Lars Kramer søger videre fra AaB efter indeværende sæson.
Det meddeler AaB på sin hjemmeside.
Her forklarer sportsdirektør James Gow, at det er den hollandske midtstoppers egen beslutning.
- Vi havde gerne set Lars Kramer fortsætte i AaB, men i vores snakke har Lars gjort det klart, at han og familien ønsker at prøve noget nyt, hvilket vi selvfølgelig kun kan respektere.
- Det er ikke tilfældigt, at Lars flere gange har båret anførerbindet, og i alle tre sæsoner i AaB har Lars været en stabil og ledende figur på vores hold, og vi vil gerne takke ham for en aldrig svigtende dedikation og ønsker ham alt det bedste i sin fremtidige karriere, siger AaB-bossen.
25-årige Kramer har kontraktudløb i AaB ved udgangen af juni.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han kom til Aalborg fra Viborg i 2022 og har siden noteret sig for 102 kampe i den bolchestribede trøje.
AaB oplyser, at man tager afsked med Kramer umiddelbart inden søndagens hjemmekamp mod Silkeborg.
Her bliver der også sagt farvel til Melker Widell, Andreas Bruus, Isak Hansen-Aarøen og Travis Hernes.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga






































