Joachim Andersen mod Erling Haaland.
Det er to spillere, der kender hinanden indgående fra de seneste sæsoner i Premier League.
Det har ofte været med nordmanden i sejrsrollen, når de har forladt banen.
Det til trods for, at Joachim Andersen tit er gået fra banen med den følelse, han har haft fuldstændig styr på Erling Haaland, fordi han har vundet sine dueller. Alligevel er Haaland gået fra banen efter at have scoret to mål.
Det er sådan et billede mange oplever med Erling Haaland. Nordmanden kan være væk i 85 minutter og pludselig dukker han op i feltet for at score et afgørende mål.
- Han er den sværeste, jeg har spillet imod i Premier League, fordi han er så klinisk som afslutter.
- Det handler om hans bevægelser i boksen. Han er eminent til at skabe plads til sig selv, god til at løbe dybt og voldsomt hurtig. Og så skal man ikke glemme, at han er meget stærk, siger Joachim Andersen.
Han fremhæver specielt en særlig egenskab fra Erling Haaland, der gør ham til noget helt særligt som angriber.
- Haaland er eminent til at time sine løb væk fra forsvarsspilleren. Han søger ofte i det bageste rum. Derfor skal man hele tiden være skarp i hovedet for at vide, hvor han er.

- Det handler om fuldt fokus i feltet. For det er her han scorer alle sine mål, pointerer Joachim Andersen, der har et bud på, hvordan Danmark skal stoppe Erling Haaland torsdag aften på den bane, han elsker at score på.
For i 32 landskampe på Ullevaal har Erling Haaland scoret hele 38 gange.
To om ham i feltet
Derfor venter der en kæmpemæssig opgave for Joachim Andersen og den nye makker, han får mod Norge. Det bliver enten Victor Nelsson eller Oliver Provstgaard.
- Jeg stopper ham ikke alene. Det skal være noget vi gør sammen.
- Det er helt afgørende at lukke rummene i boksen, for det er kun i boksen, han scorer sine mål.
- Vi skal organisere os i feltet, så vi er to mod en (Haaland, red.). Det handler hele tiden om, at vi bakker hinanden op inde i feltet, mener Joachim Andersen, der er helt tryg ved, at han får en ny makker torsdag aften.

- Oliver Provstgaard har gjort det rigtig godt i Lazio, Victor er erfaren og har prøvet meget, lige som Lucas Høgsberg er en meget talentfuld spiller.
- Jeg er sikker på, vi kan løse opgaven, uanset hvem det bliver, pointerer Joachim Andersen.

Bastant Riemer kræver ansvar
Hattrick | Afsnit 24Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.
Læs mere
Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!


Danmark






























