Jeg har lavet følgende kupon til i aften:
FC Groningen - ADO Den Haag(1) X - 3.75
De Graafschap(1) - AZ Alkmaar X - 3.75
Feyenoord - VVV Venlo (2) X - 4.50
Auxerre - Bastia(1) X - 3.40
Spillet som 2/4 og lige på.
Groningen er favoritter mod Den Haag, som i ligaen har klaret sig overraskende godt indtil videre. Groningen har også fået en fin start på sæsonen med en nuværende placering som nummer 5 (3 pladser over Den Haag), men deres resultater er især kommet på hjemmebane hvor den hedder 4-1-0 og en målscore på 8-3 i modsætning til Den Haags 2-1-2 (10-10) på udebane.
De sidste 7 kampe mellem Groningen - Den Haag hvor Groningen har haft hjemmebane, er endt med 6-0-1, og alt tyder på den statistik skal have tilføjet endnu en hjemmesejr. Dog tror jeg at Groningen får svært ved at vinde med mere end 1 mål, da de skal op imod et hold med masser af selvtillid, og kunne sagtens se den her kamp ende 2-1 eller 3-2.
AZ er efter en skuffende sæsonstart begyndt at finde melodien, hvor de har vundet de sidste 5 kampe i træk. Hjemmeholdet har klaret sig som ventet i denne sæson og ligger i bunden af ligaen, men har kun tabt 1 af de sidste 5 kampe (1-3-1). Dog har de hjemme 2-2-1, så de har klaret sig fint på hjemmebane, og det er nok også her de skal gøre deres for at undgå at rykke ned når sæsonen er slut. Jeg tror på AZ sejr med den gejst de kommer med, men er lige pt ved at blive i tvivl om den nærmere ender uafgjort. Tror på 1-1 eller 1-2 lige nu.
Feyenoord fik ørene alvorligt i maskinen i sidste uge hvor de tabte 10-0! mod PSV. De har skuffet gevaldigt indtil videre i denne sæson, og ligger kun lige over nedrykningsstregen, og har alvorligt brug for point. VVV Venlo har været et hold man plejede at kunne spille X på, da de mestrede dette resultat fint sidste sæson hvor de spillede 11 kampe uafgjort (næsten 1/3 af kampene i ligaen). I denne sæson er det dog ikke blevet til et eneste remis indtil videre, med derimod 2-0-8 og holdet indtager næstsidste pladsen, 2 pladser dårligere end Feyenoord. Feyenoord er på papiret stærkere end VVV og jeg tror på sejr, og jeg tror også på sejr med mere end 1 mål. De forrige 2 opgør i Rotterdam er begge endt med hjemmesejr på hhv 1-0 og 4-1. I dag tror jeg den ender 2-0.
Auxerre var blandt sidste års positive overraskelser, da de kæmpede med om guldet, men denne sæsonstart har nok fået holdet ned på jorden igen, hvor statistikken siger 2-5-3, og hvor den hjemme hedder 0-4-1. Bastia er kommet til denne kamp efter en flot 2-0 sejr over Sochaux, men frister en tilværelse 2 ligaer under Auxerre. Bastia rykkede i sidste sæson ud fra Ligue 2, men må have fået noget selvtillid igen i den nye sæson i den lavere række, da det er blevet til flotte 6-1-0 og en målscore på flotte 18-1. Den her selvtillid vil de helt sikkert tage med til denne pokal kamp hvor de har alt at vinde, og jeg tror de kan gøre det svært for Auxerre, der er til at ryste i denne sæson. Jeg tror dog fortsat på videre avancement for Auxerre der da også har statistikken med sig mod Bastia. De sidste 11 opgør i Auxerre mellem de to hold er end med 10 hjemmesejre og 1 nederlag. Men denne stastistik er fra mellem 1994 - 2005, så den kan ikke bruges til så meget. Tror kampen ender 1-0, men falder der en overraskelse i det franske i aften, så tror jeg faktisk den ligger i den her kamp!