Snak

Mere indhold efter annoncen
Måske vi ligefrem ender op med at Ramsan snigløber Putin.

Så kommer han til at skulle fokusere på mange fronter.
Er der nogle der har set nogle troværdige opgørelser over russisk materiel og personel tabt el. tilfangetaget i Lyman?

I forgårs, inden det var slut, cirkulerede rygter om alt fra 3. - 10.000 russiske soldate. Russiske kilder talte i stedet om at Lyman kun var forsvaret af 800 mand (hvoraf de fleste slap ud) mens byen blev angrebet af 10.000 mand.

Mest troværdige kilde jeg har set (egen personlige vurdering) talte om ca. 3.000 til forsvaret af Lyman (uvist hvor mange der slap ud) og omkring 300 stykker materiel (ikke meget sluppet ud).
Næppe, men den tjetjenske pædos popularitet er ligefrem proportionel med russisk krigslykke. Det vinder næppe meget applaus at hive Tjetjeniens sønner i kødkværnen, som et resultat af russisk stædighed.
Med hensyn til Lyman er det nok et godt eksempel på, at man altid skal tage sociale medier med et gran salt.

Lyman blev jo aldrig fuldstændig omringet. Der eksisterede hele tiden en korridor ud, som dog kunne beskydes med ukrainsk artilleri.

Så mit personlige gæt er, at langt de fleste russiske soldater nåede at forlade Lyman. Havde der været et stort antal krigsfanger, så havde man nok set dem på de sociale medier på nuværende tidspunkt.

Vejen væk fra Lyman østpå har muligvis været en meget ubehagelig oplevelse for russerne. Hvor store tab russerne her har lidt, får man nok først et billede af de kommende dage.

At mere end 3000 russiske soldater skulle have forsvaret byen Lyman finder jeg personligt meget usandsynligt. Til sammenligning forsvarede Ukrainerne formentlig Mariupol - en langt, langt større by - med 4000-5000 mand.
@Morisot

Tog det Rusland næsten 4 måneders ekstrem voldsom og brutal krigsførsel at indtage Mariupol med godt 400.000 indbyggere, hvis denne by var forsvaret af mellem 4000 og 5000 ukrainske soldater?

Det lyder da helt vanvittigt!

Mig bekendt havde Putin giver ordre til, at Lyman skulle forsvares for “hver en pris”. Russerne kalder den vist “livets vej” eller noget lignende.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Med hensyn til Mariupol er der selvfølgelig altid uenighed. I henhold til kilden nedenfor går skønnene på størrelsen af den ukrainske styrke fra 3.500 til godt 8.000. Det høje skøn på 8000 er russernes skøn, som jeg personligt mener er helt hen i vejret. Baseret på hvilke militære enheder som var tilstede i Mariupol, kan man jo få en nogenlunde ide om, hvor mange soldater som kan have været til stede.

Det høre med til historien, at da Mariupol var en havneby, så kunne den selvfølgelig også forsvares af en mindre styrke.

https://en.wikipedia.org/wiki/Siege_of_Mariupol

Måske det også blot skyldes min manglende viden om bykamp, eller at jeg er for påvirket af antal kamptropper under verdenskrigene.

Jeg synes blot, at det lyder voldsomt, at nogle få tusinde mand kan forsvare en by på størrelse med Aarhus og Aalborg tilsammen i månedsvis , når man samtidig påtænker, at russerne groft sagt smadrede hvert er hus i byen med nærmest grotesk artilleribeskydning. Det må jo have koster gigantiske ressourcer set i lyset af, hvor relativt begrænset ildkraft ukrainerne benytter for at trænge russerne tilbage .
Det er jo helt vildt svært som bold.dk bruger at vurdere hvor mange der deltager i forsvaret i en enkelt by. Når jeg fandt det realistisk at der kunne være op til 3.000 i Lyman var det (udover vanvittig mange der påstod det på Twitter), at Putin tilsyneladende selv aktivt var gået ind og kommanderet ekstra styrker til byen samt, at den skulle holdes "for enhver pris". Derudover er det et ret så vigtigt knudepunkt.

Men OK, jeg gætter blot lige så meget som andre.

Russiske bloggere påstår iøvrigt at der florerer videoer af russiske POW der tortureres af ukrainske styrker - uden dog at fremvise dem.

Den prorussiske militærbloggeren Rybar mef flere hunderede tusinde følgere på Telegram har i øvrigt udgivet et ny kort der viser en ret vanvittig fremrykning af Ukrainske styrker efter Lyman. De skulle allerede være 15 km forbi Lyman og angriber Kremena. Dog med det forbehold at kortet er viderebragt af en pro-ukrainsk konto: https://twitter.com/markito0171/status/1576596633277861888

En pro-ukrainsk konto viser nogenlunde samme fremrykning: https://twitter.com/ChuckPfarrer/status/1576530172743802880/photo/1
Lyman er jo en by på størrelse med Haderslev, så der skal altså en del tropper til at forsvare den og eftersom Putin har dikteret at byen skal holdes, er forsvaret garanteret blevet massivt forstærket.

Hvor mange der er blevet dræbt og taget til fange, og hvor mange der er sluppet ud, finder vi dog næppe ud af, med mindre vi ser videoer med store koncentrationer af pow´er.
Forsvarsminister Morten Bødskov har i går og i dag bebudet yderligere danske militære bidrag til Ukraine, således at det danske bidrag nu i alt er oppe på 4 mia. DKK. Det svarer til knap 15% af det samlede årlige danske forsvarsbudget som pt. er på ca. 27 mia. årligt.

En del af hvad bidraget går til er hemmeligholdt. Dog er det offentliggjort at 685 mio. DKK går til indkøb af 16 slovakiske artillerisystemer ved navn Zuzana-2. Det er et moderne selvkørende 155 mm artillerisystem med en rækkevidde på 40 km, der leveres fra nu og frem til næste sommer. Systemet er allerede i brug i Ukraine.

EDIT
Korrektion - Danmark, Slovakiet, Norge og Tyskland er sammen om at donore artillerisystemer for 685 mio. Heraf er DK´s bidrag 230 mio. Udover dette donerer DK yderligere udstyr for 1,1 mia DKK

Det seneste døgn har der været snak om, at Danmark og Frankrig har indgået en aftale om, at en sending af franske CAESAR 155 mm haubits-kanoner, som Danmark har købt skal sendes til Ukraine i stedet for hjem til Danmark. CAESAR er formentlig den pt. bedste haubitskanon der findes. Wikipedia skriver: On 1 October 2022, Le Monde reported that France was considering providing Ukraine with another 6 to 12 CAESAR howitzers taken from the order intended for Denmark, after an agreement between the French President and the Danish Prime Minister

Der har ligeledes været snak om at købe 20.000 vinteruniformer på Danmarks regning og sende til de ukrainske soldater.

10.08. blev desuden offentliggjort at 75 paller med værnemidler sendes fra de danske bredskabslagre til Ukraine. Det drejer sig om omkring 3,1 millioner mundbind, 0,6 millioner kitler, 7,2 millioner handsker, 10.000 liter håndsprit og 40.000 visirer.

Primo august blev desuden offentliggjort at 130 danske soldater vil deltage i uddannelsen af ukrainske soldater i Storbritannien. Herudover vil blive oprettet en ukrainsk befalingsmandsuddannelse på dansk jord. Desuden vil hjemmeværnet vil begynde uddannelse af det ukrainske hjemmeværn på dansk jord - hjemmeværnet har tidligere hjulpet de baltiske lande med en lignende opgave.

Tidligere har DK bidraget med:

20-30 Harpoon missiler og 1 mobil affyringsrampe
54 opdaterede pansrede mandskabsvogne M-113 (er blevet yderligere opdateret i Tyskland)
50 droner
50.000 panserminer
ca. 300 Stinger Missiler
Et ukendt antal tung morter 120 mm (formentlig ikke over 25) med tilhørende ammunition
2.700 pansernærbekæmpelsesvåben NLAW
Nogle hundrede Carl Gustaf M-86 dysekanoner med tilhørende ammunition.
2.000 skudsikre veste
Nogle tusinde hjelme
Et mobilt nødhjælpshospital med kapacitet til ca. 100 patienter samt operationsstuer
ca. 35 ambulancer
700 forbindingstasker

Aflyst bidrag
25 infanterikampkøretøjer Piranha 3 (Schweiz har nedlagt eksportforbud)

Listen er formentlig ikke komplet.

Hvad der yderligere kan leveres
Min personlige vurdering af hvad DK yderligere kan levere, og som man har på lager - el. vil kunne få produceret hurtigt, ville være f.eks.
* Droner (skal først produceres)
* Tungt MG m-62 12,7
* M-113 PMV
* Morter 86 mm
* Mobil nærforsvarssradar (rækkevidde ca. 100 km)
* Et yderligere mobilt nødhjælpshospital
* Et stort antal søminer
* Et stort antal Carl Gustaf M-86 dysekanoner med tilhørende ammunition.

En nær rådgiver til Zelensky udsendte 14.06. et tweet med et estimat at hvad Ukraine har brug for af udstyr for at kunne vinde krigen:

»Vi skal bruge tusinde 155 mm-haubitsere, 300 MLRS-raketsystemer, 500 kampvogne, 2.000 pansrede køretøjer og 1.000 droner,«
Annonce