En fuldt fortjent sejr til FCK, som sagtens kunne have været større. Som VB-mand er jeg skuffet over, at man lukker mål ind efter blot 2-3 minutter. Derudover synes jeg ikke, at taktikken med at presse højt var den rigtige. Især ikke, når man ikke har forsvarsspillere, der kan bryde og holde på bolden (Velkov ved første mål) eller formår at lave tilbageløb (Lauritsen ved andet mål). Derudover får man heller ikke det optimale ud af Edjeodjis hurtighed, for han kunne sagtens have løbet fra FCK-forsvaret, men der er jo umuligt, når der ikke er noget plads at løbe på. Men ok, det var Prelec´ valg og det havde måske set anderledes ud, hvis Duelund havde scoret på den første store chance.
Positivt for VB:
Mange gode tilløb til offensive aktioner, hvor man lige mangler det sidste. Edjeodji, Hjulsager og Duelund kan blive farlige, når de lærer hinanden bedre at kende.
Godkendte aktioner rent offensivt mht standardsituationer, som med en smule held kunne have givet et mål.
Lasse Nielsen spillede en fin kamp.
Negativt for VB:
Defensiven halter gevaldigt. Spillere som Gundelund, Velkov, Bisse lså decideret skræmte ud og leverede da også pauvre indsatser. Bisses tilbageløb og efterfølgende "opdækning" ved andet mål er ganske enkelt ikke Superligaklasse. Samarbejdet mellem Gundelund og Velkov var aldeles vakkelvornt med fejl på fejl.
Fair nok, at man gerne vil spille den ud, men det går jo hen og bliver grænsende til naivt, når man samtidig ikke tager højde for, at FCK selvfølgelig vil lægge et pres. Mike Vestergaard er en god fysisk spiller, men nogen teknisk ørn er han ikke; det er derfor interessant, at meget af opspillet skal gå igennem ham.
Derfor: overordnet nogenlunde tilfreds, men der er en del børnesygdomme, som der skal arbejdes hårdt med. Hvis defensiven stepper op, så kan det blive sjovt mod OB... men det kræver det også, hvis der skal være mulighed for points!