2023-03-20 11:05:02

AaB-boss forstår vrede fans: Vi har ramt forkert

AaB's fungerende sportschef Thomas Bælum erkender over for bold.dk, at ledelsen ikke har været gode nok omkring træner-rekruttering.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

VFF

1 - 0

AaB

AaB har mandag valgt at fyre Erik Hamrén på grund af manglende pointhøst. 

Det er anden gang, at AaB afskediger en cheftræner i indeværende sæson, og derfor er klubbens fungerende sportschef Thomas Bælum heller ikke bleg for at erkende, at ledelsen har et ansvar for holdets dybt alvorlige krise.

- Som det ser ud lige nu, har vi ikke været gode nok til at ramme rigtigt med vores ansættelser.

- Vi har selvfølgelig et ansvar i forhold til at ansætte trænerne og staben, så det er klart, at der er et ansvar på vores bord, siger Bælum til bold.dk.

Nu er det igen træneren, der ender med at må gå, men kan det også ende med at få konsekvenser for jer, når I bliver ved med at ramme forkert? 

- Det her er en vi-beslutning, der både er taget i den sportslige ledelse og i bestyrelsen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB-boss forstår vrede fans: Vi har ramt forkert
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig skal vi evaluere løbende, men om det får konsekvenser, kan jeg ikke sige noget om, siger AaB-bossen.

Pilen peger på alle i AaB
Hvordan ser du på spillernes ansvar for den situation, AaB står i? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle i klubben har et ansvar. Lige fra vores kit-man og massører, til direktionen og bestyrelsen. 

- Alle skal kigge indad, og i en sportslige organisation skal man løbende evaluere sig selv, og det gør vi også.

Synes du, at spillerne har levet op til det potentiale, der er i truppen? 

- Der er ingen tvivl om, at når vi ligger på sidstepladsen i Superligaen med det materiale, vi har, så har vi ikke fået forløst potentialet, siger Bælum.

Hvordan ser du på, at I ikke har fået lagt en strategi, fordi I venter til, at I har overstået realitetsforhandlingerne med en potentiel europæisk investor? 

- Vi har meldt ud til markedet, at realitetsforhandlingerne skal afsluttes inden udgangen af første kvartal, så det er det, vi skal forholde os til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men kan det ikke ende med at koste jer dyrt, at forhandlingerne har stået på så længe? 

- Det vil tiden vise i forhold til, hvor langt vi kan nå at få den implementeret, men det er et langt, sejt træk at lave en sportslig strategi og en rød tråd igennem en klub. 

- Det andet her er dag-til-dag-operationer omkring holdets udvikling, og at vi skal vinde nogle fodboldkampe. Så det ser jeg som to forskellige ting. 

Kan du forstå, at folk ude fra kan tænke, at I netop har manglet en klar strategi, og at det derfor ender med at koste dyrt, at de her forhandlinger skal afsluttes, før I kan lægge den? 

- Jeg har fuld forståelse for frustrationer fra fansene. Vi er alle sammen AaB-fans inderst inde, så det kan jeg sagtens forstå. 

- Men det er nu en gang sådan, at teknikaliteterne skal på plads, før det operationelle kan komme videre, siger Bælum.

AaB har meddelt, at realitetsforhandlingerne med en ny, potentiel storinvestor ventes at nå sin ende inden udgangen af marts.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

VFF

1 - 0

AaB

23 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce