Og man tror jo, det er løgn, men der findes også endnu værre alternativer til Putin i dagens Rusland. Putin har alle dage været en slubbert, men i sine tidligere år trods alt også mere pragmatisk og sådan semivestlig med den sædvanlige russiske skepsis og småparanoia.
Han er i de senere år kommet under stadig større indflydelse af galninge som Alexander Dugin og tilsvarende personager, der giver mindelser om den germanske okkultisme og Thuleselskabet på den yderste og dybt frustrerede nationale højrefløj i Tyskland i kølvandet nederlaget i 1. verdenskrig.
Og fred? Der findes alene en krig pga. Rusland. Og der findes en uhyre nem måde at afslutte krigen på; nemlig, hvis Rusland afslutter den. Som den ukrainske ledelse så rammende har formuleret det: "Hvis Ukraine stopper krigen, stopper Ukraine!" - "Hvis Rusland stopper krigen, stopper krigen!"
Enhver form for fredsløsning, der måtte opstå nu, vil med det nuværende klima i Rusland, aldrig blive brugt til andet end at komme til kræfter og planlægge yderligere imperialistiske eventyr. Fuldstændig samme princip som Nazi-Tyskland.