Nicklas Helenius er trods sine 35 år stadig en habil angriber.
Derfor har AaB forlænget aftalen med Helenius i yderligere et halvt år.
Og det passer angriberen rigtig godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget stolt over og glad for at kunne fortsætte i AaB og dermed kunne fortsætte med at spille foran vores fantastiske fans.
- I forhold til hvor jeg er i min karriere, synes jeg, at det er det rigtige for mig at tage et halvt år ad gangen. Den dag, jeg ikke længere kan gøre en forskel, skal jeg ikke fortsætte, men der er jeg ikke nu.
- Inden min skade var jeg inde i en rigtig god periode med både mål og assists, og min topfart steg fra kamp til kamp, så jeg føler, at jeg har mere at give af og bidrage med, og det glæder jeg mig til at kunne fortsætte med, tilføjer Nicklas Helenius.
- Målet for mig er at spille noget god fodbold og bidrage til holdet både på og uden for banen. Det helt store mål er, at jeg – den dag karrieren slutter – kan aflevere AaB et bedre sted, end hvor klubben er i dag, siger Nicklas Helenius til klubbens hjemmeside.
Nicklas Helenius har i indeværende sæson bidraget med 12 scoringer, og i alt er han i sine 250 officielle kampe i sin AaB-tid noteret for 81 fuldtræffere og 33 assists.

AaB
Betinia Liga




































