Snak

Der står en del grimme ting på vores fælles haveareal, som jeg overvejer at fordele lidt rundt på de andre havearealer. I ly af natten, selvsagt.

Stormen får skylden, og forhåbentligt gider folk ikke stille lortet tilbage.

Der er vindstille i Odense. STILHED FØR STORMEN!

Jeg har lige været nede på havnen i Esbjerg, hvor det snart skal toppe, ifølge TV2 Vejret.

Det er ikke værre dernede, end så ofte før på en efterårsdag, men måske vinder netop denne vind, når den går ind over landet?

Jeg håber det for jer.

@tele

Du må derned igen ml 15-16 hvor det skulle rive lidt mere i kinderne.
Bare som en god service til bold.dk´s brugere.

Duffe stod sikkert lige midt i orkanens øje.

Duffe stod sikkert lige midt i orkanens øje.

Der er noget, du har mistforstået.

Jeg er orkanens øje :-)

Der vil naturligvis komme mere opdatering fra Esbjerg

BREAKING NEWS: En valgplakat med bogmesterkandidaten fra Socialdemokraterne, John Snedker, er lige ved at rive sig løs og flyver snart fri, til fare for cyklister og andet godtfolk.

Just hjemkommet fra den ugentlige tantratime i Scandinavian Congres Center må jeg konstatere, at dette bliver værre end først spået af DMI.
Så jeg gav den hele armen til timen, velvidende at jeg sikkert aldrig ser nogen fra mit hold igen.
Læreren påtalte, at jeg havde læst forud, da det forvirrede de andre på holdet. Men påtalen forstummede, da blæstens dybe buldren nåede SCC´s ellers sikre dyb på plan 2. Jeg udnyttede situationen og forlod lokalet i angstskrigene fra mine medstuderende.
Ude foran Musikhuset var en dame blevet viklet ind i et regnslag og sin cykel. Man kunne ikke se hendes ansigt, og da hun jamrede på skånsk, havde jeg svært ved at forstå, hvad hun ville mig.
Hun havde i faldet tabt en pose jordskokker, som jeg hurtigt tog og proppede i rygsækken. De kan blive nyttige i nat.
I Rådhusparken havde 7 store måger hængt sig, og en doven rådhusbetjent var i gang med at afspærre området. ”Det her bliver slemt”, sagde han. Vi tog nogle billeder af mågerne, og hastede så hvert til sit.

Nede ved bustopstedet måtte jeg mase mig ind foran andre ventende til den sidste ledbus mod Mårslet.
Det gamle trick med at halte virker stadig, og jeg fik en af de pladser, som fortrinsvis er til gangbesværede.
På Strandvejen kom en 7-8 unger løbende efter bussen. De så våde og forkomne ud og havde en masse trælegetøj og kasser i hænderne. Heldigvis fulgte chaufføren mine råb og anvisninger om, at han bare skulle køre. ”Kør for helvede. Ellers når vi det ikke. De ku´bare ha´været her til tiden. KØR!”

Jeg skal ikke ha splinter i kinden, fordi små Rudolf Steiner-unger står og vifter med deres små skæve kompostkasser i bussen. Der bliver ikke tid til at pille splinter ud i dag. Slet ikke.
Flere medpassagerer råbte ukvemsord efter mig – men jeg lukkede deres ubehageligheder ude ved at begynde og tælle hvor mange jordskokker der var i den pose, som jeg havde fundet.
Jeg fik det til både 26… og 28 ved anden tælling. Men det er svært at tælle, når der står en hidsig moster og råber dig ind i hovedet.
Nu er jeg endelig hjemme og får mig en god Limfjordsporter, mens vi går og pakker de sidste fornødenheder til turen. Og hører jazz. Kenny Drew. Stille og roligt.

Held og lykke alle sammen.

´Tender! I am having what he is having!

SDU´s net er utroligt ustabilt! Det er det godt nok altid, men i dagens anledning giver jeg stormen skylden..

Jeg har netop løbet en tur i skoven, det rev sgu lidt i træerne og alle rådyr stod ude på marken og kiggede ind på den løbende klovn.