3F Superliga -AaB-boss: Hiljemark-afgørelse træffes først efter sæsonen
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix
2023-05-02 14:07:32
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

AaB-boss: Hiljemark-afgørelse træffes først efter sæsonen

AaB's bestyrelsesformand Niels David Nielsen fastslår over for bold.dk, at klubben træffer en afgørelse om Oscar Hiljemarks fremtid efter sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

AaB

4 - 1

SIF

Oscar Hiljemarks fremtid som cheftræner i AaB bliver først afgjort, når sæsonen er spillet færdig.

Det fortæller klubbens bestyrelsesformand Niels David Nielsen til bold.dk.

- Vi har en aftale med Hiljemark om, at vi tager snakken efter sæsonen. Det er en gensidig aftale, at vi slet ikke diskuterer det lige nu. 

- Når sæsonen er ovre, sætter vi os ned, kigger tilbage og evaluerer, siger AaB-formanden til bold.dk.

AaB forfremmede Hiljemark til midlertidig cheftræner efter fyringen af Erik Hamrén i midten af marts.

Siden da har nordjyderne hentet to sejre, spillet tre uafgjorte og lidt to nederlag.

Niels David Nielsen anerkender den tidligere assistenttræners arbejde, men understreger nok en gang, at afgørelsen først træffes efter sæsonen.

- Vi er rigtig glade for den udvikling, vi ser i det spillemæssige. Det er super fint, men fremtiden snakker vi først om efter sæsonen, fastslår AaB-formanden.

AaB ligger i skrivende stund på 11. pladsen i 3F Superligaen. Holdet har fire point op til Horsens, der lige akkurat placerer sig over nedrykningsstregen.

Torsdag spiller AaB returkamp mod Silkeborg i pokalturneringens semifinale.

Herefter venter der en yderst vigtig hjemmekamp, når Horsens søndag gæster Aalborg Portland Park i Superligaens nedrykningsspil.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

AaB

4 - 1

SIF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce