AaB’s midtbaneslider Mylian Jimenez er født og opvokset i Holland, men i sidste uge blev den 21-årige kontaktet af det indonesiske fodboldforbund.
- Der var nogle på de sociale medier i Indonesien, som fandt ud af, at jeg også er indoneser. Så fodboldforbundet kontaktede mig og spurgte om min baggrund, siger Jimenez til Bold.
Udover det hollandske ophav er Jimenez halv colombianer, hvor faren er fra, mens bedstefaren er indoneser.
- Jeg var interesseret, men fordi min indonesiske bedstefar er født i Holland, så fandt de ud af, at jeg alligevel ikke har tilladelse til at spille for Indonesien. Det er en skam, siger Jimenez.
Ville du stille op for Indonesien, hvis du kunne?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja helt sikkert. Hvis du kan spille for et landshold, for din familie og for dine rødder, så vil du altid gøre det. Du skal være stolt over, hvor du er fra, og det er jeg. Og det er uanset, om det er Holland, hvor jeg selv opvoksede, eller Columbia hvor min far voksede op, eller om det er Indonesien.
- Det spiller ingen rolle for mig, hvilket land det er. Så længe jeg kan spille på et højt niveau og måske kan få et VM, Asian Cup eller Copa America, så vil man det som fodboldspiller, lyder det fra Mylian Jimenez.
AaB-spilleren fik i sin ungdomstid otte U19-landskampe for Holland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga





































