2025-09-13 08:10:00

AaB-målsætning præciseres: Vi ligger nummer ti

AaB's nye sportschef John Møller præciserer over for Bold, at klubben går efter at spille med i toppen af Betinia Liga. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

AaB

4 - 0

MID

Målsætningen i AaB har ændret sig flere gange siden nedrykningen.

Da klubben rykkede ud af Superligaen tilbage i maj, slog daværende sportschef James Gow fast, at nordjyderne skulle direkte retur til landets bedste række. 

Siden blev meldingen justeret til, at ambitionen var at vende tilbage 'hurtigst muligt.'

Nu præciseres målsætningen for indeværende sæson nok en gang.

Denne gang er det AaB's nye sportschef, John Møller, der kridter nordjydernes ambitioner op. 

Det sker i et interview med Bold.

- Det, vi har sagt nu, er, at vi vil spille med i toppen af rækken. Det er sagt med en respekt og en ydmyghed for, at der er mange andre gode hold i 1. division, som leverer et rigtig godt stykke arbejde. 

- Det samme skal vi gøre, og så skal vi forhåbentligt have nogle sejre, som gør, at vi kan kravle opad i tabellen forsøge at spille med i toppen. Hvor langt det rækker, må tiden vise, men vores ambition er at spille med fremme.

Så ambitionen er ikke længere at rykke direkte op nødvendigvis?

- Vores ambition er, at vi skal spille med i toppen af rækken.

Hvordan skal det forstås?

- Det skal forstås sådan, at vi lige nu ligger nummer ti, og at vi er nødt til at have en sund respekt og ydmyghed omkring vores placering lige nu. 

- Og at den vigtigste opgave lige nu er, at vi får noget tid sammen på træningsbanen til at få spillet den her gruppe sammen og forhåbentlig få nogle sejre den vej igennem, som kan lede til, at vi kan spille med i toppen af rækken. Det er det, det handler om for os lige nu, siger John Møller. 

Den nye sportschef tiltrådte officielt i AaB 1. september. 

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 9. runde

FT

AaB

4 - 0

MID

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce