2025-06-04 07:45:46

Mæhle kritiserer AaB-ejere: Det kan ikke passe

Joakim Mæhle udtrykker i et interview med Viaplay Sport News stor undren over måden, som tingene bliver kørt på i AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Uroen ulmer i den grad i og omkring AaB.

Flere trænerfyringer, nedrykning, faldende opbakning fra sponsorer, beskyldninger om mobning og kæmpe utilfredshed med det tyske ejerskab fra SSE22 i fankredse.

Selv om Joakim Mæhle til daglig har sit at se til i Wolfsburg, følger han AaB tæt.

- Det er hårdt og trist. Jeg skal passe på, hvad jeg siger, for så meget ved jeg ikke om, hvad der sker bag dørene deroppe, men hvad jeg hører og får fortalt, så er det en klub, der mangler de værdier, som AaB altid har stået for.

- Der er kommet nogle ind, som har taget alt for let på opgaven, og så har de undervurderet alt det, som AaB har stået for i de sidste mange år, siger Mæhle til Viaplay Sport News.

Landsholdsspilleren undrer sig over flere elementer.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Mæhle kritiserer AaB-ejere: Det kan ikke passe
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er sket så mange ting... at man skal til at leje og hente spillere i MLS og fra andre lande, når man har så stort et område. Du har fra Skagen og ned til Viborg, før du møder en Superliga-klub.

- Det kan ikke passe, at man ikke kan drive en sund fodboldklub på de værdier, som AaB altid har stået for.

For Mæhle har AaB altid stået for det familiære med lokale talenter og lokale folk ansat på tværs af klubben.

- Lige pludselig kommer der nogle tyskere ind og tænker, at de kan ansætte deres kammerater i positioner, som de slet ikke er kvalificerede til i klubben, siger Mæhle.

Se interviewet i videoen til artiklen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce