Redigerettirs 4. okt 2022
@ Milanisti
Godt ord igen, du gamle. Men jeg er nødt til at sige, at alene Tyskland kunne udproducere Rusland med en faktor 5-6 - stykker. Og at samme Tyskland med et fingerknips i februar i år har overhalet det samlede russiske militærbudget, selv om tyskerne bruger mindre end det halve af deres BNP på militæret end Rusland.
Det sætter Ruslands reelle styrke i relief!
Og mere Tyskland: tyskerne sidder nu på 5. måned og ruger over, hvorvidt de skal sende 100 Gepardkampvogne - som de råder over i massevis og som regnes for den bedste i verden - afsted til Ukraine. Forestil dig, hvad de kunne gøre i den nuværende ukrainske offensiv. For slet ikke at tale om kampfly - om ikke andet gammelt skrammel fra Warszawapagten, som Polen råder over.
Rusland er - med andre ord - ved at blive løbet over ende af en magt, der stort set ikke besidder et luftvåben. Og hvad angår våbenhjælp har ukrainernes suverænt største leverandør af våben såmænd været Rusland...
Men måske vort fokus herinde er for fastlåst på russisk svaghed eller vestlig overlegenhed. Begge dele spiller helt utvivlsomt en rolle; imidlertid skal man nok ikke undervurdere det helt banale faktum, at Ukraine har en langt stærkere hær, end nogen på forhånd havde regnet med. Og at landet har forberedt sig forbilledligt på den russiske aggression.
Ukrainerne har på den ene side den samme hårdførhed og sejhed, som russerne har - når de vel at mærke kæmper for deres egen jord og deres egen blotte eksistens, som tilfældet var under 2. verdenskrig mod Nazi-Tyskland. Samtidig har ukrainerne - og det i stor stil og i rekordtempo - taget ved lære af vestlige kamp- og militærteknikker og fremstår som en ganske vist mindre; men langt mere kompetent, sammenhængende og agil hær end den russiske.
Desuden har russerne altså også fået hjælp udefra i denne krig fra både Iran og Nordkorea. Denne del skal nok mere ses i lyset af desperation, men du glemmer den indirekte - og meget store hjælp - russerne har fået fra Hviderusland. Udfaldet mod Kyiv ville aldrig have været muligt uden, og hele vejen igennem har den potentielle hviderussiske front bundet tusindevis af ukrainske soldater, der ellers kunne have deltaget i offensiven i syd og i øst.
Det er svært at sige, hvor meget mobiliseringen kommer til at betyde for krigens udfald; med ukrainernes meget smartere og mere moderne krigsførelse og fortsat vestlig våbenhjælp kan resultatet sagtens blive en bare endnu større kødhakker, end den russerne kastet i pt. Jeg kan ikke udtale mig om effekten af et decideret atomangreb på Ukraine; altså, hvis vi forudsætter at vesten overhovedet ikke reagerer på dette.
Meget afhænger også af moral her; og man skal nok heller ikke underkende betydningen af, at også mange russere er et andet sted end for f.eks. 80 år siden. I de europæiske dele af Rusland som f.eks. St. Petersborg og Moskva er navnlig ungdommen tilvænnet en anden og mere vestlig livsstil, og deres trang til at udkæmpe en noget diffus krig i Ukraine er måske i grunden ikke meget højere end amerikanske unges trang til at udkæmpe en tilsvarende diffus krig i Vietnam for 55 år siden, nationalfølelse eller ej. Rusland er immervæk ikke Nordkorea, og mange russere ved jo godt, at f.eks. de nylige folkeafstemninger er det rene pjat og pjank.
Når dét så er sagt, kan jeg kun beklage, at Rusland har udviklet sig i den beklagelige retning, vi har set. Der findes jo ingen vindere her.
Hvis jeg sætter det helt lange lys på, er mit håb, at Rusland kan realisere sit store potentiale i en europæisk kontekst på samme måde, som (Vest)tyskland gjorde det efter 2. verdenskrig. Alene det faktum at Polen i dag efterlyser tysk handlekraft, bør også et eller andet sted kunne tænde et lys i det mørke, der pt. omgiver Rusland. I øvrigt var det også en tidligere Putins vision, at Rusland kunne indgå i et frugtbart handelssamarbejde - fra Vladivostok til Lissabon - og på den måde opfylde et mål om at blive en af verdens fem største økonomier, hvad landets indbyggertal og ikke mindst naturressourcer burde kvalificere til.
For ca. 110 år siden - lige op til 1. verdenskrig - frygtede Tyskland lige præcis det opadstigende Rusland og dets enorme potentiale, som i tyskernes øjne kun kunne matches af USA samt Storbritannien (med dets daværende gigantiske kolonirige).
Men ak, ak, ak og ve...