Weekendavisen skriver om muligheden for optrapning til atomvåben og Vestens muligheder hvis de bruges.
Skræmmende og spændende læsning.
"Michael Kofman opstiller i War on the Rocks nogle scenarier. Første skridt er allerede taget, påpeger han. Det er – som Putin og hans håndgangne folk har gjort det – at fremsætte trusler om at ville bruge våbnene, hvis Ruslands »territoriale integritet« er truet. Andet skridt er at tage praktiske tiltag til at aktivere atomvåbnene – de skal hentes frem fra lagrene, missiler skal bestykkes, våben skal transporteres, kommandoer gives. Alt sammen vil foregå så demonstrativt som muligt som led i eskaleringen af truslen, ivrigt overvåget og rapporteret af amerikanske og britiske efterretningstjenester.
Tredje skridt vil være en demonstrativ affyring af et atomvåben mod et relativt mennesketomt område. Slangeøen, den myteomspundne ukrainske sortehavsø, der ligger strategisk placeret ud for Donau-flodens munding, nævnes af Kofman som et muligt mål. En eksplosion over Sortehavet eller under havets overflade nævnes også som muligheder.
Der vil formentlig være tale om, hvad nogle eksperter kalder taktiske (kortrækkende) atomvåben, selvom Kofman foretrækker at tale om low-yield- og large-yield-våben, altså atomvåben med mindre eller større sprængkraft. »Ethvert atomvåben er strategisk,« forklarer han. »Det er ikke den militære betydning, der er vigtig her. Det, der tæller, er, at Rusland viser vilje til at overskride en tærskel. Fulgt op af trusler om, at hvis ikke Ukraine sætter sig til forhandlingsbordet og er villig til at give indrømmelser, der af Putin kan præsenteres som en sejr, vil Rusland fortsætte med at bruge atomvåben i selve Ukraine. De vil i første omgang være rettet mod ukrainske troppekoncentrationer, baser, våbendepoter eller vigtig infrastruktur, i sidste ende mod byer,« siger Kofman."
"Hvad er det så, USA og NATO kan gøre? Et godt bud kommer fra Matthew Kroenig, der har arbejdet i Pentagon og de amerikanske efterretningstjenester under præsidenterne Bush, Obama og Trump, og som i dag er professor på Georgetown University i Washington og vicedirektør i tænketanken Atlantic Council.
Han peger på tre muligheder:
1. USA og NATO-alliancen kan gøre, hvad man allerede gør, bare mere af det: udvide sanktionerne, forsøge at isolere Rusland internationalt ved også at få lande som Indien og Kina med på at fordømme Ruslands brug af a-våben og om muligt få dem inddraget i sanktionerne, bevæbne Ukraine med endnu flere avancerede våben og styrke de østeuropæiske landes forsvar, eventuelt med udstationering af a-våben i Polen og andre østlande. Ulempen ved dette er, at såvel venner som fjender vil se det som alt for svagt til at afskrække fra flere russiske atomangreb, skriver Kroenig.
2. Man kan gøre alt det ovennævnte plus svare igen med en begrænset militær intervention, for eksempel et amerikansk luftangreb med konventionelle våben mod de russiske styrker og baser, der har været involveret i atombombeangrebet. En mere robust version af denne option er, at USA og NATO går ind i krigen på Ukraines side med konventionelle styrker.
Det vil, fremhæver Kroenig, blive set som et meningsfuldt gensvar, men vil også øge risikoen for, at Ukrainekrigen eskalerer til en egentlig krig mellem Rusland og NATO.
3. USA kan anvende atomvåben mod et nøje udvalgt, begrænset mål i Rusland for at afskrække Moskva fra at foretage yderligere atomangreb mod Ukraine. Ulempen her er den helt indlysende, at et desperat Putin-regime muligvis vil svare igen med et atomangreb mod mål i USA, og at krigen herefter eskalerer ud af kontrol."
https://www.weekendavisen.dk/2022-39/samfund/forberedelser-til-det-utaenkelige?utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwAR1j3By2WjiERT7ELCrjd05nFhOUc8oz97w44EFx8iO8mni3B4WBHdyv2iA#Echobox=1664445562