Nu vil jeg i al beskedenhed påpege, at jeg lige fra starten kaldte det Putin havde gang i torskedumt og et gamble som ultimativt kunne koste Putin sit politiske liv.
Det er jo ultimativt et rigtigt godt eksempel på omkostningen ved et stærkt autoritært styre, hvor beslutningerne afhænger af meget få personer og rådgivningen bliver dårlig, fordi ingen vil sætte spørgsmålstegn ved den kære diktators vurderinger.
Når det begynder at gå galt, så har det en tendens til at begynde at gå rigtig galt. I en krig ender man ofte med at få en militær-strategi baseret på en diktators selvindbildskhed og forfængelighed. Det kan vist både Tyskland og det tidligere Sovjetunionen nikke genkendende til under anden verdenskrig.
I Ukraine var plan A formentlig hurtigt at indtage Kiev og fjerne den politiske ledelse af landet. Herefter regnede man med at den militære modstand hurtigt ville ophøre i landet.
Indtagelsen af Kiev skulle primært ske ved at indtage lufthavnene omkring Kiev og af den vej få indsat store troppestyrker og tilført forsyninger. Plan A mislykkedes. Man har aldrig fået kontrol med lufthavnene og man har voldsomt undervurderet, hvor svært det vil være at indtage Kiev.
Ukrainernes strategi har været primært at forsvare byerne og undgå en egentlig frontalkrig i åbent terræn, hvor Ukrainerne ikke vil have en chance.
Derfor har de ukrainske militære enheder i åbent terræn tilsyneladende ofte blot skjult sig og ladet det store frontkolonner af tanks og mandskabsvogne passere for så at smadre de forsynings- og artillerikolonner, som oftest følger efter.
Så det er jo næsten en partisankrigsstrategi fra Ukrainernes side, hvor man udnytter, at der uden for byerne ikke findes en egentlig front og de russiske kolonner bevæger sig rundt i et territorie de egentligt ikke kontrollerer.
Foreløbig har det været en stor succes for Ukraine. Russerne har ikke indtaget en eneste af de større byer i Ukraine. Meget tyder til gengæld på at, der har været ganske store russiske tab i mandskab og materiel.