland - relativering er nemlig ikke nuancering. Altså, man kunne jo snildt argumentere for, at Tyskland blev ualmindelig skidt behandlet efter 1. verdenskrig, og at der så sandelig også eksisterede andre skurke i 1930erne; men det gjorde ikke Nazi-Tysklands forbrydelser mindre.
Til at begynde med troede jeg, at du enten tilhørte en eller anden avanceret russisk troldehær eller den yderste højrefløj, der jo længe har haft et førerikon i Putin, jf. længsel efter den "stærke mand" (der har tilbragt 2 år med at være bange for Corona og aldrig har besøgt den front, hvortil han gladelig sender titusinder af russere til slagtebænken).
Derpå fulgte så flere indsigtsfulde indlæg, hvor jeg måske ikke var enig i alt, men sagtens kunne se pointen. Og som i øvrigt afslørede en vidende og begavet mand. Så begyndte der at florere rygter om, at du tilhørte det af Enhedslisten opslugte DKP; der jo var Moskvatro hardlinere. Dette kan så nok forklare din lige lovlig kritiske holdning til Vesten, men det er svært for mig at se, hvordan en Putin og det nuværende Rusland med dets røverkapitalisme, homoforfølgelse og ekstreme nationalisme kan appellere til venstrefløjen?
Ja, jeg beklager i forhold til Minskprotokollen, men jeg er ikke herinde hver dag, og mange indlæg og svar kan drukne i mængden, hvis man ikke har været i tråden i f.eks. 3-4 dage.
Og ja, nu blev det et noget spraglet indlæg, der pegede i øst og i vest; i grunden kræver russisk/ukrainsk historie jo et par bind af 1000 sider for at blive behandlet fyldestgørende. Og det antal kunne mangedobles, hvis man samtidig inddrager russernes forhold til Vesten og oven i hatten forsøger at give et bud på russisk identitet og særkende.
Min pointe med indlægget var - vistnok - denne: Jeg anser Putins Rusland som sygt i knogle, marv og sjæl, og omfanget af denne sygdom gik først helt op for mig, da jeg hørte Putins halvanden time lange "begrundelse" for den "særlige militæroperation"; en blanding af det argeste nationalistiske, imperialistiske, revanchistiske, paranoide, usammenhængende og sindsforvirrede nonsens, hvis lige vi i vores del af verden - om vi regner Rusland med dertil - ikke har hørt siden Nazi-Tyskland.
Som Hitler og Nazi-Tyskland var uden for pædagogisk og det rationelle arguments rækkevidde; ligeså er Putins Rusland. Putin fører den samme type dødskamp på Ruslands vegne, som Hitler førte på Tysklands under 2. verdenskrig. Han har passeret sit eget "point of no return".
Jeg forstår udmærket et behov for nuancering, når vi taler Rusland i historisk og kulturel kontekst. Goethe, Schiller, Mann, Bach, Beethoven, Kant, Einstein, Schrödinger blev jo ikke mindre væsentlige for litteratur, filosofi, musik og naturvidenskab, fordi deres fædreland en periode var forvandlet til en galeanstalt. Nøjagtig det samme gælder de uomtvistelige russisk/ukrainske bidrag til den vestlige civilisation. I mine øjne skal vi i Vesten ikke have mindre Rusland, tværtimod: altså når det gælder russisk litteratur, musik og kunst!
Jeg forstår imidlertid ikke dit behov for denne konstante relativering i forhold til Putins Rusland - relativering er nemlig ikke nuancering. Altså, man kunne jo snildt argumentere for, at Tyskland blev ualmindelig skidt behandlet efter 1. verdenskrig, og at der så sandelig også eksisterede andre skurke i 1930erne; men det gjorde ikke Nazi-Tysklands forbrydelser mindre.
Til at begynde med troede jeg, at du enten tilhørte en eller anden avanceret russisk troldehær eller den yderste højrefløj, der jo længe har haft et førerikon i Putin, jf. længsel efter den "stærke mand" (der har tilbragt 2 år med at være bange for Corona og aldrig har besøgt den front, hvortil han gladelig sender titusinder af russere til slagtebænken).
Derpå fulgte så flere indsigtsfulde indlæg, hvor jeg måske ikke var enig i alt, men sagtens kunne se pointen. Og som i øvrigt afslørede en vidende og begavet mand. Så begyndte der at florere rygter om, at du tilhørte det af Enhedslisten opslugte DKP; der jo var Moskvatro hardlinere. Dette kan så nok forklare din lige lovlig kritiske holdning til Vesten, men det er svært for mig at se, hvordan en Putin og det nuværende Rusland med dets røverkapitalisme, homoforfølgelse og ekstreme nationalisme kan appellere til venstrefløjen?