AaB har mandag meddelt, at de har lavet en strukturændring omkring klubbens U19-hold.
Lars Noer Madsen stopper som træner for holdet, mens Peter Løvenkrands overtager jobbet. Han bliver samtidig også andenassistent for klubbens førstehold.
AaB takker Noer Madsen for sin tid i klubben, og så ser de frem til samarbejdet med Løvenkrands.
- Lars tiltrådte på et vanskeligt tidspunkt, og han har været medvirkende til en positiv udvikling hos flere spillere, heriblandt Sebastian Otoa, Mads Bomholt og Nóel Atli Arnórsson.
- Men med den strategiudvikling, der ikke mindst sammen med James (Gow, teknisk chef, red.) konkret er igangsat, har vi vurderet, at der skulle en anden jobprofil til for at forstærke sammenhængskraften mellem U/19 Ligaholdet og førsteholdstruppen, og det er i det lys, at vi har valgt at tage afsked med Lars Noer Madsen, som jeg gerne vil takke for i to omgange at have leveret et stort stykke arbejde i AaB-regi.
- Samtidig glæder vi os meget over, at det er lykkedes os at tiltrække Peter Løvenkrands, der sammen med nuværende assistent Emil Udsen fremover fysisk vil være placeret både hos akademiet, men også flere gange om ugen i Børge Bach Huset, så linket til staben omkring førsteholdstruppen yderligere optimeres, fortæller Jacob Larsen, som er akademichef i klubben, til AaB's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

43-årige Løvenkrands var senest cheftræner i Fremad Amager. Han starter i jobbet den første november.
Rasmus Würtz har i de kommende to uger ansvaret for U19-holdet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Betinia Liga

































