AaB's håb om overlevelse led et knæk, da de indkasserede et sent mål mod FC Midtjylland.
Det betød, at de kun fik et point med fra kampen, og efter opgøret diskuterede Stig Tøfting og Peter Sørensen om AaB's chancer for overlevelse.
Før kampen gav de dem begge omkring 30 procents chance for overlevelse.
- For mig har det ikke ændret noget, fordi AaB kan ikke selv afgøre tingene.
- En sejr til Horsens søndag - så er der lige pludselig ti points forskel. Så hedder procentsatsen mere end 70/30.
- Jeg vil sige, at den ikke har ændret sig, fortæller Stig Tøfting til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er Peter Sørensen dog ikke helt enig i.
- Det synes jeg så, at den har.
- Det ene point i dag er to for lidt i forhold til at optimere sandsynligheden for, at de klarer den i det lange løb.
- De har nu en kamp mindre, og Horsens har stadigvæk en kamp i hånden denne runde.
- Så vi kan hurtigt være nede på 10-15 procent eller sådan noget, hvis Horsens vinder, siger han.
Horsens skal søndag møde Lyngby på udebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga
































