


Det blev til alle gode gange fire.
Fredag aften blev en fin én af slagsen for AB, der smadrede Skive med 4-0 og sikrede sig fjerde sejr i træk i CampoBet 2. division.
Gladsaxe-klubben ligger altså fortsat på førstepladsen i den tredjebedste danske række, og keeper Adam Ingi Benediktsson kan godt lade sig rive en anelse med.
- Jeg synes, det er gået virkelig godt, som man kan se. [Vi har vundet] fire kampe i træk. Hvad mere kan man bede om?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, vi har gjort det rigtig godt fra den første kamp op til nu. Nu kender vi alle, og vi ved, vi kan slå alle. Så længe, vi fortsætter, er der intet, der kan stoppe os, fortæller Benediktsson til AB på Facebook.
Selvom AB fører 2. division, er rækken utroligt tæt, og det er blot fire point, der adskiller nummer fem og nummer ét.
Du kan læse mere om storsejren over Skive lige her.

AB
CampoBet 2. division





































