2023-05-26 09:15:00

Aarhus Fremad-profil: Selvfølgelig er det pissespændende

Aarhus Fremad-profilen Lucas From siger til bold.dk, at humøret er godt i Aarhus-klubben på trods af to nederlag i streg samt en nervepirrende oprykningskamp i vente. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 29. runde

FT

AAF

0 - 2

B93

Esbjerg fB, B.93, Kolding IF og Aarhus Fremad kæmper om to oprykningspladser til NordicBet Ligaen, og med fire runder igen er det helt tæt. 

Lige nu fører vestjyderne rækken, men Aarhus Fremad er kun et enkelt point efter på fjerdepladsen. 

Aarhus Fremad-profilen Lucas From fortæller til bold.dk, at det er vildt at være en del af den spændende oprykningskamp. 

- Det siger lidt, at der er et point mellem nummer ét og fire, og der er fire hold, der er åbenlyst bedre. 

- Det er pissespændende, hvor alle fire hold kan afgøre det. Jeg tænker ikke, at vi skal gøre så meget anderledes. Vi skal stadig have den samme indstilling, siger Lucas From til bold.dk.  

For blot en runde siden lå Aarhus Fremad nummer ét i 2. Division, men troen er stor i Aarhus-klubben. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Aarhus Fremad-profil: Selvfølgelig er det pissespændende
Foto: Aarhus Fremad

- Der er ganske godt humør. Jeg synes sjældent, at der er dårlig stemning. Vi har det godt sammen, og der er ikke noget unødvendigt pres på os udefra.

- Selvfølgelig er det pissespændende, og vi glæder os især til at spille de næste kampe, som bliver afgørende for, hvor vi ender. 

De er skidedygtige
På lørdag får Lucas From og co. besøg af B.93, der er et point foran Aarhus Fremad, og han forventer, at Østerbro-klubben vil komme med et stort tryk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver endnu en svær kamp, som de seneste kampe har været , men jeg tror, at vi nok skal vende kampen til vores fordel. 

- Vi vil også blive presset i perioder af dem, fordi de er skidedygtige. Jeg håber, at vi kan få vendt kampen til vores fordel og få en sejr, siger 24-årige Lucas From til bold.dk. 

Kolding IF møder Thisted fredag aften, mens Esbjerg skal møde AB lørdag. 

Aarhus Fremad-offensivspilleren har leveret hele tre mål i de seneste seks kampe. Han står noteret for ti sæsontræffere i 2. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 29. runde

FT

AAF

0 - 2

B93

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce